Det er nok de færreste, der vil associere den norditalienske fodboldklub Atalanta Bergamasca Calcio eller bare Atalanta med fodbold i verdensklasse. Her går tankerne snarere på Barcelona, Manchester United, Bayern München eller Real Madrid.
Faktum er dog, at klubben fra byen Bergamo i Lombardiet de seneste år har ligget stabilt blandt de bedste i den italienske Serie A og været fast inventar i europæisk topfodbold. Sidste sæson kulminerede mange års opadgående formkurve endda med en kvartfinale-plads i Champions League.
I år er Atalanta igen med i Champions League, hvor de i aften skal krydse klinger med mastodonterne fra Real Madrid i turneringens 1/8-finale. Ude på bænken i det opgør sidder en fornem repræsentant for den danske forskningsverden.
Den danske professor i fysiologi og mangeårige fodboldforsker Jens Bangsbo er nemlig assistenttræner for Atalanta og har dermed taget del i eventyret, som klubben har gennemlevet de sidste par år.
»Ingen i tvivl om, at spillerne kan blive bedre«
Siden oktober 2018 har Jens Bangsbo siddet i trænerjobbet med en slags dobbeltkasket. Mens han til hverdag træner klubbens spillere, er de også hans ‘forsøgskaniner’ i et forskningsprojekt, der er gået ind i sit tredje år.
Projektets mission er til syvende og sidst at finde ud af, hvordan Atalanta får mest ud af deres dyrebareste råstof; spillerne.
»Det, vi prøver, er at optimere præstationen for den enkelte spiller. Vi prøver at sørge for, at de får en tilstrækkelig stor belastning, så de kan præstere bedst muligt over en hel kamp og over en hel sæson,« fortæller Jens Bangsbo til Videnskab.dk over en telefon fra det norditalienske.
»Der er slet ingen tvivl om, at præstationerne og træningen i fodbold helt generelt kan blive bedre,« tilføjer professoren, der også er leder af Center for Holdspil ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
Kigger man på Atalantas resultater og forvandling til topklub de seneste par år, kunne man godt fristes til at sige, at missionen er lykkedes, men det vil fodboldprofessoren ikke kommentere.
»Der er jo ikke publiceret nogle forskningsresultater fra projektet endnu,« konstaterer han, men de kommer ifølge planen senere i år.
Verdenskendt bip-test og specialtræning til Cristiano Ronaldo
Jens Bangsbo er – på trods af sin professortitel – langt fra uvante rammer, når han defilerer rundt på træningsbanen i Bergamo.
Den 63-årige fodboldforsker har en fortid som professionel fodboldspiller i Kastrup Boldklub, Lyngby, Esbjerg og Hvidovre og er UEFA pro-licens-træner. Læs mere i faktaboksen.
\ Blå bog: Landsholdet, Juventus og bestseller-bog
I 1999 blev Jens Bangsbo gennem 2 år ansat som konsulent i Juventus, hvor han senere var assistenttræner i 3 år.
Han har også været tilknyttet det danske landshold som fysisk træner i perioden fra 2004-2016 og har derudover haft forskellige trænerjobs i udlandet.
I 1994 høstede den i dag 63-årige fodbold-forsker international anerkendelse, da hans doktorafhandling blev til bestseller-bogen ‘Fitness Training in Football: A Scientific Approach’, der blev oversat til mere end 10 forskellige sprog og gav et hidtil uset indblik fodboldens fysiologiske aspekter.
Fodboldprofessoren har samtidig opbygget en videnskabelig karriere på at optimere spillernes præstationer.
Han er kendt for at have sammenstrikket specialdesignede træningsprogrammer, der bygger på data, for verdensstjerner som Cristiano Ronaldo, Andres Iniesta, Carlos Tevez, Nani, Ronaldinho og Cesc Fabregas.
Og hans måske største bidrag til den moderne fodbold er den såkaldte Yo-Yo-test, også kendt som bip-testen, der effektivt måler en sportsudøvers kondition og præstationer.
Stigende intensitet og bunkevis af data
Alle verdensstjerner og succesfulde elitesportsudøvere sigter selvfølgelig efter at blive bedre, kan man indskyde. De jagter de ekstra procenter, presser citronen, sætter barren højere og så videre og så videre.
Så hvad er det nye egentlig ved Jens Bangsbos aktuelle forskningsprojekt?
For at svare på det, skal man forstå, at fodbolden har ændret sig markant de seneste årtier.
- Fodbolden er blevet hurtigere, hårdere og alt i alt mere krævende de seneste årtier, hvilket Videnskab.dk tidligere har beskrevet.
- Derudover høster fodbolden – ligesom den omkringliggende verden – ufattelige mængder af data, der giver sporten helt nye muligheder.
Det er de to forandringer, som Jens Bangsbo gennem sin forskning forsøger at få til at gå op i en højere enhed.
Hårdere, bedre, hurtigere, stærkere
Alle data viser, at fodbold har taget et kvantespring, siden brasilianske Pelé fortryllede verden i 1960'erne, ja, bare siden Danmark imponerede under VM i Mexico i 1986.
»Ser du fodbold fra dengang, da Pelé spillede, ser du næsten ikke en sprint. Ser du på Danmarks VM-hold fra 1986, var de langt mindre muskuløse, end spillerne er i dag,« påpeger Magni Mohr, professor på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, i en artikel fra 2020 til Videnskab.dk.
»I dag er der langt højere krav til spillerne, der skal gennem perioder med ekstrem intensitet, og de perioder forventer vi bliver hyppigere og hyppigere i fremtidens fodbold,« uddyber Magni Mohr i samme artikel.
Magni Mohr underbygger sine pointer i en leder i tidsskriftet Scandinavian Journal of Medicine & Science, hvor han sammen med sine forskerkolleger også vurderer, at fodbold bliver endnu mere intens frem mod 2030.
»Der er kommet større krav til de fysiske præstationer i spillet,« supplerer Jens Bangsbo og tilføjer, at der samtidig spilles flere kampe i dag, hvilket kræver, at spillernes præstationer doseres mere præcist end tidligere for at undgå overanstrengelser og skader.
Klubber skal lære at bruge den vigtigste data
Mens spillerne inde på banen løber flere kilometer, sprinter oftere og spiller flere kampe end tidligere, har sporten også ændret sig gevaldigt uden for kridtstregerne.
De fleste fodboldseere har sikkert lagt mærke til, at fodboldspillere i dag hverken spiller kamp eller træner uden en lille bh-lignende gps-vest om brystet. Flere assistenttrænere sidder og kigger på en iPad under kampene, og de fleste eliteklubber har mindst én dataanalytiker ansat.
Tilsammen er det et udtryk for en stigende 'dataficering' af sporten, påpeger Morten B. Randers, lektor på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet og gæsteprofessor ved Universitet i Tromsø, Norge.
»Der er ingen tvivl om, at data fylder mere og mere,« lyder vurderingen fra lektoren, der har forsket i fodbold siden 2007.
»For 10 til 15 år siden brugte vi et pulsbælte, og vi sad og kiggede video, hvor vi kunne konstatere, at nu står han stille, og nu løber han stærkt, men det var sådan set det. I dag er det mere avanceret,« uddyber Morten B. Randers.
Jens Bangsbos videnskabelige modsvar til det stigende pres på moderne fodboldspillere finder han netop i en bedre udnyttelse af klubbernes voksende data-bunker.
Udfordringen i dag er ifølge Jens Bangsbo, at de fleste klubber ofte ikke ved, hvad de skal bruge al den høstede data til, og derfor har mange klubber stadig svært at få al deres data omsat til praksis.
»I dag samler klubberne bunkevis af data, men det handler ikke om at samle så meget data som muligt. Det handler om at få den vigtigste data,« understreger Jens Bangsbo.
Individuelt spillerfokus er vejen frem
Klubberne har med andre ord langt fra høstet alle frugterne af sportens ‘dataficering’, og det er det, som Jens Bangsbo gennem sin forskning vil lave om på.
I Atalanta har han indsamlet tal og statistik på alt fra løbehastigheder, acceleration, pulsmålinger, sågar søvn og kost og meget mere på alle spillerne. Han har altså et mageløst overblik over hver enkelt spillers karakteristika – fra træning og fra kamp.
Med det indblik, dataen giver, bliver det muligt at fokusere på hver enkelt spillers træning, præstation og belastning, så man i hidtil uset grad kan fremhæve deres styrker og få mest muligt ud af spillerne, forklarer Jens Bangsbo:
»Spillerne skal ikke belastes på samme måde, hvis de skal kunne levere en maksimal præstation. Der er selvfølgelig forskel på midtbanespillere og midterforsvarere, men også inden for hver kategori i forhold til den rolle de skal spille i en kamp,« siger han.
\ Faktaboks: Stigende fokus på individuel træning
Jens Bangsbo har sat fokus på behovet for mere individuel træning i bogen ‘Individual training in football’ fra 2014, som han har skrevet med Magni Mohr.
Samme pointer er blev fremhævet i en svensk ph.d.-afhandling fra 2019. På grund af betydelig flere spurter og hastighedsændringer er der er behov for en ny og mere individuel træningsform, påpegede forskeren bag:
»Fodboldspillernes fysiske træning bør tilpasses, så de er bedre rustede til at takle de hastige ændringer i tempoet,« fortalte Dan Fransson, der i dag er lektor ved Institut for ernærings- og idrætsvidenskab ved Göteborgs Universitet, til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.
Det individuelle fokus er ikke kun vigtigt i præstationerne under kampen og til træning. Også restitueringen efter kampene varierer meget fra spiller til spiller, fremhæver Jens Bangsbo.
Corona-krisen, der satte fodbolden på pause i en periode og dermed pressede bunkevis af kampe tæt sammen, er et ekstremt eksempel på den generelle tendens, hvor topspillere risikerer at skulle spille ligakampe, cup-kampe og landskampe nærmest hele året rundt.
»Efter corona-pausen spillede vi hver tredje dag i seks uger, og vi havde helt usædvanligt kun to kortvarige skader i den periode. En del af forklaringen på det, tror jeg, var, at vi havde forebyggelsestræning for den enkelte spiller,« siger Jens Bangsbo.
Udfordring at få det til at virke i kamp
Mens forskerne æder sig ind i fodboldens verden – lektor Morten B. Randers taler om en »akademisering af fodbolden« det seneste årti – er der stadig en indbygget udfordring i at få den stringente videnskab til at fungere i det uforudsigelige og følelsesbetonede fodboldspil.
Kunststykket – for træner såvel som forsker – ligger i at få data og indsigter fra træningsbanen til at fungere i kampe, hvor der er point og pokaler på spil, forklarer Jens Bangsbo.
»Vi prøver hele tiden at sammenligne data fra træning til kamppræstation, hvor vi har de samme målinger. På den måde kan vi se, om træningen virker. Men det vil altid være kompliceret, fordi man ikke kan ikke styre en kamp som en træning.«
Det er selvfølgelig irriterende, da en træner altid gerne vil have sin taktik og sine idéer til at udfolde sig, når det gælder. Men det er også lidt af en hovedpine som forsker, påpeger Jens Bangsbo.
Det formulerede formål med forskningsprojektet er at »optimere træningsbelastning med henblik på præstation under kamp«. Det vil sige at få spillerne til at spille bedre kampe gennem bedre træning. Men det kan være svært at måle på.
Det er en udfordring at indsamle erfaringer og resultater til forskningen fra en kamp, hvis man er bagud med 1-2, og modstanderholdet har grebet kampen anderledes an, end man havde forventet.
»Jeg kan ikke lave en intervention på seks uger, hvor jeg kan bestemme, alt hvad der skal ske i en kamp, så jeg kan undersøge, hvordan træningen fungerer. Det kan vi ikke under disse forhold. Jeg har dog fordelen, at jeg er inde i al planlægningen,« forklarer Jens Bangsbo.
Efterlyser flere forsker-trænere
Med hovedet begravet i forskning og støvlerne plantet i græsset er Jens Bangsbo – som den forsker-træner han er – lidt af et unikum i den moderne fodbold.
For selvom flere forskere og data-nørder interesserer sig for fodbold, og flere trænere omvendt interesserer sig for forskning og data, så findes der ganske få, som har erfaring og uddannelse inden for begge felter. Det er en skam ifølge Jens Bangsbo:
»Jeg har fået mange flere forsker-kollegaer i fodboldverdenen, siden jeg begyndte i midten af 1980'erne, mens jeg stadig var aktiv spiller. Men det er stadig meget få, der samtidig er praktikere. Jeg tror ikke, at deres idéer får samme gennemslagskraft, hvis de ikke er med i det helt nære på træningsbanen eller til kamp,« siger han.
Han håber derfor, at flere fodboldforskere vil tage en træneruddannelse, som han selv har, eller at flere trænere vil gå forskningsvejen.
Den betragtning er Morten B. Randers enig i:
»Kravene til træneren i dag er en helt anden end for bare 20 år siden. I dag er der langt flere specialister tilknyttet holdende, og træneren skal derfor både have en fodboldfaglighed, der er helt i top, samt kunne lede et stort team af eksperter indenfor hvert deres fagområde,« siger han.
Vi kan stadig få mirakler i Madrid
Udsigten til flere tænksomme forsker-trænere, der lægger taktik på baggrund af data frem for levede erfaringer, kan sikkert få de største fodbold-romantikere til at blive lidt nervøse. Er der da ikke plads til tilfældighederne og de store overraskelser mere?
Jo, lyder vurderingen fra Morten B. Randers:
»Fodbold er så komplekst et spil, og der er mange tilfældigheder, som man aldrig ville kunne udrydde. Brugen af data og forskere kan bruges som en støtte, der hjælper klubber til at fokusere deres kræfter de rigtige steder, men det vil aldrig kunne tage helt over.«
»FC Midtjylland kan stadig spille 1-1 mod Liverpool (som det skete i dette års Champions League, red.). Det kan også godt lade sig gøre, at AAB få uafgjort mod Manchester United på Old Trafford som i 2008, og at OB vinder 2-0 mod Real Madrid (hvilket skete i 1994, og siden er kendt som 'Miraklet i Madrid', red.),« pointer Morten B. Randers.
Og gudskelov for det!
