Kan litteratur bruges som medicin?

Litteraturen har et enormt potentiale og kan gøre os klogere på områder som sundhed, samfund og politik.

Det anfører den amerikanske litteraturprofessor Rita Felski, som netop er tiltrådt som Niels Bohr-professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet (SDU).

»Litterære værker er stærke sociale aktører i de store politiske, sociale og fysiske netværk, vi kalder virkeligheden,« siger hun.

»Jeg tror på, at litteratur er en rigtig form for 'virtual reality', som giver os mulighed for at udvide vores horisont og giver os en bedre forståelse af andres liv. Og denne udvidelse af vores horisont er ekstremt vigtig for samfundets velfærd som helhed.«

Et samarbejde mellem eksempelvis læge- og litteraturvidenskab kan være en stærk alliance, der kan lede til nye erkendelser og forståelser af forskellige sygdomme.

\ Læs mere

Litteratur, grundforskning og udgranskning - selve det undersøgende er politisk!

Litteratur giver bedre forståelse af sygdom

Litteraturprofessor Anne-Marie Mai er værtsprofessor for Rita Felski og fortæller, at Institut for Kulturvidenskaber ved SDU er i gang med et stort samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet om, hvordan man her kan bruge litteratur også mere praktisk og konkret, end vi er vant til i dansk forskning.

»Vi har oprettet et obligatorisk valgfag i patientfortællinger på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, hvor vi underviser læger og sundhedsvidenskabelige kandidatstuderende. Vi bruger litteratur til at få en større forståelse af, hvad der kan være på spil, når mennesker mødes i behandlingssituationer som henholdsvis patienter, pårørende og behandlere,« fortæller Anne-Marie Mai.

»Det er en pointe for os, at fortællende kompetencer og indsigt i og opmærksomhed omkring sprogbrug kan gøre læger til bedre læger og sygeplejersker til bedre sygeplejersker.«

\ Læs mere

Skønlitteratur gør dig klogere på dig selv

Narrativ medicin

Valgfaget er et led i projektets undersøgelse af narrativ medicin, og hvordan litteraturen kan bidrage til at videreudvikle feltet.

»Jeg tror, at litteratur kan medvirke til, at lægerne ikke blot er gode til at spørge patienterne, hvad der er galt med dem. Men også til at lytte til de historier, patienterne fortæller, blive dygtige til at skabe en gensidig dialog og have øje for både det, der bliver sagt og ikke bliver sagt. Litteratur kan være meget relevant her. Romaner er i særdeleshed god træning i den sociale interaktions underfundigheder,« fortæller Rita Felski om sit syn på idéen om at bruge litteratur på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

\ Læs mere

Patient og læge taler ikke samme sprog

Projektet er del af en samfundstendens

Postdoc Mette Steenberg fra Kultur og Samfundsstudier ved Aarhus Universitet ser projektet som en del af en større tendens.

»Det er en del af en større samfundstendens, hvor man begynder at se litteraturen som aktør inden for forskellige arenaer og domæner,« siger hun og eksemplificerer med de fire kommuner, som har fået projektmidler til at undersøge konceptet 'kultur på recept'.

»Her tænkes litteraturen ikke alene som en særlig æstetisk kategori, men som en innovationskraft og en drivkraft, der kan medføre individuelle og sociale forandringer. Det er jo en helt ny måde at tænke på i forhold til litteratur. At den tænkes ind i og sammen med andre domæner. Det, tror jeg ikke, ville kunne ske for ti år siden,« fortsætter Mette Steenberg.

\ Læs mere

Ny forskning: Læs en god bog og bliv et bedre menneske

Litteratur kan ændre selvforståelsen

Samarbejdet mellem litteratur- og sundhedsvidenskab har endvidere udmøntet sig i et projekt, der skal undersøge, hvordan litteratur kan understøtte patienters rehabilitering.

»Vi har udført et lille pilotprojekt i alkoholbehandlingen her i Odense. Det var et læse/skrive-værksted for folk, der var færdige med behandlingen i alkoholklinikken, men som kom der for at holde fast i afholdenheden,« fortæller Anne-Marie Mai.

»Vi så, hvordan man måske kan bruge litteratur til at understøtte folk i den helbredelsesproces, de nu er i gang med. Det var meget spændende at opleve, hvad litteratur og det at skrive kom til at betyde for de tidligere alkoholikere.«

Anne-Marie Mai forklarer, at nogle af deltagerne i pilotprojektet var bange for at have mistet deres sproglige formåen på grund af deres misbrug. Derfor var de overvældede over igennem små skriveøvelser at opdage, at de faktisk ikke havde glemt at læse og skrive.

»De begyndte også at få erindringer om, at de engang havde været noget andet end alkoholikere. Det var meget rørende og fantastisk at opleve, at det at arbejde kreativt med litteraturen kunne have så stor betydning,« siger hun.

\ Læs mere

Kløften mellem naturvidenskab og humaniora bliver dybere

Litterær rehabilitering

Projektet skal arbejde videre med rehabilitering. Blandt andet skal forskerne skabe et skriveværksted for patienter, der er færdige med kræftbehandlingen i Nyborg.

»De kommer til både at læse litterære tekster, men også at skrive. Forfatterne Pablo Llambias, Trisse Gejl og jeg skal stå for en workshop, hvor vi skal prøve at se, om det kan sætte gang i en anden tankeproces, en anden slags erkendelse og en anden oplevelse af sig selv end den, man måske går rundt med, når man har været i et krævende behandlingsforløb,« forklarer Anne-Marie Mai.

Hun understreger, at der vil være psykologer og socialrådgivere med på holdet i tilfælde af, at patienterne får behov for terapeutisk eller sundhedsfaglig vejledning.

»Men de skriver med og deltager på lige fod med patienterne. Det havde vi stor succes med i forbindelse med alkoholbehandlingen. Der oplevede sygeplejersker og socialrådgivere, at de fik en anden måde at tale med deres klienter på. Pludselig var man fælles om andet end klientens alkoholbehandling. Man mødte hinanden som mennesker, og man var fælles om en oplevelse af, hvad skrift og litteratur kan. Så det håber vi også, at vi kommer til at opleve ude i Nyborg,« siger Anne-Marie Mai.

\ Læs mere

Humanioras fremtid er tværdisciplinær

Projektet kan generere vigtig ny viden

Mette Steenberg fra Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet forsker i, hvordan læsegrupper drevet efter særlige principper kaldet 'guidet fælles læsning' kan medvirke til at rehabilitere mennesker, der har psykiske problematikker.

Hun påpeger, at der er stor mangel på viden i forhold til, hvad det er for nogle kunstneriske og æstetiske processer, der for eksempel kan understøtte et rehabiliteringsforløb. Derfor vil hun afvente SDU-projektets videre resultater med stor interesse.

»Det terapeutiske potentiale bor for mig at se ikke i litteraturen eller i kunstværket. Du kan gå igennem nok så mange kunstmuseer, men hvis du ikke oplever et engagement i forhold til det værk, du beskuer, og hvis ikke der er en interaktion – og der er som regel nogen, der skal facilitere den her interaktion – preller det jo af på dig,« siger Mette Steenberg.

»Vi ved forbavsende lidt om, hvordan man faciliterer sådan et engagement, og hvad det er for nogle æstetiske processer, der faktisk igangsætter terapeutiske processer. Derfor er Felski og Mais projekt vigtigt i denne sammenhæng.«

\ Læs mere

Eventyr og fortællinger påvirker børns indlæring og verdensbillede

Et forsvar for identifikation

Når litteratur kan have en effekt i forbindelse med rehabilitering og sygdomsforståelse, er det blandt andet på grund af litteraturens identifikatoriske potentiale.

Et led i forskningsprojektet er at genfortolke identifikation, og til Rita Felskis tiltrædelsesforelæsning på Syddansk Universitet den 5. oktober 2016 var dette netop hovedtemaet.

»Der har været en tendens til at betragte identifikation som en vulgær eller naiv tilgang, som kun praktiseres af uskolede læsere af populær fiktion såsom kærlighedsromaner og krimier,« siger Rita Felski.

Ifølge hende er årsagen, at identifikation er blevet betragtet alt for forsimplet; som noget der primært har med empati at gøre.

»Vi har i vid udstrækning forbundet identifikation med følelser, og at man lader sig rive med som Madame Bovary, der identificerer sig med romantiske heltinder og blander litteratur og liv sammen. Mange behandler identifikation og empati som synonymer, men man kan sagtens identificere sig med en tekst uden at føle empati.«

En forsker, som er dybt engageret i for eksempel Kafka eller Beckett, vil ifølge Felski også identificere sig. Ikke nødvendigvis med karaktererne, men med de overordnede værdier og idéer i teksten.

Felski påpeger, at identifikation er meget mere nuanceret, og at vi forstår meget lidt af, hvad det vil sige at blive fanget af en roman eller en film.

»Det at identificere sig med en tekst er et ret udbredt træk ved læsning. Det er en af de vigtigste metoder, litteraturen benytter, til at fænge og fastholde os. Vi bliver nødt til at undersøge denne almindelige praksis og forstå dens forskellige facetter klarere,« mener Felski.

\ Læs mere

Vi bliver som helten i bogen

Projektet går mange nye veje

Projektet er til dels empirisk, men hovedsageligt vil forskerne gå litteratursociologisk til værks og undersøge, hvilken viden om samfundet, litteraturen rummer. Blandt andet når det handler om aldring, sundhed, sygdom, alkoholisme og arbejde. Her er forskerne blandt andet inspirerede af den sociologiske aktør-netværk-teori (se faktaboks).

Desuden vil projektet undersøge, hvad litterær analyse kan bruges til i forhold til politisk teori og samfundsanalyse.

»Det venter vi os også meget af,« siger Anne-Marie Mai.

Hun fortæller, at hun og professor i historie ved SDU Klaus Pedersen allerede har arbejdet sammen på dette felt i mange år. Her har de blandt andet set på velfærdsstatens sprog og begreber.

»Vi har oplevet, at det fungerer, når vi tænker litteratur, samfundsvidenskab og historie sammen. Det giver en større viden om både litteratur og velfærdsstat. Og nu får vi jo via Rita Felski ekstra metodisk-teoretisk støtte til at gøre det,« siger Anne-Marie Mai.

Hun understreger, at det er vigtigt, at det tværfaglige samarbejde skal udvikle de respektive faglige områder.

»Vi tænker, at det tværvidenskabelige skal fungere, så vi hver især bliver klogere på vores område og kommer ned i vores fag igen. Det gælder også for vores samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Vi skal ikke instrumentalisere litteraturen, så den bliver et stykke teknik, som man kan anvende. I stedet skal vi udvikle og udvide vores forståelse af, hvad litteratur er og kan være.«

\ Læs mere

Surrealisme fremmer forståelsen

Litteraturen skal ikke instrumentaliseres

Der er ingen tvivl om, at litteraturen kommer ud at arbejde i de næste fem år i Odense under ledelse af Rita Felski. Men hvordan sikrer man sig, at litteraturen ikke bliver instrumentaliseret og reduceret til et brugsredskab?

»Der er forskellige måder at tænke over nytte. Det at drage nytte af noget bliver ofte betragtet som en ren instrumentel, funktionel tilgang, som ikke har en relation til nydelse, skønhed og så videre,« forklarer Rita Felski.

»Mit begreb om nytte er bredere og handler mere om de mange måder, litteratur og kunst taler til læseres behov. Sådanne behov inkluderer også et ønske om skønhed og glæde. Jeg har for eksempel skrevet om forholdet mellem litteratur, fortryllelse og eskapisme. Hvordan vi nogle gange ønsker at glemme verden omkring os og fortabe os i en bog. Det, synes jeg, er en nyttig måde at bruge litteratur på, som slet ikke er instrumentel.«

Anne-Marie Mai er da heller ikke bange for, at de vil komme til at spænde litteraturen for en samfundsmæssig eller politisk vogn.

»Vi har blandt andet en tæt kontakt med Columbia University, der arbejder meget med narrativ medicin, og de er meget glade for Rita Felskis bøger og mener, at hendes tilgang kan forny området. Netop fordi Felskis tilgang ikke er en instrumentalisering af litteraturen. Det er ikke bare et device, vi skruer på noget, og så ved vi noget mere. Men det er den der særlige erkendelse og æstetik. Den særlige kunstart, som litteratur er, det er den, vi tager udgangspunkt i,« siger hun.

\ Læs mere

Henrik Ibsen giver bedre ledere