Dansk lov diskriminerer alternative familier

Mikkel Raahede har tvillinger på ti år og en datter på tre med sin mand. Børnene er født i USA af to forskellige amerikanske kvinder.

Ingen af kvinderne er børnenes biologiske mødre. De er rugemødre, som fik en tredje kvindes æg sat op. Æggene var forinden blevet insemineret med Mikkel Raahedes sæd.

Han og hans mand er blandt et stigende antal danskere, der vælger at få børn på alternativ vis.

Det har ikke altid været nemt, fortæller Mikkel Raahede:

»Den danske lovgivning har givet os store komplikationer. Da vi skulle have vores tvillinger med til Danmark, efter de var blevet født i USA, skulle jeg for eksempel kæmpe for at blive familiesammenført med dem, selvom de er mine biologiske børn,« siger han.

Loven ekskluderer

Selv om det er mere og mere almindeligt, at homoseksuelle, singler og andre, der lever i alternative familier, får børn, kan de stadig opleve, at de ikke har samme rettigheder som forældre, der lever sammen i et konventionelt parforhold.

Børneloven blev nemlig formuleret dengang, man kun lavede børn på traditionel vis i soveværelset.

Loven er ikke tilpasset de nye tider med regnbuefamilier, rugemødre, stedforældre og andre alternative familieformer, viser en ny afhandling fra Københavns Universitets Juridiske Fakultet.

»Den retlige regulering af forældreskaber har en meget lang tradition for at ekskludere relationer, der falder uden for et traditionelt heteroseksuelt ægteskab,« siger forskeren bag afhandlingen, Freya Semanda, der i dag er adjunkt i jura på University College Sjælland i Roskilde.

»Børnelovens formuleringer går grundlæggende ud fra, at et barn altid har to forældre, hvoraf den ene er den kvinde, der føder barnet,« fortsætter hun.

\ Læs mere

Juraprofessor: Ikke behov for at ændre Grundloven

Nogle familierelationer er ikke beskyttet

Da Mikkel Raahede og hans mand skulle hjem til Danmark med deres tvillinger, som var født af en rugemor i USA, opstod der juridiske problemer.

Spædbørnene fik ikke automatisk deres biologiske fars statsborgerskab. De blev amerikanere ligesom den surrogatmor, som havde født dem.

Derfor skulle Mikkel Raahede familiesammenføres med sine egne børn.

Siden er loven blevet ændret, så en far kan overføre sit statsborgerskab til sit barn, hvis han kan dokumentere, at han er genetisk beslægtet med det.

Dele af loven er således med tiden er blevet justeret. Et andet eksempel er, at en kvinde, der lever i et lesbisk forhold, i dag juridisk kan blive medmor til et barn, der er født af hendes kone.

»Men der er stadig normbrydende familierelationer, som ikke er beskyttet af loven,« siger Freya Semanda.

\ Læs mere

Flere autister i højtuddannede familier

Den fødende kvinde har særstatus

Par som Mikkel Raahede og hans mand, der får børn ved hjælp af en rugemor, eller homoseksuelle mænd, der får børn med en veninde, risikerer at blive diskrimineret især på grund af en bestemt formulering i børneloven.

»§30: Den kvinde, som føder et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion, anses for mor til barnet.«

Den fødende kvinde er barnets mor i juridisk forstand, også når hun er rugemor, der ikke har intentioner om at beholde barnet.

Først efter 2,5 år kan forældre adoptere et barn, de har fået med hjælp fra en rugemor. Det betyder blandt andet, at den far eller mor, der ikke er biologisk forbundet med barnet, ikke har ret til barsel.

Stedforældre har heller ikke de samme rettigheder som biologiske forældre, selv ikke i tilfælde hvor de er barnets primære omsorgsperson.

Stedforældre er for eksempel ikke automatisk sikret retten til at holde barsel eller at holde barnets første sygedag, ligesom de biologiske forældre, viser sager, Freya Semanda har gennemgået i sin afhandling.

Mænd kan miste retten til at være far

Biologiske fædre, der har gjort en kvinde gravid på traditionel vis, er heller ikke altid juridisk ligestillet med den kvinde, der føder deres børn.

En mand, der gør en kvinde gravid, uden at være i et fast forhold med hende, kan miste retten til at være barnets far, fortæller Freya Semanda.

For hvis kvinden, der venter sig, bliver gift med en anden mand end den mand, der har gjort hende gravid, kan hun registrere den nye mand som barnets far. Så mister den biologiske far retten til at være far og få en relation til barnet.

Loven ligestiller altså ikke den biologiske far med den fødende kvinde.

»Hvis den biologiske far ikke har været gift eller kan dokumentere, at han har været i et fast forhold med kvinden, har han ifølge børneloven ikke ret til at køre en faderskabssag,« siger Freya Semanda.

Det fremgår blandt andet af børnelovens §6, stk. 2:

»§6: Er en mand registreret som barnets far, eller er en kvinde registreret som barnets medmor, kan der ikke rejses faderskabssag.«

\ Læs mere

Ligestilling for ældre? Danske mænd er længere i arbejde og sjældnere alene

Når en mor mangler

Den fødende kvinde har særstatus i juridisk forstand. Det har hun også i kulturel forstand, fortæller Michael Nebeling Petersen, der er adjunkt på Syddansk Universitets Institut for Kulturvidenskaber.

I sin forskning har han beskæftiget sig med par, der har fået børn på alternativ vis.

Familier, hvor der ikke er en mor, oplever ofte at blive konfronteret med, at de ikke er en rigtig familie, fortæller han.

»Heteroseksuelle forældre kan relativt nemt blive anerkendt og genkendt af samfundet som familie, selvom de ikke har fået børn på traditionel vis, men mange af de homoseksuelle mænd, jeg har interviewet, har sværere ved det, fordi de ikke kan skjule, at der ikke er en mor« siger Michael Nebeling Petersen.

»Den kulturelle norm er, at et barn har to forældre, og at en af dem er en mor. Mange får det at føle på den hårde måde, når noget går galt, og de er afhængige af, at lovgivningen giver rettigheder og beskyttelse,« fortsætter han.

\ Læs mere

Dansk kultur og lovgivning udfordrer skilsmisser mellem tyrkere

Tosomhed er stadig normen

Ifølge Michael Nebeling Petersen er det problematisk, at lovgivningen ikke rummer mulighed for, at et barn kan have flere forældre end to.

For selv om det med tiden er blevet mere accepteret at være regnbuefamilie og få børn på alternative måder, afspejler loven stadig normen, hvor to personer er barnets forældre.

»På den ene side er der sket nogle skred i, hvad der anerkendes som familie. Det ses mest tydelig i min forskning i de interviews, jeg har lavet med lesbiske mødre. På relativt kort tid er deres familieform gået fra at blive opfattet som noget helt mærkeligt til at blive anerkendt også i juridisk forstand,« siger Michael Nebeling Petersen.

»Men samtidig viser min forskning, at normen om tosomhed - altså idéen om, at der kun kan være to forældre - virkelig vejer tungt,« fortsætter han.

Børn kan kun have to forældre

Michael Nebeling Petersen nævner adoptionslovgivningen som et eksempel på, at loven ikke giver mulighed for, at flere forældre kan have en retlig forbindelse til et barn.

Når et barn bliver adopteret, mister den biologiske mor alle rettigheder. Samtidig mister barnet retten til at få en forbindelse til sit genetiske ophav.

Samme problematik gør sig gældende, hvis barnet bliver født af en surrogatmor: Forbindelsen mellem den fødende mor og barnet er ikke beskyttet af loven, efter at rugemoderen har bortadopteret barnet til det par, hun har båret det for.

Det betyder, at barnet mister den juridiske forbindelse til den kvinde, der har født det.

Loven bør kunne rummer flere forældre

Problemerne kan løses ved, at man både kulturelt og juridisk åbner op for, at et barn godt kan have flere forældre, foreslår Michael Nebeling Petersen.

»Man bør udvide lovgivningen, så den anerkender flere forældre-kategorier. Surrogatmødre har også krav på varige rettigheder og sikkerhed - det samme har de forældre, hun har båret barnet for. Lovgivningen fremmer ingen af delene, fordi den er så fokuseret på tosomhed,« siger Michael Nebeling Petersen.

»Teknologien og folks drømme og begær efter at få børn løber hurtigere end lovgivningen. Der opstår hele tiden nye familiekonstruktioner, men samtidig er der en kultur, som gør, at de har svært ved at blive genkendt som familie.«

Menneskerettigheder beskytter relationer

Selv om børneloven ikke ligestiller forskellige typer forældre og ikke rummer, at der kan være flere end to, er der andre muligheder, hvis man som normbrydende forælder kommer i klemme juridisk.

De sager, Freya Semanda har gennemgået, viser, at alternative relationer mellem forældre og børn ofte er beskyttet af Menneskerettighederne og Forbuddet mod Diskrimination.

»Barnets tarv vejer ofte tungest,« fortæller hun.

Hun nævner en sag, der var for Ankestyrelsen: En stedfar havde holdt barnets første sygedag, men kommunen mente ikke, at han havde ret til det, fordi han ikke var barnets retmæssige far.

»Ankestyrelsen nåede frem til, at stedfaderen havde ret til at holde barnets første sygedag, fordi han fungerede som barnets primære omsorgsperson,« siger Freya Semanda.

»Men det er da besværligt, at man skal igennem en lang juridisk proces, før man får sin ret, fordi den ikke automatisk er sikret. Loven kunne godt være mere klar på det her område,« slutter hun.

\ Læs mere

Homoforældre til debat efter kontroversielt studie