Bilderberg er ren indpakning

De mødes i dybeste hemmelighed en gang om året.

Samlingen består af nogle af verdens mest magtfulde mennesker: Ministre, præsidenter, professorer, økonomer, forfattere, direktører, redaktører, meningsdannere.

De kommer fra multinationale virksomheder som Google og Microsoft og sidder eller har siddet på topposter i EU, på Harvard University eller i regeringer som den danske.

De er kendt under et navn, som giver liv til mange konspiratoriske sjæle på jordkloden: Bilderberg.

Bilderberg - bag verdens store begivenheder?

Du kender måske teorierne om magtfulde grupper, der er så stærke, at de kan kontrollere verdens begivenheder.

Bilderberg er én af dem. Illuminati og Frimurerne er andre.

Tit smelter de tre sammen og bliver synonymer for den afsporede, magtliderlige elite, der manipulerer alle os andre for egen vindings skyld.

Efter sigende startede det hemmelighedsfulde selskab oliekrisen. Det holder rumvæsner skjult for os – og det havde endda en finger med i spillet, da et sæt tegninger i Jyllands-Posten udløste ballade i dele af den muslimske verden under Muhammed-krisen.

Historierne er fantastisk fascinerende. Se bare eksemplet herunder.

Men billedet af den ekstremt magtfulde Bilderberg-gruppe krakelerer, når man graver ned i fundamentet via historiske arkiver og ser nærmere på, hvad medlemmerne egentlig har talt om gennem tiden.

Sådan noget kan faktisk lade sig gøre, fordi Bilderberg – stik modsat det indtryk, man kan få, når man hører om konspirationsteorierne – slet ikke har været så hemmelig endda.

Tydelige signaler fra den 'hemmelige' klub

Historiker Ingeborg Philipsen har i USA, England og Danmark fundet hundredvis af sider med referater fra Bilderbergs møder og breve mellem medlemmer af styregruppen gennem 23 år i sidste halvdel af det 20. århundrede, hvor organisationen blev grundlagt og udviklede sig til det, den er i dag.

De interne dokumenter afslører en forsamling, der både vil være lukket og hemmelig på den ene side og på den anden side meget gerne vil sende tydelige signaler til omverdenen om, at det er en eksklusiv klub, som andre helst skal være vilde efter at komme med i.

Bilderbergs sekretariat gør en dyd ud af at invitere de mest indflydelsesrige mennesker i den vestlige verden og understrege, at de mødes som privatpersoner for at snakke hemmeligt og uformelt om de vigtigste sager på kloden.

Virkeligheden er en lidt anden. Deltagerne er netop kun med i kraft af deres erhverv, og ifølge Ingeborg Philipsen er der reelt ikke nogen forskel på, hvad deltagerne siger offentligt og på møderne, for »man kan ikke bare efterlade sin officielle kasket i garderoben.«

Stor prestige i betydningsløse Bilderberg

Man inviterer samtidig pressefolk, redaktører og udgivere med, hvilket er ret ufornuftigt, hvis man gerne vil finde ’private’ løsninger på Jordens største udfordringer bag lukkede døre i diskretion og fortrolighed.

»Det er min pointe, at mange er med i Bilderberg, fordi det giver enorm prestige at være med i noget så eksklusivt og ’hemmeligt’, og ikke fordi møderne i sig selv fik nogen afgørende betydning, hverken i deltagernes eget liv eller i udviklingen i verden,« siger Ingeborg Philipsen, der har samlet sit arbejde i en ph.d.-afhandling om Bilderberg, som er forsvaret ved Københavns Universitet.

Pressefolk blev i virkeligheden inviteret med for at trække opinionen i offentligheden i endnu mere vestlig retning, men det var formentlig så som så med den effektive propagandaeffekt. For lige siden starten i 1950'erne er møderne internt blevet kritiseret for deres form og manglende indhold.

»Flere gav f.eks. udtryk for irritation over, at man ikke kunne diskutere Vietnam-krigen frit, og en amerikansk deltager skriver i 1970, at medlemmerne overhovedet ikke har nogen fornemmelse af, hvad der foregår i samfundet rundt omkring dem.«

»Bilderberg-møderne havde efterhånden svært ved at tiltrække folk, som satte dagsordenen, og når der endelig kom nye unge mennesker til, blev de belært i stedet for lyttet til – og det gad de altså ikke. Det giver alt i alt et noget andet og mere rodet billede end det, man ser hos konspirationsteoretikerne,« konstaterer Ingeborg Philipsen, der i dag er museumsinspektør på Museum Amager.

Møder var en konkurrence i luksus

Dokumenter viser, at det var vigtigt for mange medlemmer, at møderne blev afholdt i de fornemme og luksuriøse rammer på de fineste hoteller.

Værtskabet gik på omgang, og sekretæren fra hovedkontoret i Holland skriver f.eks. til arrangøren af mødet i Danmark i 1969, at han skal være opmærksom på, at alle skal have samme komfort, fordi erfaringerne viser, at deltagere ellers kan blive »touchy«.

Flere deltagere har nævnt i deres erindringer, hvor dejligt det var at tilbringe 3-4 dage i luksus, og Ingeborg Philipsen tolker ud af materialet, at der endda går konkurrence i at arrangere den mest imponerende konference, når Bilderberg kommer til byen.

Bilderberg udløb af Anden Verdenskrig

Bilderberg startede ellers som en organisation, bygget på et solidt og fagligt grundlag.

Tanken om en tværnational gruppe har rødder tilbage til efterretningstjenesterne, der arbejdede sammen under Anden Verdenskrig, men gruppen blev første gang samlet i 1954 efter flere års benarbejde af polske Joseph Retinger fra Den Europæiske Bevægelse (en slags forløber for EF og senere EU, som i øvrigt var finansieret af CIA).

Politiske kredse i Europa frygtede, at USA’s ekstreme forfølgelse af ethvert tegn på kommunisme – med den rabiate senator Joseph McCarthy i spidsen – ville sende så store chokbølger over Atlanten, at det kunne skabe uroligheder eller endda krig i Europa.

Joseph Retinger fik på den baggrund samlet multinationale firmaer som Unilever og mere eller mindre prominente politikere fra en lang række lande, blandt andre Det Konservative Folkepartis Ole Bjørn Kraft, som i nogle år havde været Danmarks udenrigsminister.

Kontroversielle spørgsmål blev begravet

Også folk fra landenes oppositioner på begge sider af Atlanten blev hevet ind for at sikre en bred enighed, og op gennem 1950'erne mødtes gruppen flere gange om året og diskuterede McCarthyisme, NATO-politik og atomstrategi.

»Frem til 1960 levede gruppen faktisk op til at have en åbenhjertig og uformel dialog, hvor man tog kontroversielle emner op og fik luft for sine frustrationer. Ideen var at skabe personlige forhold mellem de her mennesker, så man lettere kunne løse konflikter og tage telefonen og kontakte hinanden uformelt bagefter.«

»Det er jo i og sig meget sympatisk at løse diplomatiske konflikter på en uformel måde – men efterhånden bliver de kontroversielle spørgsmål mere og mere undertrykt. Det var bemærkelsesværdigt, at et totalitært diktatur som Salazars Portugal også blev inviteret med i det gode selskab,« fortæller Ingeborg Philipsen.

The best and the brightest søger andre steder hen

I 1962 blev Joseph Retinger afløst af en ung diplomat og politiker, Ernst van der Beugel, som flere gange forsøgte at få ungt blod ind i gruppen.

Alligevel blev Bilderbergs medlemmer op gennem 1960erne ved med at invitere folk, som lignede dem selv i både alder og status, og på den måde blev den yngre elite sat udenfor.

Samtidig kom flere og flere erhvervsfolk med på møderne som kompensation for, at de gav økonomisk støtte til arrangementerne. Det gjorde kvaliteten af indlæggene lavere. Samtalerne blev mere overfladiske, interessen dalede, og Bilderberg begyndte at miste prestige.

Det spiller ind på populariteten, at man per definition er en del af eliten, når man bliver inviteret. På den måde får man skabt en betydningsfuld cirkel, som kan trække endnu flere betydningsfulde personer til, og det er godt at kunne skrive på sit cv – uanset at møderne kan være ret så ligegyldige og uden reel indflydelse på dine tanker omkring noget som helst.

Ingeborg Philipsen

»Det er interessant, for den situation strider mod den selvopfattelse, man havde, da Bilderberg toppede i 1950'erne og 1960'erne. På det tidspunkt inviterede man ’The best and the brightest’. Men i løbet af 1960'erne gik det ned ad bakke, og den prestige, der havde været, og den autoritet, som eliten havde haft, blev undergravet.«

»Hele Bilderbergs eksistens er bygget på at være ekstremt elitær, men når man ikke formår at integrere den nye elite, mister man fodfæste. Har man en forestilling om, at Bilderberg var ekstremt indflydelsesrig og satte verdens dagsorden i al hemmelighed, så er det nærmest stik modsat virkeligheden i den periode, jeg har undersøgt fra 1952-76.«

»Bilderberg halser til sidst efter udviklingen, og da de forsøger at samle kræfterne i 1973 og spille en rolle under oliekrisen, løber det ud i sandet, fordi medlemmerne ikke viser nogen interesse i at finde fælles fodslag,« beretter Ingeborg Philipsen.

Skandale reddede Bilderberg

Helt galt gik det, da Bilderbergs formand, Prins Bernhard fra Holland, i 1976 blev fældet i en international bestikkelsesskandale omkring fly- og våbenproducenten Lockheed.

»Mange, især europæiske medlemmer af styrekomiteen troede til det sidste, at Prins Bernhard var uskyldig, og den prøvede at bakke ham op. Så det var meget pinligt for organisationen, da det kom frem, at Prins Bernhard havde modtaget en million dollar i bestikkelse fra en våbenfabrikant,« forklarer Ingeborg Philipsen.

Skandalen fik Bilderberg til at aflyse mødet i 1976, og det gav plads til en tiltrængt reorganisering.

Ved næste møde blev posen rystet. Formandsposten begyndte at gå på omgang, medlemmer sad i kortere tid i styrekomiteen og yngre kræfter kom ind.

»På sin vis kan man sige, at Lockheed-skandalen og formandens afgang reddede Bilderberg. Det gav helt klart nyt liv til møderne, og jeg tror ikke, de ville have overlevet uden at lave de ændringer,« lyder det fra Ingeborg Philipsen.

Du ved noget, som andre ikke ved. Måske er det ret ligegyldige informationer, men alene det, at du er med i noget, du ikke må tale om, får prestigen til at stige.

Ingeborg Philipsen

NATO og OECD havde større betydning

Ingeborg Philipsens afhandling stopper ved 1977 efter intense analyser af interne dokumenter fra de første 23 år i organisationens historie.

Hun bemærker, at flere folk ikke ønskede at deltage, selvom de blev inviteret; et faktum, der tit bliver udeladt, når man taler om Bilderberg som et eksklusivt selskab.

Det understreger, at Bilderberg næppe har haft magttungen på vægtskålen i de vigtigste begivenheder i verdenshistorien.

»Det er selvfølgelig svært at vurdere en organisations indflydelse, for politik opstår som følge af mange indtryk og påvirkninger. Men det er min vurdering, at formelle forhandlinger i NATO, OECD og andre organisationer havde større vægt. Selvom Bilderberg som udgangspunkt ønskede at påvirke meningsdannelsen i Vesten, er det jo ikke sikkert, det lykkedes for dem. Jeg mener i hvert fald, at deres indflydelse var begrænset,« konkluderer Ingeborg Philipsen, men tilføjer, at Bilderberg-fænomenet langt fra er undersøgt til bunds.

Første udfald mod konspirationsteorier

»Der er sikkert meget, der kan skrives om Bilderberg endnu. Mit arbejde er bare første spadestik,« siger Ingeborg Philipsen.

»Det vigtigste for mig har været at stille spørgsmål til både Bilderbergs egen forståelse og til konspirationsteoretikernes fremstilling, så det ikke er konspirationsteoretikernes grove fortolkninger, der får lov at tegne det historiske billede af virkeligheden.«

Bilderberg holder stadig møde hvert år, typisk i maj eller juni på steder, som først bliver offentliggjort, når mødet er afholdt.

Forskeren uddyber sit syn på konspirationstankerne: Konspirationsteorier satte Bilderberg-forsker i gang

En rutineret dansk deltager fortæller detaljer fra nutidens Bilderberg-møder: Sådan er Bilderberg i dag