Sex med neandertalere gjorde europæere fede

Vores menneskeforfædre var ikke ligefrem kræsne, når det gjaldt udseende. I hvert fald har mindst en af dem haft sex med de mere klodsede neandertalere, der levede indtil for cirka 30.000 år siden (se faktaboks).

Det resulterede i et eller flere børn, der var halvt Homo Sapiens-menneske og halvt neandertalermenneske. De børn fik senere hen selv børn, og deres børn fik børn og så videre.

Det er i hvert fald, hvad nogle forskere argumenterer ud fra genanalyser.

LÆS OGSÅ: Der er en neandertaler i os alle

Nu viser en ny undersøgelse publiceret i det anerkendte tidsskrifte Nature Communications, at nogle af neandertalgenerne er tre gange så fremherskende hos europæere end hos asiater. Det er gener, der er med til at regulere vores fedtomsætning, og som ved overspisning øger vores fedtophobning.

»Der er jo enormt mange overvægtige europæere i forhold til kinesere og japanere. En del af årsagen kunne meget vel være, at disse fedtomsættende neandertalgener er mere fremtrædende hos europæere, og dermed være med til at forklare, hvorfor europæere har større tilbøjelighed til at blive fede,« siger Niels Gregersen, professor i molekylær medicin på Aarhus Universitetshospital Skejby og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Han har ikke selv været med til at lave undersøgelsen, men forsker selv i geners betydning for fedtomsætning.

Neandertalgener skaber kropsvarme

Genanalyser peger på, at mellem en og fire procent af europæere og asiaters DNA stammer fra neandertalere. Men at neandertalgenerne, der påvirker vores fedtomsætning - for eksempel de såkaldte CPT-1 og MCAD-gener - er så fremtrædende i Europa, men ikke i Asien, skyldes sandsynligvis, at generne har givet europæere en overlevelsesfordel.

»Neandertalgenerne er sandsynligvis ført videre i den europæiske arvemasse, fordi den øgede fedtomsætning producerer mere varme i kroppen og på den måde gav de tidlige europæere en reproduktions- og overlevelsesfordel i det kolde Europa,« siger Niels Gregersen.

Øget fedtomsætning fører til sygdomme

Neandertalgenerne styrer blandt andet mekanismer i cellen, der regulerer omsætningen af fedtsyrer til energi. Energikilden hedder acetyl-CoA, og hvis der er mere af denne energi, end cellerne skal bruge, så bliver det til fedt.

»Generne gør, at fedtsyrer fra maden omsættes hurtigere til acetyl-CoA, men hvis der er mere acetyl-CoA i kroppen, end cellerne kan bruge, så bliver det i stedet brugt til at opbygge fedt. Og det gør os altså overvægtige i længden,« siger Niels Gregersen.

Stenaldermennesker og neandertalere havde ikke altid mad til rådighed. Derfor var det vigtigt for dem at kunne lagre energi effektivt, når der endelig var noget.

»Mekanismen bliver dog sygdomsfremkaldende i en moderne kultur som vores, hvor mange mennesker ligger i konstant energioverskud. Arvematerialet fra neandertalere kan derfor være medvirkende årsag til fedme og livsstilssygdomme, som diabetes og hjertekarsygdom, der er så udbredt i Vesten,« siger Niels Gregersen.

LÆS OGSÅ: Sex med neandertalere gavnede mennesket

Afrikaner undslipper neandertalernes fede-gener

I undersøgelsen analyserede forskerholdet fra Max Planck Instituttet i Leipzig, Moskvas Statsuniversitet og CAS Key Laboratory of Computational Biology i Shanghai udbredelsen af neandertalgenerne i 11 etniske befolkningsgrupper fra Asien, Afrika og Europa.

Billedet var tydeligt: Hos de mennesker, der havde europæisk ophav, var de såkaldte CPT-1 og MCAD-neandertalgener tre gange så fremherskende, som hos asiater. Til gengæld havde etniske afrikanere syd for Sahara slet intet af arvematerialet fra neandertalere.

»Etniske europæere stammer fra de mennesker, der udvandrede fra Afrika og derefter parrede sig med neandertalere. Hvor etniske afrikanere stammer fra de mennesker, der blev i Afrika, og derfor ikke har neandertalersignatur,« siger Niels Gregersen.

Undersøgelsen bidrager med vigtig viden

Mekanismen bliver dog sygdomsfremkaldende i en moderne kultur som vores, hvor mange mennesker ligger i konstant energioverskud. Arvematerialet fra neandertalere kan derfor være medvirkende årsag til fedme og livsstilssygdomme, som diabetes og hjertekarsygdom, der er så udbredt i Vesten.

Niels Gregersen

Undersøgelsen her kan være en brik i at forstå, hvorfor vi mennesker har forskellige fedtomsætninger, og det er afgørende i at forstå, hvad en sund livsstil vil sige, og hvordan en række sygdomme skal behandles, vurderer Niels Gregersen.

»Undersøgelsen giver os større indsigt i, hvordan vi mennesker reagerer forskelligt på, hvad vi spiser, og hvor meget vi spiser,« siger Niels Gregersen og fortsætter.

»Når vi spiser usundt og motionerer for lidt, påvirker det vores fedtomsætning i en negativ grad, så proteiner i cellen kan blive beskadiget. Det kan på sigt føre til skader på DNA’et, og resultere i en lang række kroniske sygdomme.«

Skader i fedt- og energiomsætningen kan altså være medvirkende til kroniske sygdomme som eksempel kræft, diabetes, hjertekarsygdomme, kronisk træthed og neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons sygdom.

»Vi ved at en effektiv fedtomsætning i de energiproducerende mitokondrier i cellerne hjælper med til at undgå disse skader. Vi ved naturligvis ikke, hvordan den øgede fedtomsætning fra neandertalgenerne præcist influerer på disse mekanismer. Undersøgelsen er blot med til at bekræfte, at fedtomsætningen og energiproduktionen er vigtig,« siger Niels Gregersen.

Heldigvis er der forskellige tiltag, der kan hjælpe vores fedtomsætning og energiproduktion på ret køl, hvis der skulle.

»Motion er rigtig godt, og grøntsager og frugt indeholder stoffer, der hindrer skader på cellens funktioner og hjælper energiproduktionen. Vitaminer samt andre stoffer, der kan købes som håndkøb, kan også have en positiv virkning,« siger Niels Gregersen og fortsætter:

»For eksempel er stoffet Q10 vigtig for mitokondriernes energiproduktion. Stoffet fungerer som en slags antioxidant og hjælper cellens oprydningsmekanismer, så fedtomsætningen bliver velfungerende igen. Hvordan motion og disse stoffer mere nøjagtigt virker i cellerne, er et vigtigt forskningsfelt i dag.«