Den norske Abel-pris går til matematikere, som har mere end almindeligt godt styr på ligninger og kvadratrødder. Den uddeles hvert år til en matematiker, der har haft varig indflydelse på matematikken.
I år går den til ungarske Endre Szermerédi. Han får prisen, for sin mangeårige og banebrydende forskning indenfor områder som diskret matematik og additiv kombinatorik.
Szermerédis sætning bag Abel-pris
Hvis du ikke lige kan huske, hvad din matematikbog sagde om diskret matematik og additiv kombinatorik, så kan Simon Kristensen, lektor ved Institut for Matematik på Aarhus Universitet give dig en pejling:
»Diskret matematik er den gren af matematikken, der beskæftiger sig med endelige mængder og mængder, der næsten er endelige,« siger han.
»Men Szermerédis nok største opdagelse er indenfor feltet additiv kombinatorik. Her har han bevist, at hvis vi bare tager en positiv procentdel af de naturlige tal, så indeholder denne procentdel vilkårligt lange perlekæder af tal med samme afstand mellem sig,« siger Simon Kristensen.
Det kaldes Szermerédis sætning.
Matematikproblemer er som bjerge
\ Fakta
Om prisen: Det er Det Norske Videnskaps-Akademi, der uddeler prisen. Det er i år tiende gang prisen bliver. Prisen er opkaldt efter den berømte matematiker Niels Henrik Abel.
Det lyder måske simpelt, men beviset er uhyre kompliceret. Endre Szermerédi får i højere grad prisen for at have løst et stort matematikproblem end løsningens betydning for den enkelte borger.
»Szemerédis sætning havde ikke i sig selv nogen stor betydning, da den blev bevist. Imidlertid betyder det ikke, at den ikke kan få en betydning ad åre, eller at metoderne kan finde anvendelse på noget mere virkelighedsnært,« siger Simon Kristensen.
»Matematikere er lidt ligesom dem, der bestiger Mount Everest. Hvorfor gør de det? Fordi det er der. Vi roder rundt med problemer i matematikken, fordi de er der,« siger han.
Matematikkens pendant til Nobel-prisen
Prisen er en af de største hædersmedaljer, man kan få som matematiker. Simon Kristensen fortæller, at det ville svare til at få en Nobelpris i matematik, hvis sådan en fandtes.
Med prisen følger også en stor pose norske kroner. Ikke mindre en seks millioner af slagsen kan Endre Szermerédi sætte ind på sin bankkonto, når han får overrakt prisen.
Endre er 71 år gammel, så pengene kommer til at skæppe godt i pensionskassen.
\ Fakta
Fields-medaljen konkurrerer med Abel-prisen om at være matematikkens Nobelpris. Den uddeles hvert fjerde år til 2-4 matematikgenier under 40.
Ifølge Simon Kristensen kommer den store pengepræmie ikke til at kaste de store nye forskningsresultater af sig.
»Abel-prisen er mere et hædersbevis, man får mod sin karrieres slutning, end den er rettet mod fremtidig forskning. Derfor er det de gamle drenge, der kommer i rampelyset i den forbindelse,« siger han.
Endre Szermerédi er en af de helt store matematikere
I bogen ’An Irregular Mind’ fremhæves Endre Szermerédis mange opdagelser som et resultat af hans alternative måde at tænke på. Det er derfor, netop han har besvaret de spørgsmål, ingen andre har kunnet.
»Han er bestemt en af de store ånder i matematikverdenen,« siger Simon Kristensen.
At Endre Szermerédi er en haj til matematik vidner hans trofæ-hylde om. Der står blandt meget andet Leroy P. Steele-prisen som the American Mathematical Society uddeler, og Rolf Schock-prisen i matematik fra Det Kungliga Vetenskapsakademien i Sverige.
Og 22. maj 2012 kan Endre Szermerédi så udvide sin samling, når han får overrakt Abel-prisen.
\ Kilder
\ Danmark kan også
Professor Ib Madsen fra Institut for Matematiske fag på København Universitet fik for nylig Ostrowski-prisen og de medfølgende 100.000 schweizerfranc. Prisen og pengene deler han med to andre matematikere.
Ostrowski-prisen gives hvert andet år til matematikere, der har gjort en ekstraordinær indsats indenfor den rene matematik. Den er blevet uddelt siden 1989.
