»De første grønlændere kom fra Østsibirien.« og »Første grønlændere kom fra øer ved Alaska«. Den verdenskendte dna-forsker Eske Willerslev har endnu en gang taget overskrifter i de danske medier med en opsigtsvækkende historie. Men avisoverskrifterne skal nu tages med en gran salt.
Overfortolker resultater »Der er en tendens til at sætte to streger under naturvidenskabelige resultater og betragte dem som endegyldige sandheder. Faktum er dog, at der i morgen kan blive offentliggjort resultater fra endnu ældre dna-materiale, der giver andre resultater end vores,« forklarer Eske Willerslev. »Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvor de første grønlændere kom fra.«
Trods dette forbehold omskriver den 36-årige professor Eske Willerslev - i det nye nummer af det anerkendte amerikanske tidsskrift Science - alligevel de hidtidige teorier om, at det var indianere fra det nordamerikanske kontinent eller inuitter fra Canada, der først befolkede Grønland.
Det er en tot hår, gemt væk i permafrost i 4.000 år, som gav den 36-årige professor Eske Willerslev og hans kollegaer på Biologisk Institut på Københavns Universitet nøglen til de nye resultater, der vælter de hidtidige teorier om befolkningen af Grønland.
Hårtotten udgør det ældste kendte dna-spor fra Grønland - og tottens ejermand var ikke beslægtet med hverken inuitter eller nordamerikanere, men viser at de nærmeste nulevende efterkommere til de grønlandske inuitter er fra ø-gruppen Aleuterne på grænsen mellem det nordlige Stillehav og Beringshavet og Seriniki Yuit i det nordøstlige Sibirien.
Første forsøg mislykkedes totalt Eske Willerslevs efterhånden verdenskendte gruppe af DNA-jægere har igen været på rov efter fossilt DNA, men denne gang var deres søgen efter de afdødes genetiske materiale nær ved forgæves.
»Det var lige før, at projektet blev lagt på hylden. Oprindeligt var jeg i det nordligste Grønland sammen med Claus Andreasen fra Grønlands Nationalmuseum for at lede efter dna-spor. Men det mislykkedes totalt,« fortæller Eske Willerslev til videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk.
Det var arkæologen Bjarne Grønnow fra Nationalmuseet i København, der bragte nyt liv til projektet. Han havde foretaget udgravninger på bopladsen Qeqertasussuk i det nordlige Vestgrønland i 1980'erne.
»Og vupti - imellem prøverne udtaget af de frosne kulturlag på bopladsen var en hårtot, som jeg analyserede sammen med min kollega Tom Gilbert,« fortæller Eske Willerslev.
Grønlændere mere afslappede end amerikanere Eske Willerslevs gruppe af forskere i fossilt dna har gjort det et par gange før. Senest for to måneder siden, da han sammen med sit forskerhold fandt ud af, at de amerikanske indianeres forfædre var de første til at befolke USA, og kom til landet mere end 1.000 år tidligere end hidtil antaget.
»De nye DNA-prøver giver et unikt og overraskende indblik i, hvem der er de direkte forfædre til den nuværende grønlandske befolkning. Havde resultaterne fra USA på samme måde vist, at det ikke var indianerne, der kom først til USA, havde det skabt ramaskrig,« mener Eske Willerslev. Han mener dog, at grønlænderne vil have et langt mere afslappet forhold til omskrivningen af deres indvandringshistorie.
Arkæologernes grundlag for spinkelt Man har hele tiden vidst, at de første indvandrere kom til Grønland for ca. 4.500 år siden, fordi man har fundet redskaber fra den tid. Men altså ikke, at de formentligt kom via Aleuterne, som de nye resultater nu viser.
»Arkæologerne har taget stenredskaber og benspyd som bevis for, at der var tale om indvandring fra indianere fra det nordamerikanske kontinent eller inuitter fra Canada. Det grundlag viser sig at være for spinkel og usikkert.«
Eske Willerslev nævner netop det spinkle bevismateriale i forståelsen af vores forhistorie som baggrunden for hans DNA-forskningens store bevågenhed.
»Teorierne om vores forhistorie er opbygget med antagelse på antagelse, så rokker vi blot lidt ved den nederste del af korthuset, kan det vælte en hel teori,« siger Willerslev.
På jagt efter den samlede dna-profil Ud over den sensationelle omskrivning af Grønlands forhistorie, byder undersøgelsen også på en anden verdensnyhed: Det er første gang, at det er lykkedes at aflæse hele det såkaldte mitokondrie-genom fra et uddødt menneske.
Eske Willerslev næste projekt bliver at rejse penge til at genskabe den anden slags dna - det man i fagsproget kalder kerne-genomet - ud fra hårtotten. Dermed vil man have det første fuldendte billede af et uddødt menneskes arvemasse.
»I dette studie har vi kun undersøgt mitokondrierne, som nedarves fra moderen, men en analyse af kernegenomet vil kunne fortælle os, hvorfra faderlinjen kom i den tidligste indvandring til Grønland. Faderlinjen kan meget vel være kommet et helt andet sted fra,« afslutter Eske Willerslev.
Artiklen er opdateret 30. maj kl. 10.22
