Det ligner mest af alt efterårsblade i brune nuancer eller måske let glødende lava.
Men faktisk viser dette foto grafit, der i venstre side af billedet er slebet med almindeligt A4-papir og i højre i stedet er poleret med sandpapir.
Men hvorfor overhovedet denne slibe-øvelse, tænker du nok.
Det handler simpelthen om, at kulstoffet grafit ændrer overflade og dermed også modtagelighed over for biosensorer, der er udviklet af forskere ved Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO) under Aarhus Universitet.
Kan spore sygdomme
Disse biosensorer kan bruges til at opdage sygdomme, forklarer Deby Fapyane, der er postdoc i WATEC og kvinden bag billedet kaldet 'Two Opportunities', som er en del af Danmarks Grundforskningsfonds fotokonkurrence 2019.
»Grafitten i højre side af billedet er slebet med sandpapir og har altså en grovere overflade end den venstre, der er poleret med almindeligt papir. Den grovere overflade gør, at specifikke biomolekyler, eksempelvis enzymer, lettere kan binde sig til overfladen og eksempelvis spore, om en person har diabetes ved at måle glukose-niveauet,« siger hun til Videnskab.dk og tilføjer:
»Metoden kan muligvis også spore kræftmedicin i blodet, hvilket kan hjælpe med reguleringen af behandlingen i fremtiden.«
Årsagen, til at forskerne bruger grafit, er, at materialet (der eksempelvis er brugt i blyanter) er godt til at lede elektroner og dermed strøm, hvilket er en stor del af en biosensor, forklarer Deby Fapyane videre:
»Den venstre side i billedet viser grafit, der er poleret med A4 papir. Biosensorer bruger overfladen til at detektere, om vand er rent eller beskidt, hvilket kan blive en fordel i tredjeverdenslande i fremtiden i forhold til rent drikkevand,« siger hun.
Synes du, at dette foto fortjener at vinde Danmarks Grundforskningsfonds fotokonkurrence, kan du stemme her på Videnskab.dk mellem den 12. og 21. marts 2019.
LÆS OGSÅ: Ny viden om kulstof får stor betydning for fremtidens elektronik
LÆS OGSÅ: Fotokonkurrence af Danmarks Grundforskningsfond: Close-up af hudceller
\ Kilder
\ Sådan foregår fotokonkurrencen
Danmarks Grundforskningsfond startede sidste år, 2018, en fotokonkurrence, hvor billeder fra grundforskernes dagligdag blev indsendt og vurderet af en jury.
Igen i år arbejder Videnskab.dk sammen med Danmarks Grundforskningsfond om at formidle forskernes billeder, men denne gang får I, kære læsere, også mulighed for at stemme på jeres favorit blandt de ti udvalgte fotos.
Det foregår her på Videnskab.dk i perioden 12. til 21. marts 2019.
Om konkurrencen skriver Danmarks Grundforskningsfond:
»Danmarks Grundforskningsfond har iværksat fotokonkurrencen, fordi fonden ønsker at udbrede, hvordan videnskabelige fremskridt hver dag skaber ny viden og udvikler verden omkring os. Dette kan gøres ved at fortælle historierne om forskernes videnskabelige fremskridt og opdagelser ved hjælp af et foto som en visuel indgangsvinkel. Via fascination og æstetik har billeder evnen til at åbne forskningens verden på indbydende og overraskende vis.«
Fonden har desuden nedsat en jury bestående af:
- Christine Buhl Andersen, Direktør, Ny Carlsberg Glyptoteket
- Louise Wolthers, Forskningsansvarlig/kurator, Hasselbladstiftelsen
- Minik Rosing, Professor Statens Naturhistoriske Museum, medlem af Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse og Louisianas bestyrelse
De skal udenom Videnskab.dk's læserkonkurrence vurdere omkring 100 fotos, der i alt er indsendt til konkurrencen, og vil offentliggøre resultatet senere i marts.
Dommerpanelet vurderer billederne efter følgende kriterier:
- I hvilken grad vækker fotografiet følelser hos publikum
- I hvilken grad fungerer fotografiet som visuel indgang til historien bag et specifikt forskningsresultat
- Fotografiets æstetiske kvalitet
Læs mere om konkurrencen på Danmarks Grundforskningsfonds hjemmeside.
