Under den danske jernalder var landbruget i fokus. Jovist, der var nok et par krige og lidt vold hist og her, men det var landbrugssamfundet, der dominerede. Eller var det?
En udgravning af en jernalderplads ved Ørre i Midtjylland har fået arkæologerne på andre tanker. På pladsen har der omkring år nul været en så usædvanlig stor produktion af jern, at der formentlig er tale om et decideret militæranlæg, som blandt andet har produceret våben.
Fundet peger på, at der i den midterste del af jernalderen har eksisteret en hidtil ukendt militærmagt – noget, man ellers ikke kunne forestille sig i samfundet før flere hundrede år inde i vor tidsregning.
\ Tidsaldre i Danmark
- Bondestenalderen (3900 f.v.t.) var kendetegnet ved, at danskerne bosatte sig i bysamfund, dyrkede jorden og opdrættede dyr.
- Bronzealderen (1700 f.v.t.) var kendetegnet dels ved bronzen, men også en øget verdenshandel, fordi danskerne gerne ville have fat i bronzen.
- Jernalderen (500 f.v.t.) var tiden, hvor landbrugsredskaber blev meget bedre, og hvor danskerne fandt ud af, at jern kunne udvindes lokalt.
- Vikingetiden (800 e.v.t.) er især kendt for togter og plyndringer til andre europæiske lande.
»Jeg har haft svært ved at have plads til det inden i hovedet. Det bryder fuldstændig med hele den måde, vi opfatter jernaldersamfundet,« siger Martin Winther Olsen, der er arkæolog og museumsinspektør ved Museum Midtjylland, om det fund, han har gjort sig i samarbejde med kolleger og studerende fra Københavns Universitet.
»Vi har tænkt på det som et lidt hobbitagtigt samfund, hvor den ene bondemand dyrker lidt korn og udvider sin mark her og der, og så er der måske nogle krige og lidt vold, men det hele foregår med afsæt i et stabilt landbrugssamfund, hvor landbruget er det primære sigte,« forklarer han.
»Her har man vendt bøtten fuldstændig om. Her definerer militæret landbrugssamfundet fuldstændigt.«
\ Læs mere
»Det er eddermame spændende«
Da arkæologerne startede udgravningen, var det egentlig med forestillingen om, at de skulle udgrave en jernalderboplads.
\ Anlæg bygget og nedlagt i ét hug
Andre tegn på, at pladsen ikke har været en almindelig boplads, er, at alle bygninger er hhv. bygget og nedlagt på samme tid.
Hvis et hus brændte ned i en almindelig landsby, ville det som regel blive bygget op igen, men på pladsen i Ørre har bygningerne ikke haft et efterliv.
Nuvel, bopladsen så lidt speciel ud. Bygningerne stod gavl mod gavl, som var de rækkehuse, og det ser ud til, at de to rækker af huse, som har været på pladsen, i sin tid stod over for hinanden.
Den ensartethed og struktur var i sig selv interessant for arkæologerne, men da det også viste sig, at der til hver af de 15 gårde på pladsen hørte sig en smedje med jernudvindingsovn til, begyndte det for alvor at være interessant.
Så mange smedjer kunne nemlig producere langt mere jern, end hvad en enkelt landsby havde brug for, og derfor tyder det på, at der har været en militær produktionsenhed af en art – noget, som vi aldrig før har set eksempler på fra denne tidsperiode.
»Der, hvor vores hoveder eksploderer, er ikke, fordi de rendte rundt og sloges med hinanden, for det har man nok gjort, men det er, at du pludselig ser en konkret magt, en militær-politisk organisation, udmønte sig så tydeligt i en massiv produktionsenhed,« siger Martin Winther Olesen.
»Det bliver pludselig andet og mere end fire bondedrenge, der finder deres spyd og skrumler hen et sted og bliver slået ihjel. Nu er det lige pludselig med en organisationsform, som vi ellers skal op mod begyndelsen af vikingetiden for at se udkrystalliseret i en decideret handling. Det er eddermame spændende.«
Næsten så stort som Guldhornene
Martin Winther Olesen er ikke alene med sin begejstring.
\ Studerende analyserer prøver
Studerende fra Københavns Universitet er netop nu i gang med at analysere prøver fra anlægget i Ørre.
De er blandt andet interesserede i at finde ud af, hvad der er foregået inde i gårdene for at få et indtryk af hverdagslivet på pladsen.
»Det er måske ikke helt Guldhornene, men jeg synes, det er tæt på,« lyder det fra Katrine Balsgaard Juul, som er arkæolog og museumsinspektør på Vejlemuseerne og ikke har været med til udgravningen i Ørre. Hun har dog besøgt pladsen for at se fundet med egne øjne.
»Jeg synes, det er helt vildt. Jeg har aldrig set noget lignende og specielt ikke noget, der er så gammelt,« siger Katrine Balsgaard Juul.
Hun fortæller, at man skal langt op i tid i dansk jernalder og vikingetid, før man begynder at have nogle reelle militære anlæg.
»Det er lige før, at du skal op til ringborgene og vikingetiden, før man kan tale om, at der er anlæg af militær karakter. Jeg synes, det er super spændende, og det er ikke lige det, man forventer, ligger og gemmer sig, så det er meget interessant.«
Inspiration fra Romerriget
Militære anlæg som det i Ørre var altså ikke almindelige på vores breddegrader omkring år nul. Til gengæld kender man til lignende hærenheder fra Romerriget i den periode, og derfor kan det tænkes, at nogle jernalder-danskere har ladet sig inspirere.
»Jeg opfatter det her som Midtjyllands Köln,« siger Martin Winther Olesen.
Ligesom Köln opstår omkring en romersk legion, opstår Ørregård omkring en germansk hærenhed. Det er den by, som opstår i kølvandet på en massiv, voldsom og stor militær begivenhed.
»Soldaterne har kunnet bo her, men det er også muligt, at der ligger en fortifikation i nærheden, som de rent faktisk har skullet kunne være ved. Det er også muligt, at det om nogle år viser sig, at vi har fortifikationer herude,« vurderer Martin Winther Olesen.
Katrine Balsgaard Juul mener heller ikke, det er usandsynligt, at Ørre-anlæggets grundlæggere har fået et par idéer fra Romerriget.
»De havde jo et kæmpe, struktureret system på det her tidspunkt med industrier, hvor der blev produceret jern, og det er lige før, at man kan kalde det her for et dansk Ruhr-distrikt – bare i Ørre. Det er jo mega fedt. Sådan et gad jeg også godt finde, men det gør jeg nok ikke. Jeg har aldrig set noget lignende her i Danmark,« siger Katrine Balsgaard Juul.
