Ihærdighed. Evnen til at blive ved med at knokle, indtil man får løst opgaven.
Den form for gåpåmod er et centralt parameter for succes i livet. Nogle mennesker har det og bliver ved med at arbejde for at opnå det, de gerne vil, mens andre ikke har det og hurtigt giver op.
Men kan ihærdighed trænes, så alle mennesker kan opnå den samme form for 'drive', der kan bringe dem langt i livet, hvad end det drejer sig om skolen, karrieren eller sport?
Det skal danske forskere nu finde ud af.
»Forskning viser, at børns gåpåmod og ihærdighed på lang sigt har stor betydning for, hvordan børnene trives og klarer sig i skolen. Nogle børn er ihærdige og kan have det let i skolen, mens andre ikke har det og kan have det svært. Projektet her går ud på at designe nogle redskaber, som på den lange bane hjælper børn med at holde fokus og blive ved at knokle, indtil de når deres mål,« fortæller en af forskerne bag det nye forskningsprojekt, professor Simon Calmar Andersen fra Institut for Statskundskab og TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet.
Forskningsprojektet er støttet af TrygFonden og kommer i forlængelse af et andet projekt, hvor Simon Calmar Andersen sammen med kolleger fra Aarhus Kommune og VIA University College har haft succes med at gøre børn bedre til at læse.
\ Læs mere
Ihærdighed belønner sig
Der findes i store træk to typer børn, som klarer sig godt i skolen.
Der er de kvikke, som har let ved tingene, og som suser gennem deres skoletid på autopilot.
Og så er der dem, som måske ikke har let ved tingene, men som ved, at hvis de blot bliver ved med at øve sig, kommer der også til at stå fine karakterer på deres eksamensbevis.
Den sidstnævnte type børn har ihærdighed, og det er denne egenskab, som forskerne vil se, om de kan træne hos børn, hvor det måske ikke er medfødt.
»Forskning viser, at man ved meget intensiv træning kan træne ihærdighed hos små børn. Det har man vist i meget kontrollerede forsøg, men problemet er at få konceptet ud til børnehaverne, så man kan understøtte børns ihærdighed i deres hverdag. Det er det, vi gerne vil finde ud af, hvordan man kan,« forklarer Simon Calmar Andersen.
Vil ændre børns mindset
Ret beset går Simon Calmar Andersens forskning ud på at finde metoder til at ændre nogle børns tilgang til udfordringer.
»Mange børn er fastlåste i deres tanker omkring deres egne evner og ved måske ikke, at hvis de bare bliver ved med at øve sig, bliver de også bedre. De tror måske, at deres evner ikke kan rykke sig, og at de ikke kan blive bedre til forskellige ting. Den type tankegang gør, at de i stedet for at blive ved med at øve sig måske ser sig om efter noget andet at lave,« siger han.
Har børnene til gengæld ihærdighed, ved de, at det nytter noget at øve sig. De bliver ved og ved, indtil de er færdige eller kan det, som de nu engang skal kunne.
»Det kan eksempelvis dreje sig om de små tabeller i 2. og 3. klasse. For nogle børn er de nemme at lære, mens andre skal kæmpe med det. Blandt dem, som kæmper med det, er der en gruppe, som godt ved, at hvis de bare bliver ved med at øve sig, kommer de også til at lære det, og så er der gruppen, som opgiver og siger, at de aldrig lærer det. Det siger de også til sig selv, og det er ikke et sundt billede at have af sig selv,« siger Simon Calmar Andersen.
Professor: Her er forudsætningerne for succes
Terrie Moffitt er newzealandsk professor i psykologi ved University of Otago, og hun er en af verdens førende eksperter i netop effekterne af selvkontrol og ihærdighed blandt børn.
Hun fortæller, at mange forskere netop nu prøver at udforme forsøg, hvor de undersøger, om man kan lære børn ihærdighed, men at det endnu ikke er lykkedes at finde den gyldne nøgle.
»For at få succes med et sådan forsøg kræver det nogle nøgleelementer; et stort studie med mange børn, uafhængige forskere til at måle, om børnene rent faktisk har lært ihærdighed, og at forskerne følger børnene i mindst et år bagefter,« siger Terrie Moffitt.
Men selvom det endnu ikke er lykkedes at finde konkrete beviser for, at ihærdighed kan tillæres på den lange bane, er det ifølge professoren alligevel ekstremt vigtigt at finde ud af, om det kan lade sig gøre, hvorfor hun bifalder det danske forskningsprojekt.
»Børn, som mangler selvkontrol i barndommen, vokser ofte op og har mindre succes som voksne. Vi har selv fulgt 1.000 børn i fire årtier, og her kan vi se, at børn med den laveste selvkontrol vokser op og har mindre tilfredshed med deres liv, er mere afhængige af sociale ydelser, oftere lider af psykiske lidelser, oftere bliver misbrugere, oftere bliver skilt, oftere bliver kriminelle, tjener mindre og er dårligere forældre,« siger Terrie Moffitt.
»Efterhånden, som befolkningen bliver ældre, og fødselsraterne falder, bliver børn sjældnere. Børn er nationernes fremtid, så det er nødvendigt, at de opnår deres fulde potentiale.«
Forældre skal hjælpe til
I det nye forskningsprojekt udvikler forskerne i et samarbejde med Aarhus Kommune nogle materialer, der meget konkret vejleder forældre i, hvordan de kan understøtte deres barns sproglige udvikling og deres ihærdighed.
Redskaberne inkluderer blandt andet nogle opgaver og noget forældrevejledning i, hvordan de kan være med til at understøtte deres børns udvikling.
Det kan ske i hverdagen, når børn og forældre læser sammen og taler om det, de læser, mens forældrene bliver anvist i, hvordan de psykologisk kan hjælpe deres børn.
»Det kan være opdelt i månedstemaer, hvor man eksempelvis kan forestille sig, at forældrene i den ene måned skal rose deres børn for at prøve og for at byde ind og ikke for at være dygtig,« forklarer Simon Calmar Andersen.
Skal skabe positiv spiral
Simon Calmar Andersen er overbevist om, at man ved at trykke på de rigtige knapper kan skabe en anden tankegang hos børn og gøre dem mere ihærdige.
Det store spørgsmål er selvfølgelig, om dette gåpåmod bliver hængende, eller om det forsvinder igen med tiden, så børnene falder tilbage til deres gamle tankegang.
Ifølge Simon Calmar Andersen findes der ikke nogen studier, hvor man har fulgt børns ihærdighed over tid, men han tror, at man kan sende børnene ind i en positiv spiral.
»Hvis børnene får en oplevelse af, at de godt kan følge med i skolen, når de øver sig, og de ser, at deres venner også nogle gange kæmper med lektierne og at finde ud af forskellige ting, vil det ændre deres selvopfattelse. Det er teorien. Det kan sende dem ind i en positiv spiral, hvor gode vaner avler gode vaner,« siger professoren.
Afprøver konceptet på børn i Aarhus
I forskningsprojektet skal projektgruppen indtil jul udvikle det materiale, som de har tænkt sig at afprøve på femårige børn og deres forældre.
Derefter vil det blive afprøvet på omkring 2.000 børn i Aarhus Kommune, hvorefter forskerne vil følge børnene og sammenligne dem med en kontrolgruppe.
Efter nogle måneder vil forskerne se, om der er forskel på de to grupper. Det vil forskerne blandt andet gøre ved at give børnene forskellige puslespil og se, om børn, der har været igennem træningsforløbet, er mere tilbøjelige til at kaste sig over svære puslespil.
»Her er det tanken, at de børn, som har modtaget vores træning, er mere ihærdige og mindre bange for at kaste sig ud i et svært puslespil, fordi de tror på, at hvis de bare bliver ved, skal de nok kunne løse det,« siger Simon Calmar Andersen.
Forskerne vil også følge børnene over tid og se, om gevinsten ved at have været gennem træningsforløbet bliver hængende i børnene, eller om det forsvinder på sigt.
Gåpåmod giver flere penge og mere lykke
Skulle det lykkes forskerne at få ændret tankegangen hos børnene på den lange bane, kan børnene se frem til et bedre liv.
Det viser i hvert fald et newzealandsk studie, som Terrie Moffitt har stået bag.
Studiet viser meget klart, at voksne, som havde mere gåpåmod som børn, klarer sig bedre i livet på en lang række parametre.
De tjener flere penge, er sundere og lykkeligere.
»Det er godt at have selvkontrol, for det medbringer en bred vifte af positive sideeffekter. Det er dog vigtigt at fastslå, at dette projekt ikke drejer sig om at skabe forkrampede børn, som ikke er spontane. Men det drejer sig om at give børn nogle bedre forudsætninger for at klare sig bedst muligt i livet,« siger Simon Calmar Andersen.
