Tilbage i år 1913 gik fysikere og kløede sig i deres grå hår for bedre at forstå universets mindste byggesten. De kendte til atomet og elektronen var opdaget, men der var ikke nogen, der kunne give et holdbart svar på, hvorfor atomerne ikke gik til grunde eller hvorfor de udsendte lys under opvarmning.
Derfor var mange også skeptiske, da en nyuddannet starut fra Danmark fremsatte en ny teori om, hvordan det hele kunne hænge sammen.
Hans navn var Niels Bohr, og i år - 100 år senere - er hans kontroversielle idé stadig essentiel for mange grundlæggende fysikeksperimenter.
I videoen herover kan du få et kig ind i historien om hans model med Niels Bohr Arkivets leder Finn Aaserud og Troels C. Petersen fra Niels Bohr Institutet.
Videoen er produceret af Experimentarium i samarbejde med Niels Bohr Arkivet og støttet af Lundbeck Fonden.
Atomet er bygget op som solsystemet
Det der senere er blevet kendt som Bohrs atommodel var banebrydende på flere måder.
Først og fremmest brød det med klassiske verdensopfattelser og påstod i stedet at atomer var kvantiserede. Det betyder, at fysiske størrelser kun kan forekomme med visse adskilte værdier.
Desuden fremsatte Bohr følgende postulater om atomet:
- Elektroner kredser om kernen i baner som planeter i et solsystem, men ikke et hvilket som helst kredsløb er muligt.
- Elektroner kan skifte bane, og det bryder med den klassiske fysiks love
- Når elektronen hopper fra en bane til en anden, optager eller udsender den en foton, der har samme energi som forskellen mellem banerne. Fotonen udsender lys.
Stadig en vigtig brik i fysikken
\ Fakta
Niels Henrik David Bohr fik i 1922 Nobelprisen i fysik. Under besættelsen flygtede han til USA hvor han var med til at udvikle atomvåben under Projekt Manhatten. Efter krigen var han fortaler for en fredelig udnyttelse af atomenergi frem til sin død i 1962. Han er begravet på Assistens Kirkegård i København.
Modellen kan ikke forklare mere komplekse systemer med flere elektroner, så her har kvantemekanikken for længst taget over.
Alligevel bliver fysikstuderende stadig undervist i Bohrs atommodel. Den er nemlig stadig fortrinlig til at fremstille atomet simpelt med en positivt ladet atomkerne og elektroner i kredsløb på forskellige energiniveauer.
Tilmed spillede Bohrs atommodel også en vigtig rolle, da forskerne i CERN sidste år fandt Higgs-partiklen.
Stort tillykke til Bohrs atommodel.
