Er det genetisk bestemt, om dyr skifter partner, som det passer dem, eller om de holder sig til den samme hele livet – eller i hvert fald til én enkelt per ynglesæson?
Det peger resultaterne fra et nyt studie i retning af, skriver Science Magazine, der er tidsskriftet Sciences nyhedsside.
\ Læs mere
I det nye studie undersøgte forskere, hvordan en gruppe dyrs hjerner regulerer forskellige gener.
For at få et bredt billede undersøgte de både mus, fugle, frøer, fisk og hamstere. I hver gruppe valgte de et dyr, der er kendt for at holde sig til én partner, og et dyr, der ikke går så meget op i den slags.
Dernæst indfangede de dyrene, hvilket krævede alt fra at overbevise lokale, rumænske myndigheder om at få lov til at indfange en sangfugl til at dykke efter en akvariefisk i Tanganyikasøen i Østafrika og dissekere dens hjerne ombord på en vippende båd.
\ Læs mere
Dernæst fandt de ti gener, der var sammenlignelige hos de ti dyr, og for hver af generne undersøgte de aktiviteten baseret på DNA-processen transskription.
Og her kunne forskerne se, at der blev skruet op og ned for bestemte gener hos de dyr, der holder sig til én partner.
»Det er ret overraskende. Det tyder på, at der er en slags genetisk strategi bag at være monogam, som evolutionen har udnyttet igen og igen,« siger Hopi Hoekstra, der er evolutionsbiolog på Harvard University og ikke en del af det nye studie, til Science Magazine.
Studiet er udgivet i Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).
\ Læs mere
\ Læs mere
sj
