»Aaa-aaa-aaa-TJUUUU!!«
Hovsa. Du har netop delt en byge af smitsomme bakterier med din omverden.
De fleste vil nok helst holde sig væk, når andre nyser. Men for nogle forsker er et nys - matematisk set - er en ret fascinerende størrelse.
Og nysets matematiske mysterium var netop, hvad lektor i væskers dynamikker Lydia Bourouiba og professor i matematik John Bush fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) påtog sig at løse.
Ved hjælp af highspeed-kameraer og 'anvendt matematik' - matematik, der løser problemer fra den virkelige verden i modsætning til 'ren', teoretisk matematik - er det lykkedes de to at afkode, hvad der sker, når du nyser, og hvordan dråberne spreder sig.
Se deres optagelser i videoen øverst i denne artikel.
'Nyse-skyer' flyver opad og smitter mange
Nys består ifølge professor John Bush af såkaldte 'flydende' dråbe-eksplosioner af fæle bakterier, der suser langt og rammer mange på sin vej.
Men det er især bevægelsen, der er vigtig. For de to forskeres arbejde viser nemlig, at 'almindelige' nys, som finder sted i et rum med en 'normal' stuetemperatur, har en tendens til at flyve opad.
Konsekvensen er, at 'nyse-skyen' risikerer at blive suget ind i et ventilationssystem. Dermed vil bakteriebomben sprede sig og smitte endnu flere mennesker med de uønskede bakterier.
Den nye viden, som nyse-optagelserne giver, er ifølge profesor Bush især vigtig, fordi det viser, hvad skal være opmærksom på kritiske steder, hvor mange folk er samlet ét sted - såsom lufthavne, klasseværelser og hospitaler.
\ Hvorfor nyser vi?
Vi nyser, fordi vi indånder fremmede partikler.
Når sensorer i vores næser og bihuler opdager fremmedlegemerne, sender de et signal til cilierne (bittesmå fimrehår i vores næsebor og bihuler), om at de skal fjerne de generende partikler - og så nyser vi.
Læs mere i artiklen Aaargh! Hvorfor nyser jeg?
Marts 2020: Coronavirus kræver god afstand til andre
Forskere ved fra forsøg, at de fleste snotdråber i nys er så store, at de ikke kan rejse to meter hen til den næste person. De falder til jorden.
Det fortæller professor Jan Pravsgaard Christensen til Videnskab.dk i artiklen Kæledyr? Mad? Sex? Få styr på, hvordan ny coronavirus smitter (23. marts 2020).
Han understreger i artiklen, at der ikke er tale om en eksakt videnskab, som betyder, at du er fuldstændig sikret, hvis du holder dig de 1-2 meter fra andre mennesker, som myndighederne anbefaler for at minimere risikoen for smitte med COVID-19.
Et eksperiment, som er beskrevet i New England Journal of Medicine, indikerer, at den nye coronavirus under visse omstændigheder kan blive hængende som fine viruspartikler i luften i op til tre timer.
Det er imidlertid ikke særlig sandsynligt eller dokumenteret, at du kan blive smittet på den måde, påpeger professor Jan Pravsgaard Christensen.
»Det er muligt, at små viruspartikler kan blive hængende lidt i luften, så den næste person kan inhalere dem og blive smittet. Men antallet af viruspartikler falder eksponentielt med afstanden til den smittede person, så risikoen er lille, hvis du er mere end to meter væk,« siger Jan Pravsgaard Christensen i artiklen.
