For bare 20 år siden troede de færreste nok, at de kunne finde et dinosaurskelet i den danske natur. Men siden er der fundet mange dino-fossiler i dansk jord.
Vi har stadig til gode at finde et helt, komplet skelet – man har 'kun' fundet små dele, såsom tænder og knoglerester.
Men ingen ved, hvad der egentlig gemmer sig i den danske undergrund.
»Det første fund blev gjort for 15 år siden, og siden er der dukket meget op. Og jo mere man leder, desto mere finder man,« konstaterer palæontolog og museumsinspektør ved Geomuseum Faxe, Jesper Milán, som selv har deltaget i mange af de danske dino-udgravninger.
\ Sådan forstener dino-knogler
Når knogler ligger i jorden, kan det ske, at de organiske stoffer i dem langsomt forsvinder, samtidig med at de uorganiske stoffer består.
I de 'huller', hvor de organiske dele før sad, løber der vand ind, og der aflejrer sig mineraler som kalk og kvarts – alt afhængigt af kemien i jorden omkring knoglen. Det er ligesom kalk, der sætter sig i vandhanen.
Og når de aflejrede mineraler har hærdet i millioner af år, bliver knoglerne til sidst hårde som sten.
Det meste af Danmark var dækket af vand
Da dinosaurerne levede, var store dele af Danmark dækket af vand. Det betyder, at man de fleste steder ikke kan finde 'rigtige' dinosaurer – altså som dem, man kender fra Jurassic Park-filmene.
Til gengæld kan man finde resterne af andre dyr, der ligner. Nemlig svaneøgler og andre marine krybdyr.
»Du kan finde rester af marine krybdyr i skrivekridtet både ved Stevns Klint, Møns Klint og oppe ved Aalborg, hvor der er fundet en enkelt tand,« fortæller Jesper Milán.
Disse marine krybdyr kan du finde i Danmark
I Danmark kan man gøre sig forhåbninger om at finde:
- Mosasaurus: Krybdyr, som er beslægtet med varaner og slanger. For 70 millioner år siden begyndte nogle varaner at jage og opholde sig i vandet. Over mange generationer blev varanernes ben til luffer, de blev mere strømlinede, og de fik en hale. Den største mosasurus, man har fundet, er omkring 17 meter lang.
- Svaneøgler (plesiosaurus): Tænder og knogler fra de to meter lange havkrybdyr er fundet på Bornholm. De har levet mange steder i verden, så Jesper Milán vurderer, at man med tiden også vil finde dem i de danske kalkklinter.
- Hvaløgler (iktyosaurus): De er fundet mange steder i landene omkring Danmark. I det sydlige England er fundet mange, og der er netop dukket et fossil op i Skotland. Derfor bør de også findes i Danmark – og det er kun et spørgsmål om tid, før de vil dukke op, vurderer Jesper Milán.
Selvom man skulle tro, at de marine krybdyr er en form for vanddinosaurer, er det slet ikke tilfældet. Biologisk set er der tale om meget forskellige slags dyr:
Mosasaurer nedstammer fra samme gruppe dyr som slanger og varaner. Svaneøglerne og hvaløglerne nedstammer fra atter andre grupper af reptiler. Dinosaurer er derimod i familie med de moderne krokodiller og fugle.
Rigtige dinoer finder du på Bornholm
De 'rigtige' dinosaurer skal man tage til Bornholm for at lede efter. Da dinoerne levede, hang øen nemlig sammen med Polen og var en del af landjorden.
Så på solskinsøen i Østersøen har man allerede nu fundet:
- En tand, der sandsynligvis stammer fra en sauropod – en af de enorme langhalsede, planteædende dinosaurer.
- Tænder fra dromaeosaurer – eller raptorer, som de bliver kaldt i Jurassic Park.
- Fodspor efter sauropoder, panserøgler og små rovdinoer.
\ Læs mere
Guide: Sådan øger du chancen for dino-jackpot
Det er altså ikke helt lige meget, hvor du leder efter dinosaurusser.
Hvis du vil øge dine chancer for jackpot betydeligt, skal du lave et grundigt forarbejde, så du ved, hvor du skal grave:
- Du skal sikre dig, at du leder i de rigtige jordlag. Det kan du gøre ved at se på geologiske kort – altså kort, der viser, hvor der findes jordlag, kalk og klipper, tilbage fra den tid hvor der levede dinosaurer.
- Kortene viser også, om der er tale om gammel havbund, landjord eller kyst. Det allerbedste sted at lede efter dinosaurer er i gamle floddeltaer.
»Det var et sted, hvor dyrene kom for at drikke, så der var en stor strøm af dyr. Når de døde ved deltaet, var der samtidig stor chance for, at de blev begravet, ved at floden gik over sine bredder og dyngede dem til med sand. Det øgede chancerne for, at knoglerne ikke gik til eller blev spist af andre dyr,« fortæller Jesper Milán.
- Når man har fundet det rigtige område, skal man begynde at gå rundt og se sig omkring.
»Man graver ikke bare et tilfældigt hul. Man leder efter knoglerester, der stikker op af jorden. Finder man det, begynder man at grave dér. Eller hvis man leder på en skråning og ser noget, der stikker ud af den, følger man knogleresterne op ad skråningen og graver ned oppefra,« fortæller Jesper Milán.
Fandt stor dinosaurus i Grønland
Forstenede dino-knogler kan være både skrøbelige eller meget solide:
- Er knoglerne solide og velbevarede, kan man grave dem op på stedet. Men er de skrøbelige, tager man hele klippeblokke op, pakker dem ind i gips og sender dem til et laboratorium, hvor konservatorer i ro og mag kan adskille klippe fra knogle.
Det var, hvad der skete, da Jesper Milán og hans kollegaer i 2012 fandt en fem meter lang dinosaur på Grønland – en såkaldt 'plateosaurus'. Det var en af de første dinosaurusser. Den levede for omkring 210 millioner år siden, og den er forfader til de mere kendte langhalsede planteædere.
I dag er plateosaurus-skelettet udstillet på Geocenter Møns Klint, sammen med fossiler fra mosasaurer, der er fundet i Møns Klint.
»Vi åbnede udstillingen i juni 2013, og den præsenterer ikke kun knoglerne og dyrene, men også den videnskabelige proces, der går forud for, at man finder dem,« fortæller Nadia Rosendal Nielsen, projektleder ved Geocenter Møns Klint.
»Besøgende får at vide, hvordan man planlægger og gennemfører en ekspedition, der skal lede efter dinosaurer. Det bliver man kun sjældent præsenteret for i udstillinger.«
