Din øl indeholder hundredvis af (sunde) insekter

I takt med, at Jordens befolkning vokser sig større og større, opstår der nye problematikker, som vi skal forsøge at løse.

Det bliver for eksempel en stor udfordring at brødføde alle i fremtiden. Landbruget forsøger at følge med ved at optage mere plads og bruge flere naturressourcer på at producere flere dyr. Det betyder et større CO2-udslip, der tærer på miljøet.

Det kræver også en del plads og vand at producere kvæg, kyllinger og svin - alle dyr, som den vestlige verden producerer i stor stil. Men ifølge folkene bag Youtube-kanalen ASAP Science, er det på tide at tænke i nye baner.

I videoen, som du kan se øverst i artiklen, har folkene bag ASAP Science undersøgt fordelene ved at spise insekter, og ifølge Nanna Roos, der er lektor ved Human Ernæring på Københavns Universitet, er det ikke en helt dum idé. Hun mener, at insekter er fremtidens spise.

»For mange mennesker i Asien, Afrika og Latin Amerika er det normalt at bruge insekter i madlavningen, for eksempel sommerfuglelarver og biller. Men det er også relevant for os i Danmark: Vi står med et dansk landbrug i en regulær proteinkrise. Derfor vil en industrialiseret insektlarveproduktion også komme til Danmark på et tidspunkt,« siger hun.

Der er døde insekter i din øl

Det kan umiddelbart lyde uappetitligt at spise insekter, men i virkeligheden findes der små insektrester i mange af vores dagligdags madvarer.

Ifølge ASAP Science er der blandt andet små insekter i spinat, peanutbutter og hele 258 små insekter, såsom thrips og mider, per 100 gram øl.

Dog mener Nanna Roos ikke, at det er noget, forbrugerne bør tænke videre over, når de handler ind. Insekterne er nemlig ganske ufarlige.

»Der findes små insekter i alle industrielle grøntsags- og frugtproduktioner. I USA har de amerikanske fødevaremyndigheder endda lavet standarder for, hvor mange insekter der må være i produkterne, fordi det er utænkeligt at have en fødevareproduktion, der ikke er eksponeret for insekter,« siger hun.

Fårekyllinger er miljøvenlige

Ifølge ASAP Science er der mange problemer ved madproduktionen fra dyr, som den er i dag. Derfor har de sammenlignet produktionen af almindelige landbrugsdyr med fårekyllinger som alternativ:

• Mangel på plads: Cirka 38 procent af alt landområde på Jorden benyttes til landbrug, og det kræver plads at producere kvæg, kyllinger og svin. Cirka 200 kvadratmeter skal der til for at producere et halvt kilo oksekød. Til sammenligning kræver det kun 15 kvadratmeter at producere den samme mængde af fårekyllinger.
  
• Mangel på drikkevand: På trods af at flere mennesker må bo i områder uden adgang til rent drikkevand, bruges 70 procent af vandet til landbrug. Igen kræver de almindelige produktionsdyr en masse ressourcer: Der er brug for svimlende 22.000 liter vand for at producere ét kilo oksekød. Et kilo svinekød kræver 3.500 liter vand, og til samme mængde kyllingekød skal der bruges 2.500 liter vand. Til gengæld kræver det kun én liter vand at producere den samme mængde fårekyllinger.

»Fårekyllinger har en høj vækstrate, fordi der ikke går særlig mange ressourcer til vedligeholdelsen af dem. Det er klart, at det kræver mere at vedligeholde en 200 kilo tung ko, der skal producere en kalv. Med insekterne er det anderledes, fordi de vokser hurtigt, og vi kan høste dem, når de er store nok,« siger Nanna Roos og fortsætter:

»Pladsmæssigt fylder insekterne heller ikke så meget, og vi kan udvikle nogle systemer, som kan stables oven på hinanden. Derudover udleder insekterne ikke særlig meget CO2 i forhold til de almindelige landbrugsdyr.«

Insekter var en primitiv spise

Selvom man kan finde små insekter i vores madvarer, og de er miljøvenlige at producere, er det nok de færreste, der spæner ud i baghaven for at finde lidt småkravl til aftenens middagsmad. Det kan skyldes, at den vestlige del af verdenen er særligt tilbageholdende over for de små dyr.

Spørger man ASAP Science, skyldes det blandet andet vestens geografiske placering, da et koldere klima avler færre insekter. Derudover har man i vesten et meget veludviklet landbrug.

Madkulturen har muligvis også en historisk årsag. Nogle forskere mener, at vores forfædre fandt det socialt uacceptabelt at spise insekter, fordi de mente, at det var forbeholdt primitive stammesamfund.

Dog findes der ingen konkrete beviser for, hvorfor insekter ikke er en naturlig del af den vestlige madkultur, siger Nanna Roos.

»Vores opfattelse af insekterne kan selvfølgelig godt være påvirket af vores klima, men vi har også masser af insekter, som er spiselige. Der kan også være noget rigtigt i, at vores traditionsbundne landbrug kan være årsagen til vores tilbageholdenhed. I takt med landbruget udviklede sig, kan man forestille sig, at insekterne blev en fjende, fordi de ødelagde afgrøderne,« siger Nanna Roos.

»Det er forskelligt, hvad der er accepteret som mad i de forskellige kulturer. I vesten synes vi, at insekter er ulækre, men alligevel spiser vi både rejer, hummere og muslinger, og hvis vi kigger nærmere på dem, så ligger de ikke så langt fra insekterne. Ved østers og muslinger spiser vi dem jo hele, med indvolde og alt,« siger hun.

Vigtig viden om insekter kan hjælpe u-lande

Til alle sundhedsdyrkerne er der sandsynligvis også noget at hente, hvis der kommer insekter på tallerkenen.

Ifølge ASAP Science skulle fårekyllinger og melorme være rige på proteiner og mineraler såsom jern og zink. Ifølge Nanna Roos er det dog et område, som vi endnu ikke ved særligt meget om.

»Det er rigtigt, at der er høje niveauer af jern og zink i fårekyllinger, men insekterne er ikke specielt sunde, fordi nogle har et lavt fedtindhold – de kunne tværtimod vise sig at være en kilde til gode fedtstoffer, som vi kender det fra fisk. Derudover mangler vi mere viden om, hvor nemt især mikronæringsstoffer som jern og zink fra insekterne bliver optaget i kroppen,« siger hun.

Selvom det ikke er dokumenteret, hvilke arter der er særligt sunde at spise, mener Nanna Roos, at insekterne har en ernæringsmæssig fordel, der kan få en stor betydning for at komme problemer med underernæring i udviklingslande til livs.

»I perspektiv til de problemer som udviklingslandene står overfor, er det en vigtig observation, at insekterne er rige på mineraler. Der er stor mangel på animalske produkter i disse lande, og derfor kan insekterne supplere – eller erstatte - de almindelige landbrugsdyr. Det kan hjælpe til, at børn og voksne ikke bliver underernærede,« siger hun.

Der skal investeres i nye produktionssystemer

Ifølge Nanna Ross har insekterne et uudnyttet potentiale, der kan løse de alvorlige problemer, som vestens fødevareforsyning står overfor, men hun ser flere problemstillinger, der skal løses, før vi kan se frem til insekternes indtog i den vestlige madkultur.

»I Europa er fødevaresikkerheden i top, men det betyder også, at vi er det mest restriktive sted i verdenen. Nogle reguleringer er derfor indført som en sikkerhed for, hvad man må bruge som proteinkilder til husdyrfoder, og de reguleringer kom på plads, før man begyndte at tænke på insekter som foder. Derfor foregår der en masse arbejde på EU-niveau, der forsøger at tilpasse reguleringerne, så vi kan indføre insektprotein i vores foder på en sikker måde,« siger hun.

Derudover mener Nanna Roos, at forskningen halter bagefter, hvad angår viden på insektområdet. Derfor bør forskningen fokusere på, hvilke insektarter der har et højt næringsindhold, og hvordan man kan udvikle produktionssystemet af insekter til at blive så effektive som muligt, slutter hun.