Kedsomhed kan skabe svage elever

Kedsomhed er for alvor kommet på skoledagsordenen.

En ny undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø 2016/17 viser, at tallene for kedsomhed er stigende i forhold til sidste år.

Det er ganske alvorligt problem, da cirka hver 3. elev i udskolingen keder sig 'tit' eller 'meget tit' i sin skolehverdag.

Lektor ved Aarhus Universitet Hans Henrik Knoop har udtalt til TV 2, at de, der har det svært, keder sig ekstraordinært meget.

Min forskning viser, at det også kan forholde sig omvendt:

Man kan som elev få det svært, fordi man keder sig i skolen.

I forbindelse med min ph.d.-afhandling har jeg interviewet en række skoleelever om deres skolegang, og om, hvad der giver mening og ikke giver mening.

Kedsomhed viste sig at være et centralt tema i forhold til mening og mangel på mening.

Kedsomhed og mangel på mening gør skolen svær

Der var dog stor forskel på elevernes kedsomhed, og nogle kedede sig mere end andre.

Men nogle af de ting, der gik på tværs hos dem, der beskrev, hvordan det blev svært med skolen, var en grundlæggende mangel på mening og en oplevelse af ikke at blive taget alvorligt.

Det kom til udtryk på flere måder.

Eleverne beskrev uafhængigt af hinanden, hvordan kedsomhed var noget af det, der gjorde, at de oplevede, at det kunne være rigtigt svært at være i skolen i timerne, og hvor ubehageligt det kan være at kede sig og ikke kunne komme væk fra skolen og kedsomheden.

Det ikke at kunne flytte sig fysisk, men skulle sidde på den samme stol dag ud og dag ind kunne føles kropsligt intimiderende.

Det ikke have indflydelse på, hvordan opgaver skal løses, ofte ikke at kunne arbejde sig nysgerrigt ind i dem, var en barriere, der gjorde, at de ikke løste opgaver for deres egen skyld, men mere for lærerens eller forældrenes, hvilket ofte var med til at bringe kedsomhed ind og mening ud.

Skaber negativt forhold til lærerne

Eleverne beskrev ligeledes, hvordan de frakoblede sig fag og læreragendaer, hvilket betød, at de:

• Ikke kunne koncentrere sig
• Ikke kunne følge med
• Ikke kunne lade være med at larme eller fik lyst til det – hvorefter de ikke lærte det, de skulle

Nogle beskrev, at de fik negative forhold til lærerne, fordi de viste deres frustration åbenlyst – eller faldt i søvn.

Nogle kedede sig, fordi de ikke kunne forstå det faglige, fordi det enten var for let, for svært eller bare for meningsløst.

Dette betød igen, at de oplevede et pres, fordi de ikke lærte noget, de havde en massiv fornemmelse af at spilde tiden, og deraf voksede ofte en grundlæggende angst for både deres egen formåen, identitet og for fremtiden.

'Du skal bare tage dig sammen'

Eleverne beskrev, at de ikke vidste, hvordan de skulle komme af med kedsomheden, fordi den ikke blev taget alvorligt af de voksne.

»Hvad siger dine forældre så?« spurgte jeg drengen Jonas.

»De siger bare det samme som lærerne, at jeg skal tage mig sammen« svarede han.

Og det var præcis det, han ikke vidste, hvordan han skulle gøre.

Således nævnte eleverne kedsomhed som en særlig grund til frustration, manglende engagement og manglende lyst til at lære noget fagligt og ingen mulighed for at slippe ud af den.

Når eleverne beskrev, hvad kedsomheden gjorde ved dem, brugte de vendinger som:

• »Venter bare på, jeg får fri«
• »Det er rigtigt kedeligt det meste«
• »Jeg kan ikke rigtigt lide nogen fag«
• »Når jeg keder mig, larmer jeg. Så sker der ligesom noget«

Den slags skaber ikke god, faglig ballast eller fremmer, at eleverne bliver så dygtige, som de kan.

Tværtimod, viser det sig indlysende klart for både lærere og elever, at de ikke lærer det, de kan og skal, når de keder sig.

Alligevel er kedsomhed et stigende problem.

Pressede lærere bidrager ufrivilligt til kedsomheden

Et konkret eksempel på, hvor kedelige og meningstomme opgaver kan være, og som mange elever fremhæver, kan være en uendelig strøm af kopiark med opgaver på.

De lærere, jeg har talt med, ved det godt, men udleverer dem alligevel, da det ofte er en hurtig løsning i en travl hverdag.

Lærerne føler sig pressede på tid og mål; »jeg skal jo hakke af og sige: 'Så nåede vi det',« som en lærer for eksempel sagde.

Hvis man er en elev, der kan lide at bevæge sig, kan lide at tænke kreativt, kan lide at undersøge noget i lang tid, kan man godt få det svært, når mange opgaver skal løses hurtigt og målrettet. Adam forklarer:

»I fysik for eksempel, der skal man eksperimentere, og det er skide sjovt - det skal vi for eksempel ikke i dansk og så noget. Det kunne være sjovt, hvis vi skulle lave sådan et eller andet (…) Hvis vi skulle lave et eller andet kemiforsøg inde i dansklokalet i dansktimen, hvor vi skulle lave levende bogstaver.«

\ Læs mere

Et godt forhold til læreren får eleverne til at lære mere

Eksperimenter, udforskning og undren savnes

Selvom Adam ikke tror, at man kan blande dansk med kemi, så synes han at være på sporet af noget, som mange elever efterspørger.

Netop muligheden for at få lov til at eksperimentere med løsninger og svar, noget der udspringer af reel undren, og som man får lyst til at undersøge.

Altså, at få lov at søge svar der, hvor det er svært og uudforsket, bruge tid på det og kunne fordybe sig.

Det svære og der, hvor eleven får det svært, kommer altså ikke altid før undervisning, men kan være en følge af undervisning eller skolens strukturer, mål og agenda.

Rune beskriver også, hvordan, han synes, han får det svært af at gå i skole særligt i nogle fag. Han bliver spurgt, om der er nogle fag, han kan lide:

»Matematik, fordi vi skal lave noget selv – og idræt. Det er bare noget andet end det, man ellers laver – i de andre fag der sidder man bare stille.«

Videre siger han om det at gå i skole:

»Der er mange ting, som jeg ikke kan se særlig meget mening i her, men sådan tror jeg, næsten alle har det.«

\ Læs mere

Gå til videnskab: Nyt fritidstilbud for skolebørn

Målene skal give mening

Når elever fortæller om kedsomhed, fortæller de ofte, at for at noget er spændende, skal de kunne mærke det.

Det skal give mening, og det skal kunne sættes i relation til noget, der har betydning og er vigtigt.

De vil tages alvorligt i deres læreproces og deres liv som mennesker.

Når andre (voksne, lærere, politikere, forældre osv.) sætter målene, kan det være svært at tage ejerskab eller blive motiveret af målene, da de ikke er elevernes egne.

Ikke at have indflydelse på sin egen hverdag, sin egen læring og tilblivelse som menneske, samtidig med at man gøres ansvarlig for det, kan dræbe enhver virkelyst og engagement.

Terperi er ok, når noget er spændende

Mange elever fortæller, at der ikke er noget galt med repetitioner, terperi, udenadslære og træning, men man må som minimum vide, hvorfor man skal gøre det, og hvad man kan bruge det til.

Det må gerne kunne mærkes, og det må gerne være ubehageligt, det må gerne være svært, men det må give mening i det liv, der skal leves og forstås af den enkelte.

Det skaber ikke lyst til fordybelse og kreative læreprocesser, at man skal bruge noget til 9. klasses afgangseksamen eller i den næste test, hvilket ofte er et argument fra både lærere og elever for, hvorfor særlige opgaver stilles.

Det kan tværtimod skabe angst for, om man kan klare det, især hvis man er hårdt ramt af kedsomhed.

Men hvis noget er spændende, vil eleverne gerne terpe.

Spændende opgaver, der kræver mestring og selvdisciplin er herligt, også selvom det gør lidt ondt.

\ Læs mere

Sådan bliver gymnasietimen spændende

Hvilken lektie lærer vi egentlig eleverne?

Til sammenligning kan man se hvordan nogle træner perfektion til fodbold, på skatebanen eller til ridning, hvor repetition er noget, man gør med største fornøjelse.

Man øver og øver i timevis.

Man får blå mærker, man fryser og sveder, græder og griner, men man bliver ved, fordi det giver mening at mestre noget til perfektion, fordi man skal bruge det til noget.

Koblingen mellem mening og faglig læring er derfor centralt i forhold til problemer med kedsomhed.

De voksnes dagsorden er desværre ikke altid noget, eleverne kan gøre til deres egen – eller mærke.

De voksne kan dog altid være sikre på, at eleverne lærer noget – også når de ikke lærer det, som de voksne har bestemt sig for, at de skal lære.

Det kan for eksempel være, at de lærer, det er virkelig kedeligt at gå i skole og svært at være elev, hvis det, de voksne stiller i udsigt, ikke giver mening for dem.

\ Læs mere

Forsker: Kedsomhed gør børn kreative og opfindsomme