Der findes en del danskere, som ikke synes det er så hyggeligt at have en odeur af gylle i næseborene.
Og da slet ikke mens de indtager kaffen på terrassen en lun forårsdag.
Det skaber grobund for nabostridigheder i landdistrikterne.
Men en yngre spansk kvindes arbejde i laboratorierne kan måske bidrage til både at fjerne lugt og fjendskab.
Hun hedder Victoria Blanes-Vidal, er 32 år, kommer fra storbyen Valencia og forsker i gylle på Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi ved Syddansk Universitet.
Hendes mål er at få gyllen til at holde på gasserne, så de ikke siver ud i omgivelserne og dermed skaber problemer både i det lokale miljø og i det globale miljø på grund af drivhusgasser og syreregn.
Glaskiste med kunstig vind
Til det formål har hun gennem de seneste otte måneder arbejdet på at udvikle et Storm P.-lignende apparat, som nu er klar til at blive taget i brug. Der er tale om en lille glaskiste, som er halvt fyldt op med gylle. I det tomme rum over gyllen føres luft udefra igennem, så det svarer til vinden der blæser hen over en åben silotank.
Hastigheden på vinden kan reguleres ved hjælp af en simpel ventilator, og vindens temperatur kan varieres ved hjælp af et varmelegeme, som er indbygget i det rør, der leder luften ind i maskinen.
»Ideen er, at vi vil ændre på temperaturen, vindforholdene, omrøring af gyllen og tilsætte forskellige former for syre til gyllen. Derefter analyserer vi indholdet af den gas, der bliver udledt,« forklarer Victoria Blanes-Vidal.
Politisk fokus på gylle
Hun fortæller, at det for tiden er let at få både det offentlige og landbruget til at støtte forskning i gylle. Det offentliges interesse forklarer hun med, at afstanden mellem befolkningen og gyllen er kort i et lille land som Danmark, og afstanden bliver stadig kortere, fordi svinefarmene vokser og boligområder skyder op i landdistrikterne.
Landbruget er interesseret af tre grunde: Det økonomisk attraktivt at lade næringsstofferne blive i gyllen, fordi de gør gavn som gødning på markerne. Bønderne gerne undgå konflikterne med deres naboer. Bønderne bliver også mødt med politiske krav om at reducere fordampningen af ammoniak fra gyllen. Det skyldes, at ammoniak danner syreregn.
Det er derfor en videnskab at finde metoder, som ved hjælp af sensorer og robotter kan passe gyllen, så næringsstofferne forbliver i den i stedet for at gå i forbindelse med luften og danne ildelugtende gasser.
Privat firma betaler
Victoria Blanes-Vidals forskning er delvist finansieret af det danske firma Infarm, der fremstiller gylleanlæg. Firmaet vil få resultaterne stillet til rådighed.
Ideen er, at vi vil ændre på temperaturen, vindforholdene, omrøring af gyllen og tilsætte forskellige former for syre til gyllen.
Victoria Blanes-Vidal, lektor
Hos Infarm er håbet, at det vil blive mere rentabelt for landmanden at investere i et af firmaets højteknologiske gylleanlæg, når man ved mere om den optimale kombination af temperatur, surhedsgrad, omrøring og så videre.
Inden den unge spanier kom til Odense, forskede hun på Aarhus Universitet i, hvordan et halmlåg på gylletanke bedst forhindrer gasudsivning og dermed lugtgener. Og inden hun forlod sit hjemland, forskede hun i indendørs klima i stalde.
Hendes forskning er således meget anvendelig for landmændene, men selv lægger hun ikke skjul på, at hun egentligt har andre interesser.
»For mig er det mest spændende de videnskabelige resultater, som kan bruges til at forbedre miljøet. Men når det kan kombineres med noget, som landbruget kan bruge og vil betale for, er det ideelt,« siger hun.
Lavet i samarbejde med Magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet
\ Fakta om gylle
Hvert år forsvinder 70.000 ton ammoniak op i den blå luft i Danmark.
Ammoniak er en flygtig forbindelse, som gerne går i forbindelse med luft og danner gas. Efter nogen tid falder den ned som syreregn, som ikke alene kan være hårdt for plantelivet, men også føre til fiskedød og skader på bygninger og kunstværker.
Gassen skaber lugtgener, og samtidig går landmanden glip af en kilde til god næring for jorden, idet ammoniakken skulle være brugt til at danne kvælstof. For at binde ammoniakken til gyllen skal denne holdes sur. Men det er en vanskelig proces, for det kan let ende med, at man kommer til at fremstille den giftige gas svovlbrinte.
Ved at opbevare gyllen i Victoria Blanes-Vidals lille apparat i laboratoriet, hvor alt kan styres og reguleres, håber hun at komme frem til den bedste måde at fastholde den rigtige surhedsgrad i gyllen på.
