På Syddansk Universitet (SDU) samarbejder en gruppe forskere med Odense Universitetshospital om at afdække, hvilke mekanismer der ligger bag hjælpestoffer og deres effekt på bakterier.
Undersøgelserne viser blandt andet, hvordan hjælpestoffer som for eksempel Thioridazin, der tildligere blev brugt til behandling af sindslidende, sammen med antibiotika kan redde forsøgsdyr fra infektioner med stafylokokker.
Sidegevinsten ved Thioridazin er dermed banebrydende inden for forskning af modstandsdygtige stafylokokker, der er berygtede for at udvikle smertefulde infektioner hos både mennesker og dyr.
»Stafylokokker udgør en del af vores naturlige bakterieflora. Det findes blandt andet på vores hud og i vores næse. Hvis man er så uheldig at få en rift eller et sår, så kan stafylokokkerne påbegynde en infektion.«
»Desværre er der opstået antibiotikaresistente stafylokokker, der er meget svære at bekæmpe, så derfor arbejder vi på at udvikle en ny strategi til bekæmpelse af infektioner forårsaget af antibiotikaresistente stafylokokker,« forklarer forskningsleder, lektor, ph.d. og bmb, Birgitte H. Kallipolitis ved Syddansk Universitet.
Antibiotika og Thioridazin dræber stafylokokker
I denne strategi indgår blandt andet undersøgelser af, hvordan bakterier påvirkes af Thioridazin i kombinationen med forskellige typer af bakteriehæmmende medicin.
Det omfatter blandt andet såkaldte 'drabsforsøg', hvor bakterier udsættes for Thioridazin, enten alene eller i kombination med antibiotika for herefter at se, om bakterierne overlever eller dør.
Resultaterne af disse undersøgelser har sidenhen vist, at stafylokokker bliver dræbt, når antibiotika tilsættes hjælpestoffer.
Hjælpestof reducerer risikoen for resistens
Ved at anvende et hjælpestof som Thioridazin kan forskere fortsætte med at bruge allerede eksisterende og velkendt antibiotika, og kombinationen af hjælpestof og bakteriehæmmende medicin har også den store fordel, at forbruget af antibiotika reduceres, da det kun er nødvendigt at anvende en mindre mængde antibiotika, når det tilsættes hjælpestof.
Og reduceres forbruget af antibiotika, så reduceres problemet med resistens, hvilket får forskningsleder, lektor, ph.d. og bmb, Birgitte H. Kallipolitis til at understrege betydningen af at være opmærksom på allerede eksisterende stoffer og deres måske gavnlige effekt på modstandsdygtige bakterier.
'Super-hjælpestof' er til gavn for patienter
På sigt er formålet at udvikle et ‘super’ hjælpestof, der ikke længere har en antipsykotisk virkning, og som vil komme patienterne til gavn.
Denne målsætning ligge muligvis ikke ret langt ude i fremtiden, da forskerne på SDU og Odense Universitetshospital allerede på nuværende tidspunkt laver forsøg med kombinationsbehandling på både mus og grise.
