Prisen uddeles hvert fjerde år på matematikernes verdenskongres, ICM (International Congress of Mathematicians), der i år finder sted i Hyderabad.
I år gik den til israeleren Elon Lindenstrauss, vietnameseren Ngô Bảo Châu, russiske Stanislav Smirnov og franske Cédric Villani.
Præcis hvad de fire har præsteret, er vanskeligt selv for matematikere at forstå. Lektor, ph.d. Lisbeth Fajstrup fra Aalborg Universitet, der på sin blog er vant til at formidle viden om matematik, vover det ene øje, selv om det er dybt kompliceret.
»Jeg arbejder på et andet felt og derfor er det også svært for mig at gennemskue, præcis hvad de har lavet, og hvorfor det, de har udrettet, er svært. Men typisk belønnes matematikerne for at bidraget til at løse en større problemstilling eller for at levere det endelige bevis på noget, der har været en formodning i mange år, og som mange forgæves har forsøgt at få skovlen under,« siger Lisbeth Fajstrup.
På sin blog, NUM3ERS, kommer hun med en forklaring på, hvad de fire matematikere hædres for:
Elon Lindenstrauss for dels dybe og væsentlige resultater indenfor området ergode-teori og dels anvendelser af disse resultater på problemer fra klassisk talteori, som er et helt andet område. Ngô Bảo Châu for beviset for et fundamentalt resultat, som har været en formodning i mange år. Det er en del af "Langlandsprogrammet", som går på tværs af bl.a. områderne gruppeteori og algebraisk geometri. Beviset har krævet introduktion af helt nye metoder i feltet. Stanislav Smirnov for beviset for et resultat i statistisk fysik: At visse modeller har en indre symmetri (er konformt invariante). Resultatet giver fast grund under fødderne til vigtige anvendelser i statistisk fysik. Cédric Villani for et resultat om gassers opførsel. I termodynamik betragter man gasser ud fra statistiske modeller. I stedet for at se på et molekyle ad gangen, ser man på sandsynligheden for, at der vil være en partikel i et bestemt område af rummet. Man har i mange år haft styr på situationen, når systemet er i ligevægt - har stået og passet sig selv et stykke tid. Men det er notorisk vanskeligt at regne på, hvor lang tid der går, før ligevægten er etableret, når man har forstyrret systemet. Villani har givet resultater om denne "konvergensrate", når man starter meget langt fra ligevægt. Desuden har han en stribe andre bidrag til bl.a. plasmafysik
Held skal der til
Lisbeth Fajstrup er ikke i tvivl om, at modtagerne er usædvanligt dygtige og at de arbejder meget hårdt. Men at blive prisvinder kræver også held.
»Man får ikke Fields-medaljen uden at være skarp og arbejde meget, meget hårdt. Men man skal også være heldig at befinde sig på et område, hvor der er et rigtig godt problem,« siger hun.
Fields-medaljen blev første gang uddelt i 1936 i Oslo. Det var også i Norge, at den anden store matematikpris, Abel-prisen, blev indstiftet i 2002.
Matematik blev udelukket, da Alfred Nobel i 1895 indstiftede sine priser i kemi, medicin og fysik, hvilket undrede mange. I den konkurrence kan matematikere kun gøre sig gældende indenfor økonomi, som kom til senere og ikke er blandt de originale Nobel-priser.
»Vi ved ikke, hvorfor Nobel ikke tog matematikken med, da han indstiftede sin pris. Måske mente han, at matematik ikke er 'rigtig' naturvidenskab. Det spørgsmål bliver også stadig diskuteret. Nogle mener, at vi hører mere hjemme ovre i filosofien. Men selv om vi ikke står og hælder væsker sammen og ser, om den skifter farve, så eksperimenterer vi skam også. For eksempel for at se, hvilke matematiske resultater det giver mening at forsøge at bevise. Det kan foregå ved at regne og tegne med papir og blyant eller på computer,« siger Lisbeth Fajstrup.
Var Nobel sur på matematikerne?
Der er også mange knap så videnskabelige forklaringer på, hvorfor der ikke er indstiftet en Nobel-pris i kemi. En ofte gentaget skrøne er, at Alfred Nobels kone skulle have haft en affære med den svenske matematiker Gösta Mittag-Leffler, og at han derfor fik et horn i siden på matematikere. Blot var Nobel slet ikke gift. En anden forklaring er, at Mittag-Lefflers kone skulle have afvist tilnærmelser fra Alfred Nobel.
Derudover sladres der også om, at Nobel og Mittag-Leffler skulle have konkurreret om den kvindelige russiske matematiker Sofia Kovalevskayas gunst i det Stockholmske selskabsliv, og Nobel fik baghjul i den dyst. Med det resultat at han blev så sur, at matematikerne ikke fik en Nobel-pris.
Resultatet er, at der ikke er mange penge at hente for de fremragende matematikere. Med Fields-medaljen følger mest hæder - den ledsages af relativt beskedne 15.000 dollar mod de omkring 1,4 mio. dollar, der følger med en Nobel-pris.
