Chok: Havde berømt ’Hobbit-forfader’ bare Downs syndrom?

I 2004 gjorde forskere en bemærkelsesværdig opdagelse på øen Flores i Indonesien.

I Liang Bua-hulen fandt forskere resterne af en hidtil ukendt menneskeart, der levede indtil for omkring 15.000 år siden. Menneskearten blev døbt Homo floresiensis, og da den kun var omkring én meter høj og havde store fødder, fik den kaldenavnet ’hobbit-mennesket’ i folkemunde.

Det sensationelle fund blev offentliggjort under stor mediebevågenhed i det meget velansete videnskabelige tidsskrift Nature.

Forskerne bag fundet kaldte det sågar ’det vigtigste fund i menneskets evolution i 100 år’.

Nu viser ny provokerende forskning dog, at Homo floresiensis aldrig har eksisteret, og at individet, der udgjorde grundlaget for hele den sensationelle opdagelse, bare var et helt almindeligt menneske med Downs syndrom.

Svage beviser for hobbit-menneske

Én af forskerne bag den nye konklusion, professor i udviklingsgenetik og evolutionær morfologi Robert Eckhardt fra Pennsylvania State University, forklarer:

»Man må sige, at der hele tiden har været meget få og svage beviser, der har understøttet, at der skulle have eksisteret en hobbit-menneskeart på Flores for 15.000 år siden. Vores nye undersøgelser af individet, der ledte til beskrivelsen af Homo floresiensis, viser da også, at personen har alle de karakteristika, man ville forvente hos en person med Downs syndrom fra netop dette område. Der er altså ikke tale om en anden menneskeart,« fortæller Robert Eckhardt.

Robert Eckhardt, der sammen med kollegaen, professor Maciej Henneberg, tidligere har været ude med riven efter ægtheden af Homo floresiensis, har netop offentliggjort to artikler om deres fund i det videnskabelige tidsskrift PNAS. Dem kan du finde her og her.

Dansk professor i evolutionshistorie Peter C. Kjærgaard, der leder Center for Biokulturel Historie ved Aarhus Universitet, har læst de nye studier. Han er skeptisk over for konklusionerne.

»Jeg er ikke overbevist om, at de har ret. Jeg synes, at deres konklusioner er for skråsikre, og jeg mener ikke, at forskerne har belæg for på den måde at underspille den videnskabelige konsensus og dokumentation, der jo trods alt eksisterer på området,« kommenterer Peter C. Kjærgaard, der også mener, at forskerne bag studiet ignorerer mange af beviserne på, at fundet fra Flores repræsenterer sin egen art. Blandt andet er konklusionen baseret på knogler fra flere forskellige individer.

Forskere har diskuteret i 10 år

Debatten omkring Homo Floresiensis er da heller ikke ny. Siden 2004 har der været stridigheder i forskningskredse om, hvorvidt Homo floresiensis har eksisteret eller ej.

Fortalerne for ’hobbit-mennesket’ har blandt andet peget på kraniet og lårbensknoglerne fra individet LB1 som det direkte bevis på, at der for 15.000 år siden på Flores levede en menneskeart, der både var meget lille og havde en meget lille hjerne.

Modstandere af denne idé har peget på det usandsynlige i, at en hobbit-menneskeart skulle have levet side om side med de meget højere og meget stærkere moderne mennesker og uden at efterlade sig andre spor end et enkelt kranie og nogle knoglerester.

’Hvor kom de fra? Hvorfor blev de så små? Hvorfor forsvandt de igen? Hvem er de beslægtet med?’ har været nogle af de mange kritiske spørgsmål fra forskere, der har peget på, at LB1 blot kunne være et individ, der var usædvanlig lille eller led af fejlernæring eller en genetisk sygdom.

Netop den sidste teori bekræfter det nye studie ifølge Robert Eckhardt.

Kranie er større end antaget

Ved at gennemstudere kraniet fra LB1 er forskerne kommet frem til, at personens hjerne ikke var så lille, som hidtil antaget.

Ved den første gennemgang af kraniet i 2004 konkluderede forskerne, at LB1’s hjerne var på 380 milliliter, hvilket ligger under, hvad der kendes for mennesker (moderne menneskers hjerne er gennemsnitligt på mellem 1000 og 1300 milliliter). Den lille hjerne var én af hjørnestenene i forskernes argument for, at kraniet tilhørte en hidtil ukendt menneskeart.

De nye undersøgelser viser dog, at hjernen har været en del større – nemlig 430 milliliter, hvilket ligger indenfor, hvad man ifølge Robert Eckhardt kan forvente af en person fra Flores med Downs syndrom.

»Man kan altså ikke bruge hjernen til at konkludere, at vi har at gøre med en ny menneskeart. Hjernen størrelse er ikke unik nok,« forklarer Robert Eckardt.

Peter C. Kjærgaard er uenig i den konklusion. Ifølge ham er hjernen så lille, at den ligger et godt stykke under, hvad man kan forvente for et moderne menneske.

»Jeg synes ikke helt, at deres argumenter holder her. De er nødt til at strække deres data med store standardafvigelser for at få kraniestørrelsen til at passe med variationen i kraniestørrelse blandt folk med Downs syndrom,« mener han.

Knogler matcher Downs syndrom

Forskerne har også studeret lårbensknoglerne, der i 2004 blev brugt til at estimere LB1’s højde til omkring en meter.

Forskerne observerede ifølge Robert Eckhardt med det samme, at knoglerne så deforme ud.

Lårbensknoglerne var usædvanlig korte i forhold til LB1’s andre knogler.

Netop dette træk findes også blandt moderne mennesker med Downs syndrom.

»Man havde altså underestimeret personens højde i 2004. Når man tager i betragtning, at personen har haft Downs syndrom og udregner en ny højde, kommer man frem til, at personen var 126 centimeter høj, hvilket bestemt ikke er unormalt for folk i denne del af verden,« forklarer Robert Eckardt.

LB1’s bækkenbund er ifølge Robert Eckardt også identisk med bækkenbunden fra en person med Downs Syndrom.

Ansigts-asymmetri røber sygdom

Da forskerne nærstuderede LB1’s kranie, lagde de også mærke til, at LB1 havde et usædvanligt asymmetrisk ansigt med størst symmetri i panden og mindst symmetri omkring hagen.

Dette træk er også almindeligt blandt mennesker med Downs syndrom.

»Når vi kombinerer det lille kranie med et asymmetrisk ansigt, er der flere hundrede forskellige lidelser med netop disse karakteristika. Hvis vi samtidig kigger på de korte lårbensknogler og det deforme bækken, peger beviserne direkte på, at LB1 var et helt almindeligt menneske med Downs syndrom,« siger Robert Eckardt.

Skuffet over kollegaer

Forskerne har fået lov til at slippe af sted med ting, som jeg ikke ville tillade mine studerende at gøre

Peter C. Kjærgaard

Robert Eckardt er skuffet over sine kollegaer, der først annoncerede fundet af den nye menneskeart.

I artiklen i Nature skrev forskerne bag opdagelsen, at mange af Homo floresiensis træk var ”unikke”, hvilket retfærdiggjorde den sensationelle artsudnævnelse.

Men ifølge Robert Eckardt er trækkene for det første underestimater, og for det andet er de ikke særligt unikke, når man tager højde for befolkningen generelt i den geografiske region, samt de mange tegn på, at personen har lidt af en udviklingsforstyrrelse.

»Er der beviser nok for, at der har levet en separat menneskeart på Flores? Vores analyser viser, at det er der ikke. Den mindre anstrengte konklusion er, at LB1 led af en udviklingsforstyrrelse. Her peger vores beviser på Downs syndrom, og det er nu engang sådan i videnskab, at hvis der er to mulige forklaringer, er den mest simple formentlig den rigtige,« siger Robert Eckardt.

Skuffet over PNAS

Peter C. Kjærgaard er til gengæld skuffet over det videnskabelige tidsskrift PNAS.

Han forstår ikke, at der ikke er gået hårdere til Robert Eckhardts videnskabelige artikler i peer-review-processen.

Ifølge Peter C. Kjærgaard har forskerne fået lov til at konkludere på et på nogle områder tyndt grundlag med svage referencer og også fået lov til at skrive meget personlig holdning ind i deres artikel, som når de for eksempelvis angriber forskerne fra 2004 og medierne for ikke at tage deres arbejde seriøst nok.

»Det er nogle lidt mærkelige artikler. Nogle af deres referencer er både antikvariske og malplacerede, som for eksempel den franske reference fra 1958 om konstruktioner af myter i antropologien. De har også fået lov til at slippe af sted med ting, som jeg ikke ville tillade mine studerende at gøre. De underbygger blandt andet ikke udtalelser videnskabeligt, når udtalelserne ikke ligger lige præcis inden for deres fagfelt,« siger Peter C. Kjærgaard.

Peter C. Kjærgaard mener dog også, at studierne rejser en vigtig debat, og at de derfor har deres berettigelse: Homo floresiensis er defineret som art på et meget lille materiale, og er det nok til at drage konklusionerne fra 2004?

»Det er jo antropologien i en nøddeskal. Når vi beskriver nye arter, skulle vores beskrivelser jo gerne kunne holde til, at andre sætter spørgsmålstegn ved dem. Det kan Homo floresiensis kun med nød og næppe og måske slet ikke. Vi kan nemlig ikke afvise, at LB1 bare er et ekstremt tilfælde inden for arten, og derfor er det godt, at forskere stiller sig kritiske. Men jeg synes alligevel, at de nye konklusioner går for langt og gør sig skyldig i nogle af de samme fejl, forskerne kritiserer andre for,« siger Peter C. Kjærgaard.