5 ting, vi kan lære af Hans Rosling

Jeg stødte først på Hans Roslings arbejde, da jeg kæmpede med at få mine matematikstuderende til at forelske sig i statistikken.

Hans TED-foredrag er meget inspirerende. De præsenterer data på en ny og dynamisk måde. Og ikke nok med det, de er også oplysende og informative øjenåbnere.

Rosling besluttede tidligt, at uddannelsen af samfundet var en bedre måde at ændre verden end forskning i felten.

Han begyndte sin karriere i datavisualisering og formidling. Men han lærte os mere end blot fakta fra data.

Her følger fem vigtige ting, vi kan lære af Hans Roslings arbejde.

1. Visualiser dine data

Rosling var ikke kun statistiker, men også en medrivende historiefortæller. Han gav ikke blot sin mening til kende; han fik tal og cifre til at fortælle historierne.

Han brugte den seneste teknologi til at visualisere tendenser i store datasæt.

For at være helt nøjagtig blev 120.000 numre præsenteret i hans video: '200 Countries, 200 Years, 4 Minutes – The Joy of Stats' for BBC Four.

Men han præsenterede ikke lange, kedelige lister. I stedet viste han bobler af data, som repræsenterede forskellige lande i forskellige størrelser, og de forskellige farver var forskellige kontinenter.

Når han prikkede hul i boblerne, prikkede han også hul i publikums forudfattede meninger om verden. Nogle gange blev han endda selv en del af den graf, han præsenterede på scenen.

Han påpegede, hvor rig verdens befolkning er fra et andet punkt på grafen.

Han tilføjede farve og form til flere års indsamlede data og argumenterede for, hvor afgørende det er, at data bliver præsenteret på en visuelt tiltrækkende måde.

Når alt kommer til alt, er vi ligeglade med data, medmindre det bliver gjort interessant. Han klatrede endda op på en stige for at forklare et punkt.

2. Undertiden er det gamle bedst

Selvom Rosling ofte brugte teknologi, vigede han ikke tilbage fra at benytte gamle og velfungerende kommunikationsmetoder.

Han brugte enkle kasser til at illustrere befolkningstilvæksten og aflive forvarslet om, at verdensbefolkningen vil stige meget over 11 milliarder.

\ Læs mere

Professor med lokumspapir: Jorden topper ved 15 milliarder mennesker

Han viste os, at selvom visualiseringen er afgørende, behøver det ikke at koste en masse penge eller være flot og smart.

Man kan opnå en masse med kun meget lidt ; han brugte endda en masse ruller toiletpapir engang.

3. Ikke mere 'dem' og 'os'

Han argumenterede overbevisende for, at grænserne mellem de 'udviklede lande' og 'udviklingslandene' er ved at forsvinde.

Selvom der stadig er alt for mange fattige mennesker på kloden, der har brug for hjælp, befinder størstedelen af verdens befolkning sig et sted i midten af rigdomsskalaen.

For at redde kloden skal vi se vores dårlige vaner i øjnene, reducere vores spild og lade resten af ​​verden nå op på vores levestandard.

Med andre ord; de rigeste mennesker i verden bør give afkald på en del af deres velstand og ofre sig for at hjælpe de fattigste og mindske forskellene.

4. Vær positiv

På trods af at han tacklede verdens problemer, var Hans Rosling altid positiv - selvom det kan være nok så svært.

Helt til det sidste skrev han sande og positive twitter-opslag; 'de gode nyheder', som han kaldte dem, der alle blev bakket op af fakta, hvilket er nok så vigtigt.

Ting, som skræmmer os, får den største opmærksomhed. Det er de ting, vi læser om og klikker på, mens den 'lille' glædelige nyhed om den faldende børnedødelighed nærmest er reduceret til en non-event.

I en verden med 'alternative fakta' har sandheden aldrig været vigtigere.

Det var præcis dét, som Rosling leverede: Sandheden, håb for fremtiden og troen på, at vi alle kan gøre en forskel.

5. Vær på vagt over for dine fordomme

Hans Rosling har udtalt, at han aldrig har kaldt sig for optimist, men 'possibilist'; et menneske, som så muligheder. Han troede på, at det var muligt at forbedre verden.

Han havde stor indflydelse på mange undervisere, og i de sidste samtaler med sønnen, Ola Rosling, forsøgte de sammen at finde en løsning på de fordomme og forudfattede meninger, som vi alle har.

Den britiske offentlighed klarede hans 'uvidenheds-undersøgelse' værre end en flok chimpanser, der valgte svarene tilfældigt.

Men svenskerne klarede sig ikke bedre, og Hans Rosling hævdede, at det ikke skyldtes en manglende viden, men vores forældede og fordomsfulde verdenssyn.

Han forsøgte altid at udfordre uvidenhed og gøre os bevidste om vores fordomme - han fortalte os endda, hvordan vi kan forandre os.

Den smittende kærlighed til viden vil leve videre

Hans Roslings søn har tydeligvis arvet hans positivitet.

Og takket være ham er jeg sikker på, at den smittende kærlighed til viden vil blive givet videre til kommende generationer af studerende; selv de studerende, der stadig kæmper for at føle begejstring ved dataanalyse.

Jeg tror på, at en lille smule klog visualisering kan ændre folks syn på dataanalyse - og hjælpe verden et skridt tættere på nogle af de ændringer, der er så hårdt brug for.

Zuzana Hucki hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

\ Læs mere

Hans Rosling: EU-lov er skyld i bådflygtninges druknedød

\ Læs mere

Optøjer eller modstandskamp? Mediernes vinkling kan forme holdningen til protestaktionerne i USA

\ Læs mere

Ny undersøgelse: Danskerne savner mere håb i mediernes corona-dækning