90 år, men evigt ung og optaget af at få hele verden på rette kurs: Tintin har brugt de seneste ni årtier i hælene på skurke verden over.
Fra det første eventyr i januar 1929, hvor han drog til Sovjetunionen for at rapportere om stalinismens uhyrligheder, er den unge journalists oplevelser i selskab med Kaptajn Haddock blevet oversat til mere end 70 sprog og solgt i mere end 230 millioner eksempler verden over.
Tintin blev skabt af den belgiske tegner Georges Remi (1907–1983), der skrev under pseudonymet Hergé (hans initialer, vendt om til ‘R.G.’ og udtalt på fransk, blev til kunstnernavnet Hergé).
Tintin opstod som børnetillæg
Den unge journalist med den strittende pandelok dukkede for første gang op i et ugentlige børnetillæg til den katolske avis Le Vingtième Siècle.
Inden længe blev Tintins eventyr publiceret i bogform (eller ‘albums’). Hergé færdiggjorde 23 Tintin-bøger før sin død i 1983. Det ufærdige album 'Tintin og alfabetkunsten' blev kun udgivet som en række skitser og bemærkninger.
Det er også blevet til adskillige tegneserier og animationsfilm - den seneste 'Tintin: Enhjørningens hemmelighed' (2011) blev instrueret af Steven Spielberg.
Tintin er en foregangsmand
Der er flere årsager til, at vi bør fejre Tintins runde fødselsdag.
Fra et rent tegneseriesynspunkt var Tintin på mange måder en foregangsmand:
- Tintin var den første succesfulde belgiske tegneserie, der førte direkte til grundlæggelsen af tegneserieindustrien i Belgien.
- Hergé var et skoleeksempel på ligne claire-stilen med sine meget klare, rene linjer med et minimum af skyggelægning og påvirkede den europæiske tegneseriekultur som få andre.
- Hergé var foregangsmand i brugen af ord- og talebobler; han var angiveligt den første, der benyttede teknikken i Belgien.
- Hergé udviklede og udvidede brugen af symboler som eksempelvis 'fartlinjer' (de små linjer, der er tegn på bevægelse) for at give tegningerne yderligere mening og dybde.
Men mere overordnet er Tintins eventyr vigtige i en pædagogisk forstand.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Tegneserier fremmer udviklingen af visuel læsefærdighed
Jeg har tidligere foreslået, at tegneserier i større grad bør bruges som læsematerialer i skoler, fordi de kan tilskynde eleverne til at læse mere.
Tegneserier fremmer udviklingen af visuel læsefærdighed; en evne, som i stigende grad er afgørende i det moderne samfund.
Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at vi tilskynder, at børn læser Tintin.
Tintin-bøgerne har desuden den fordel, at de faktisk er skabt for børn. De er aldrig blevet fordummet eller forenklet, og historierne appellerer også til mange voksne.
Historierne tilskynder en række positive kerneværdier:
Gør gode gerninger, bak op om verdens underdogs, kæmp imod uretfærdighed og for retfærdighed.
Magisk, men også realistisk og historisk
Mere specifikt åbner Tintin-eventyrene også for mere specifikke læringsmuligheder.
Mange af historierne (især dem der blev produceret efter Anden Verdenskrig) blev omhyggeligt efterforsket og indbefatter faktisk viden, der sandsynligvis er afgørende i udviklingen af et barns generelle forståelse af verden.
Tintin-bøgerne leverer både geografisk og kulturel viden, fordi Tintin rejser til mange forskellige dele af verden, samt en mere specifik historisk viden om for eksempel den japanske invasion af det nordøstlige Kina i 1931, som i det femte Tintin eventyr, Den blå lotus (Le Lotus Bleu, 1936).
Med hensyn til historie bliver det ofte hævdet, at de 24 Tintin-eventyr dokumenterer den tid, hvor de blev skabt, afspejler problematikker i historien, enten direkte eller allegorisk.
Tintin som underviser
Hvis du stadig ikke er helt overbevist om, at man kan lære noget af tegneserier, så lad mig fortælle en anekdote fra mit eget liv.
Jeg blev født i Portugal. Min mor var engelsk, og min far portugiser. Vi flyttede til Storbritannien, da jeg skulle starte i secondary school (svarer til folkeskolens mellemtrin og udskoling).
Min mor opfordrede mig altid til at læse, men hun var dog lidt bekymret ved at se mig læse så mange tegneserier.
Portugal fulgte den europæiske tradition: Tegneserier er en legitim læsekilde, der ikke kun er forbeholdt til børn - faktisk så man ofte voksne læse tegneserier i fuld offentlighed som i bussen eller metroen.
Familielegenden beskriver en meningsudveksling mellem min mor og mig, hvor jeg nævnte visse fakta (desværre kan ingen af os huske, hvad det var; kun at det fandt sted), som min mor blev overrasket over, vidste jeg.
Da jeg blev spurgt, hvor jeg havde det førnævnte guldkorn fra, svarede jeg:
»Det stod i en Tintin-bog.«
Det viste sig at være et vendepunkt.
Tintin er fuld af livsvilje og selvopholdelsesdrift
Min mor hævder, at hun siden da ikke har været bekymret for mit forbrug af tegneserier - de var jo informative. Hun begyndte efterfølgende selv at læse dem, og hun hævder, at de har hjulpet hende i mange pubquizzer.
For os er Tintin utrolig vigtig, og jeg tør godt vove at påstå, at bøgerne er til gavn for børn.
Tintin-bøgerne er velunderbyggede, omhyggeligt udformede, smukt illustrerede eventyrhistorier, fyldt med farverige figurer, intriger, spænding, humor og - frem for alt - livsvilje og selvopholdelsesdrift.
Hvis du aldrig har læst Tintin-historierne, eller hvis det er et stykke tid siden, du sidst har været opslugt i Tintin-universet, så hiv dem frem igen.
Jeg garanterer, at du vil være i godt selskab - og blive godt informeret.
Paul Aleixo hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
