Jesus var på eventyr i Indien

En del mennesker er af den overbevisning, at Jesus rejste rundt i Indien som teenager og blev undervist af indiske guruer.

Især i dele af new age-bevægelsen, der er kraftigt præget af østerlandsk religion og filosofi, er man af den opfattelse, at Jesus var et spirituelt menneske, der blandt andet på rejser rundt i verden opnåede en højere bevidsthed og efterfølgende delte ud af visdommen.

Myten fik liv i 1894

Men myten om Jesus i Indien er faktisk ikke helt ny. Den fik liv, da den russiske aristokrat og eventyrer Nicolas Notovitch udgav bogen 'La vie inconnue de Jésus-Christ' i 1894.

Bogen vakte en del opsigt. Den blev oversat til engelsk, tysk, spansk og italiensk, og ideen om Jesus på rejse i Indien blev efterfølgende taget op af andre forfattere.

I bogen fortæller Notovitch, at han var på rejse i Himalaya-bjergene, da han faldt af sin hest og brækkede et ben. Han tog på rekreation i et munkekloster, og ved at snakke med munkene fandt han ud af, at Jesus var beskrevet i gamle tibetanske tekster. Og disse tekster får Notovitch angiveligt adgang til.

»Her får vi for første gang historien om, hvordan Jesus som 13-årig tager til Indien,« fortæller professor Olav Hammer, der forsker i moderne religiøse bevægelser på Syddansk Universitet. Han har netop redigeret en bog om alternative tolkninger af Jesus.

Jesus ville omvende inderne

»Vi får alle detaljer om, hvordan han kommer dertil, og hvem han snakker med. Og vi får at vide, hvordan Jesus prædiker om, hvor fordærveligt kaste-systemet er, og hvorfor polyteisme er en dårlig idé - for der er jo kun én gud.«

Det lyder jo utroligt, at Jesus prøvede at omvende inderne som teenager. Men kan der være noget om snakken - faldt Notovitch virkelig over gamle tekster om Jesus, da han rejste rundt i Himalaya?

Hertil siger Olav Hammer: »Det er helt sikkert, at Notovitch ikke læste sådan nogle tekster i tibetanske klostre.« Munkene i de klostre, som Notovitch nævner, kender da heller ikke noget til et besøg fra en russisk eventyrer eller til gamle tekster, der skulle omtale Jesus.

Notovitch havde formentlig bare en god fantasi, fortæller Olav Hammer: »En god forfatter er kendetegnet ved, at han inkluderer nogle detaljer - ikke så mange, at de bliver utroværdigt, men heller ikke så få, at det bliver for abstrakt.«

Historien ændrer sig

I bogen fortæller Notovitch ret overbevisende om de steder og folk, som Jesus skulle have besøgt i Indien. For eksempel møder Jesus hinduer og buddhister i de dele af Indien, hvor disse religiøse grupper rent faktisk fandtes.

Ifølge Notovitch ragede Jesus uklar med inderne, fordi han blev ved med at tordne mod flerguderi og kastesystemet. Men forholdsvist hurtigt efter, at Notovitchs bog udkommer, ændrer historien sig, så Jesus i stedet blev inspireret af buddhisme og hinduisme.

Til spørgsmålet om, i hvor høj grad kristendommen er inspireret af andre religioner, siger Olav Hammer: »Kristendommen er selvfølgelig inspireret af andre religioner. Kristendommen blot er én blandt rigtig mange mellemøstlige religiøse bevægelser, der ligner hinanden forholdsvist meget.« »På denne tid er der forestillinger i en hel række af religioner om, at mennesket skal opnå en form for befrielse fra lidelse ved at indvies til et fællesskab, der centreres omkring en gud.«

Er kristendom en kopi af buddhisme?

Men der er også en del ligheder mellem kristendommen og buddhismen, og både Buddha og Jesus var spirituelle skikkelser, der gav ophav til en verdensreligion. Har der også været en udveksling her?

»Det ved man simpelthen ikke,« fortæller Olav Hammer. »Det er muligt - men der er ikke en eneste historisk kilde, der peger på en sådan udveksling.«

Men den anden mulighed er, at menneskers religiøse fantasi går i nogle helt bestemte baner. For religion sidder jo et eller andet sted i vores bevidsthed - i vores hjerne, der er opbygget på samme måde hos alle.

Guder forklædt som mennesker

»Vi har helt klart nogle fælles problematikker, som religion prøver at løse for os, og nogle løsningsforslag, som ligner hinanden rigtig meget,» siger Olav Hammer. »For eksempel er det næsten universelt, at man forestiller sig, at en gud er som mennesker, men bare kan langt mere end os.«

»Buddha er et menneske, der bare har masser af mirakuløse evner og fødes og dør på en anden måde, end almindelige mennesker gør. Og det samme gælder for Jesus - han er også et menneske, men samtidig langt mere end et menneske.«

Religion skal passe til kulturen

De religiøse forestillinger lever stadig i bedste velgående, men i det moderne samfund er der mange, der er religiøse på en anden måde end den, der prædikes i kirken.

Det skyldes blandt andet, at mange mennesker er skeptiske over for traditionel kristendom. Den har nemlig været båret oppe af den patriarkalske og voldsfikserede institution, som de kristne kirker har været gennem en stor del af historien, mener Olav Hammer.

»Religiøse forestillinger skal passe til den aktuelle kultur. Og vi i nutidens kultur er vi ikke meget for at få at vide af eksperter, hvordan tingene hænger sammen. Det betyder, at alle opfattelser bliver lige gode,« siger Olav Hammer og giver et eksempel:

»En præst kan mene, at man får det bedste billede af Jesus ved at læse Bibelen. Men andre kan sige, at man bør lære Jesus at kende gennem Dan Browns 'Da Vinci mysteriet', og atter andre kan holde sig til historier om Jesus i Indien.«

»Du går efter din egen følelse, for det er dig, der er eksperten, og dig, der bestemmer over dig eget liv og din egen åndelighed. Derfor vælger mange mennesker et Jesus-billede, der passer dem bedre: Jesus som feminist a la Dan Brown, som reinkarnation, som vegetar, som politisk profet eller som rumkaptajn,« lyder det fra Olav Hammer.

Artiklen indgår i vores påsketema og er genpubliceret fra december 2009.