Lange iskolde vintre med sne så langt øjet rækker og tilfrossede bælter er, ifølge nogle britiske forskere, hvad vi i blandt andet Skandinavien og England kan se frem til inden for meget kort tid.
I de sidste ugers tid har der været meget snak om, at der er en lille istid på vej. Britiske forskere var ude og sige, at vi måske kan forvente istiden allerede om 15 år. Udtalelserne blev hurtigt opfanget i de danske medier og blev blandet andet bragt på dr.dk. Men hvor sikker kan vi egentlig være på en kommende lille istid?
Ifølge Christoffer Karoff peger forskellige målinger på, at der kommer en periode med en usædvanlig lav aktivitet af solpletter på Solen, hvilket blandt andet kan tyde på en spirende lille istid, men det er det dog ikke alle forskere, der tør sige noget med sikkerhed endnu.
»Der er mange indicier, der peger på, at Solen snart går ind i en periode med meget få solpletter, men der er ikke rigtig noget endegyldigt bevis på en kommende istid endnu. Det ville være rigtig interessant, hvis jeg kunne se en artikel med nogle konkrete analyser bag, i stedet for en pressemeddelelse, som den her debat er baseret på, men det er der ikke,« siger postdoc Christoffer Karoff, astrofysiker fra Institut for Geoscience og Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.
De indicier, som Christoffer Karoff henviser til, er blandt andet nogle målinger af magnetfelterne i Solens solpletter. Ifølge den danske forsker tyder målingerne på, at styrken er aftagende, og at styrken nok også vil fortsætte med at aftage.
\ Fakta
Maunder Minimum En periode ca. mellem år 1650-1700, hvor Solen havde et meget lavt antal af solpletter. Perioden fandt sted under den såkaldte lille istid, hvor det meste af den nordlige halvkugle havde meget lange og meget kolde vintre i en lang årrække.
»Målinger af solpletternes magnetfelter viser, at de falder i styrke. Hvis styrken i magnetfelterne bliver for svag, så får man ikke solpletter. Men vi skal passe meget på med sådan nogle forudsigelser,« lyder det fra Christoffer Karoff.
Kommende istid er som en mordgåde
Udover magnetfelternes styrke er der også to andre indicier, der peger i retningen af en kommende lille istid, lyder det fra Christoffer Karoff.
»Der er lavet målinger af plasmastrømninger, der løber inde i Solen. Der er en sammenhæng mellem de strømninger, der er i Solen og de solpletter, vi kan observere. Strømningerne har ændret sig de sidste 10 år, men vi ved stadig ikke helt, hvad det betyder,” siger han.
Det andet indicium, der også peger i retningen af en lille istid, er asymmetri i solpletterne på Solen.
»Der plejer at være symmetri i antallet af solpletter på Solen, men det er der ikke for tiden. Det var det samme, man så tilbage i den sidste lille istid i 1650-1700. Jeg har lige haft en Ph.d.-studerende, Fadil Inceoglu, der har lavet den samme analyse, som de her forudsigelser bygger på,« siger Christoffer Karoff, der dog ikke er helt forstår al forskningen, som forudsigelserne fra de engelske forskere bygger på.
Den danske astrofysiker sammenligner hele snakken om en kommende lille istid med en uløst mordgåde. Det er rigtig spændende, og der er en masse indicier og idéer, men stadig ikke noget endegyldigt bevis.
»Det er spændende at lege med de her tanker, og jeg er sådan set enig i, at forståelsen af indicierne peger i én retning, men jeg ville ikke turde at sige noget med sikkerhed,« siger Christoffer Karoff.
Muligheden for en lille istid er til stede
Én af de forskere, der har udtalt sig om en kommende istid er Professor Mike Lockwood fra University of Reading i England. Han estimerer blandt andet, at der er omkring en 20 procents risiko for en lille istid inden for de næste 40 år.
»Professor Mike Lockwood er en meget anerkendt forsker, og jeg kan godt følge ham, når han kommer med det estimat. Vi har lavet nogle af de samme analyser, som tyder på samme procenttal for en kommende istid,« siger Christoffer Karoff.
Han har blandt andet, sammen med Fadil Inceoglu, analyseret iskerneboringer, som giver forskerne mulighed for at følge Solens aktivitet 20.000 år tilbage. I de analyser har Christoffer Karoff og hans kolleger kunne se, at det ikke er usædvanlig med få eller ingen solpletter, ligesom under Maunder Minimum, som fandt sted under den lille istid omkring år 1650-1700.
Jeg ville virkelig ønske, at der kom et nyt Maunder Minimum.
Postdoc. Christoffer Karoff
Med iskerne-analyser fra de sidste 20.000 år og observationer fra de seneste 50 år, så giver Christoffer Karoff sit bud på en snarlig Maunder Minimum.
»Jeg vil sige, at med analysen fra iskerneboringerne og observationerne fra de sidste 50 år, så er en chance for et nyt Maunder Minimum indenfor de næste 100 år endog meget store, også et godt stykke over 20 procent. Om det så vil betyder en ny lille istid, er et andet spørgsmål, som jeg ikke tør svare på, men muligheden er bestemt til stede,« siger han.
Og det er med vilje, at den danske forsker bruger ordet chance, og ikke risiko.
»Jeg ville virkelig ønske, at der kom et nyt Maunder Minimum. Det gør jeg som forsker, så vi kan få nogle konkrete målinger af Solen under sådan en periode med lav aktivitet. Det ville være spændende,« siger Christoffer Karoff.
