I rækken af 43 præsidenter, som har styret USA, siden George Washington startede festen i 1789, findes der kun hvide mænd. Ikke en eneste kvinde eller person med latinamerikansk eller afrikansk oprindelse er repræsenteret.
Det har amerikanske børn lagt mærke til, konstaterer Rebecca Bigler fra University of Texas og kollegaer fra University of Kansas.
I 2006 interviewede de 205 børnehaveklasse- og skoleelever mellem fem og 10 år for at undersøge, hvad børnene selv mente, var årsagen til at det 'ovale kontor' kun så ud til at være åbent for gamle, hvide mænd.
Resultatet viste urovækkende nok, at næsten to tredjedele enten troede, at kvinder og farvede ikke var kompetente til at styre landet, eller at det simpelthen var ulovligt at gøre dem til præsidenter.
Laver egne forklaringer
Selv om de fleste børn i undersøgelsen havde opdaget, at præsidenten altid var en hvid mand, mente de fleste, at mennesker af begge køn og alle racer burde kunne styre landet.
De havde imidlertid flere teorier om, hvorfor dette ikke skete.
En ud af fire troede, at det var ulovligt at indsætte kvinder og farvede som præsidenter. En ud af tre mente, det måtte hænge sammen med diskriminerende eller racistiske holdninger hos vælgerne. En ud af tre troede, at mennesker fra de ekskluderede grupper ikke var dygtige nok til at få jobbet.
»Præsidenthvervet i USA er et højt profileret eksempel på racemæssig og kønsmæssig ekskludering. Eftersom dette tema sjældent bliver diskuteret med børnene, ser det ud til, at de kommer med egne forklaringer på udelukkelsen,« siger Rebecca Bigler i en pressemeddelelse.
Vil selv være præsident
Når det kom til, hvorvidt børnene selv en gang kunne blive præsident, herskede optimismen derimod.
Afro-amerikanske børn, som mente, at diskriminering var årsagen til manglen på mørkhudede præsidenter, viste for eksempel særlig stor interesse for at indtage pladsen i Det Hvide Hus.
Værre så det ud blandt de piger, som mente, at diskriminering havde forhindret kvinder i at blive præsident. De havde ofte kun ringe tro på, at de selv kunne komme til at lede landet.
Måske er de sorte børns forøgede interesse for at blive præsident et resultat af den lange og velkendte historie om afro-amerikanernes kamp for ligeværd i USA, spekulerer Bigler.
»Unge piger har ikke et lige så bevidst forhold til kvindebevægelsen, og det er mindre sandsynligt, at de har viden om kvindernes kamp for politisk magt,« mener forskeren.
»Uanset dette, så vil det kommende valg have meget at sige for børnenes fremtidige holdninger,« mener Bigler.
Hvis Barack Obama taber, kan amerikanske børn blive mere overbeviste om, at de amerikanske vælgere har racistiske fordomme.
»Hvis Obama derimod vinder, vil børnene måske nå den overbevisning, at ekskluderende love og racisme ikke længere afgør resultatet af præsidentvalg,« siger Bigler afsluttende.
Rapporten publiceres i oktober-udgaven af ‘Analyses of Social Issues and Public Policy'.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov.
