Da dinosaurerne regerede på Jorden, fandtes der kun ét kontinent, nemlig det forskerne kalder Pangæa. Men for 200 millioner år siden begyndte Pangæa at dele sig op, og langsomt opstod de verdensdele, vi kender i dag.
Australske geologer har nu lavet en computermodel, der illustrerer, hvordan kontinenterne har gledet rundt, brast ind i hinanden og løsrevet sig igen. Alt sammen på grund af Jordens tektoniske pladers mekanismer. Det skriver det videnskabelige tidskrift Science, på deres hjemmeside.
Du kan se modellen i videoen øverst i artiklen.
Bitte små skridt på millioner af år
I computermodellen viser hvert frame den ændring, der er sket i løbet af én million år. Det kan måske lyde som lang tid, men når det gælder kontinenternes tilblivelse er en million år kun en lille del af historien.
»Det er en stor bedrift. Og det er imponerende, at de (forskerne bag computermodellen, red.) nu kan lave en så detaljeret analyse,« siger professor i geodynamik ved University of Southern California, Thorsten Becker til Science. Han har ikke selv har været involveret i studiet.
Studiet er foretaget af forskere fra EarthByte-programmet på University of Sydney i Australien. Forskningsgruppen er en af de førende på det pladetektoniske og geodynamiske område. Studiet er publiceret i Earth and Planetary Science Letters.
Tidligere er kontinenternes bevægelse blevet kortlagt i 20 millioner-års intervaller. Det gav viden om, med hvilken fart de tektoniske pladerne har flyttet sig. Men det nye studie viser, at pladerne kan accelerere, decelerere og skifte retning hurtigere, end forskerne havde regnet med.
»Det har vist sig, at pladerne kan ændre deres bevægelse over kort tid, rent geologisk set. Ned til én million år,« siger Sabin Zahirovic, ph.d.-studerende ved University of Sydney og en af forskerne bag studiet, til Science.
»Det betyder, at hvis der kun ses på intervaller på 20 millioner år, kan man nemt overse regionale eller globale pladebevægelser.«
Indien nåede en topfart på 20 centimeter om året
Forskerne er nået frem til deres resultater ved at analysere yderligere på data, som før er brugt i lignende studier, ligesom man også har kigget på ny data.
De nye resultater viser, at mens de tektoniske plader normalt bevæger sig med en hastighed på omkring fire centimeter om året, kan nogle plader opnå langt højere hastigheder i kortere perioder. For eksempel rev Indien sig løs fra Afrikas kyst for omkring 120 millioner år siden, og er nu i gang med at grave sig ind i Asien. Indien nåede i løbet af en periode på ti millioner år op på en hastighed på ’hele’ 20 centimeter om året.
Indiens høje hastighed i denne korte periode skyldes sandsynligvis smeltede stenarter i Jordens kappe, som har fungeret som ’smørelse’.
Sabin Zahirovic siger til Science, at forskerne har planer om at bruge deres erfaringer til at finde ud af, hvordan de tektoniske plader bevægede sig allerede inden Pangæa blev til flere kontinenter.
