Jordens klima er under konstant påvirkning af mange faktorer, blandt andet solstråling, drivhusgasser og vulkanudbrud. Ydermere er klimaet påvirket af havstrømninger i verdens oceaner.
Ændringer i havstrømningerne de sidste 1.200 år ledte til forhøjet temperatur i begyndelsen af middelalderen og en "lille istid” fra 16. århundrede til 19. århundrede. Det viser ny international forskning med dansk deltagelse.
Forskerne har fundet frem til deres resultat ved blandt andet at studere en 507 år gammel levende musling, der foruden at være Jordens ældste dyr nu også har ageret historisk metrolog.
Resultatet er netop offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
»Vi har brugt vækstlagene i muslinger som et arkiv over de klimatiske og næringsmæssige vilkår for muslinger omkring Island 1300 år tilbage i tiden. Ved hjælp af dem kan vi se, at havstrømmene har varieret og på den måde haft indflydelse på de klimatiske forhold på Jorden. Det skabte en temperaturstigning i middelalderen og et temperaturfald i perioden efter middelalderen,« fortæller lektor fra Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet Karen Luise Knudsen, der er del af det internationale forskerhold, som er kommet frem med de nye resultater.
Klimaet har varieret gennem historien
Klimaet fra år 950 til år 1250 er det varmeste, der har været på Jorden de sidste 2.000 år - bortset fra det tyvende århundrede. I løbet af de tre århundreder var temperaturen omkring én grad højere end perioden før og efter.
Senere faldt temperaturen dog igen og blev afløst af perioden, der er kendt som "den lille istid", fra år 1550 til år 1850. Her var temperaturerne markant lavere end i de omkringliggende perioder.
Forskere har i mange år haft en teori om, at havstrømmene har været medvirkende til, at temperaturerne skiftede. Det understøtter den nye forskning.
»Der findes naturligvis ingen målinger af strømmene tilbage i tiden, så vi måtte kigge efter i naturens eget arkiv,« siger Karen Luise Knudsen.
Forskere lavede kalender af ældgamle muslinger
Til at undersøge hvordan havstrømningerne havde ændret sig historisk, lavede forskerne en kalender af levende muslinger og muslingeskaller fra døde muslinger, der går 1.300 år tilbage i tiden.
Det gjorde forskerne ved at måle tykkelsen af årringe i muslingerne og lade dem overlappe hinanden fra musling til musling, så de til sidst formede én lang sammenhængende kalender.
Ved at lave kulstof-14-dateringer af de individuelle årringe kunne forskerne afsløre, hvordan temperaturen har været i havet omkring øriget fra år til år.
Beviser for, at havstrømme ændrer klimaet
Centerleder ved Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet Jan Heinemeier, der ligeledes er en del af forskerholdet bag resultaterne, forklarer:
»I varme perioder kom der relativt mere varmt og ungt vand (400 år gammelt) fra Caribien til Island med Golfstrømmen, mens der i koldere perioder kom ældre og koldere vand til Island fra det arktiske område. Kulstof-14-analyser af årringene afslører, hvor gammelt vand muslingerne havde levet i og derfor også, hvor meget vandet har været påvirket af den varme golfstrøm fra Caribien,« siger han.
Karen Luise Knudsen følger op:
»Vi kan se, at der skete et skifte i havstrømmene i middelalderen, hvor havet omkring Island blev varmet op, mens havet under den lille istid var koldere på grund af større vandtilstrømninger fra det arktiske område. Den 1.300 år lange kalender, vi har lavet af muslingerne, underbygger tidligere teorier om, at havstrømningerne har medvirket til at skabe de klimatiske forhold. Vi manglede bare de direkte beviser, som vi altså har fundet nu,« siger hun.
Fortæller også noget om klimaet i dag
Foruden middelalderens varmeperiode og den lille istid kan forskerne også se i deres ’muslingkalender’, at fra år 1870 går systemet tilbage til noget, der ligner middelalderens varmetid.
»Vi kan se, at vi lige nu lever i en periode, hvor store mængder varmt vand igen kommer op fra Caribien. Vi kan dog ikke sige noget om, hvorfor det sker. Det kan være solstråling, det kan være vulkaner. Før vi kan sige noget om årsagen, skal der flere undersøgelser til. Vi kan bare se, at det sker,« siger Karen Luise Knudsen.
