Sløv asylbehandling koster samfundet mange millioner

Der er millioner at spare ved at behandle asylansøgernes sager hurtigere.

Det viser et studie fra Schweiz, der har undersøgt sammenhængen mellem asylbehandlingstiden og beskæftigelsesfrekvensen blandt asylansøgere, som får asyl.

Resultatet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Advances, viser, at en langvarig asylbehandling koster samfundet dyrt.

»Hvis du sammenligner to asylansøgere, som er ens på de målbare parametre såsom køn, alder, oprindelsesland og ankomsttidspunkt og bruger ét år om at tildele den ene asyl i Schweiz, men to år på den anden, er sandsynligheden for, at sidstnævnte kommer i arbejde gennemsnitligt lidt mere end 20 procent lavere,« forklarer Dominik Hangartner, der er lektor ved Department of Methodology ved London School of Economics og sammen med to kollegaer står bag det nye opsigtsvækkende forskningsresultat.

LÆS OGSÅ: Kun asyl til dem, der ligner os mest

Investering i hurtigere asylsagsbehandling kan være god forretning

Ifølge forskernes resultat kan der altså være mange penge at spare ved at være hurtigere til at behandle asylsagerne.

»Den store forskel i asylmodtageres tilknytning til arbejdsmarkedet er ikke bare en udfordring for den enkelte ansøger, men også en økonomisk belastning for samfundet. Vores bedste bud er, at den langsommelige asylbehandlingstid i Schweiz hvert år koster 5,6 millioner dollar (37 millioner kroner, red.),« siger Dominik Hangartner.

Det høje millionbeløb viser sig ved, at staten skal betale overførselsindkomster til de arbejdsløse asylmodtagere og samtidig går glip af de skatteindtægter, asylmodtagerne kunne have betalt, hvis de havde været i job.

Det skal dog præciseres, at forskerne med deres data ikke kan sige noget om, hvordan det ser ud med beskæftigelsen for asylmodtagerne fem eller 10 år efter, de har fået asyl.

LÆS OGSÅ: Asylbørn er spejlbilleder af Danmark

Hurtigere behandlingstid kan også være en gevinst for Danmark

Selvom studiet er udført i Schweiz, der ikke er medlem af EU, mener Dominik Hangartner, at resultatet ville pege i samme retning, hvis man undersøgte, hvordan det forholder sig i Danmark:

»De grupper af asylansøgere, der kommer til de to lande, minder om hinanden. De to lande minder også om hinanden økonomisk, så jeg er overbevist om, at samme mekanisme finder sted i Danmark.«

Den vurdering bakkes delvist op af Jonas Felbo-Kolding, der er ph.d.-stipendiat ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet:

»Der er ikke lavet et tilsvarende studie i Danmark, så vi kender ikke de reelle tal, men jeg formoder, at de psykologiske stress-effekter, som forskerne tilskriver den største del af forklaringen, også gælder i Danmark,« siger den danske forsker og uddyber:

»Selvom Schweiz ikke er medlem af EU, skal landet holde sig inden for rammerne af FN’s flygtningekonvention, så på den måde minder Schweiz og Danmark om hinanden, men der er også forskelle i asylbehandlingen, som vil kunne spille ind.«

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: Danmark forværrer flygtningebørns traumer

Danmarks asylbehandlingstid er kortere end i Schweiz

Den største forskel mellem Danmark og Schweiz er asylbehandlingstiden.

I Danmark har vi nogle retningslinjer for, hvor lang tid en asylbehandling bør tage. Retningslinjerne siger, at den gennemsnitlige maksimale sagsbehandlingstid fra indgivelse af ansøgning til afslutning af sagen i Udlændingestyrelsen skal være syv måneder.

»Det er jo noget kortere end de små to år, behandlingstiden i gennemsnit ligger på i Schweiz, men der skal man huske på, at man i Danmark ofte får tildelt en midlertidig opholdstilladelse og derfor fortsat er i den her venteposition, som forskerne i studiet peger på som en psykologisk stressfaktor, der påvirker ansøgerne,« siger Jonas Felbo-Kolding.

LÆS OGSÅ: Asylansøgere bliver ydmyget med meningsløs praktik

Stress blandt asylansøgerne er årsagen til lav beskæftigelse

Forskergruppen peger på den stress, asylansøgerne er under, mens deres sag bliver behandlet, som den primære årsag til, at lang ventetid medfører en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet:

»Det, at meget forskellige grupper af asylansøgere reagerer så ens på den forlængede ventetid, peger på, at det er en psykologisk faktor, der påvirker beskæftigelsesfrekvensen hos dem,« forklarer Dominik Hangartner.

Den teori understøttes af, at der i studiet ikke var nogen forskel mellem asylansøgere, der arbejdede, mens deres sag blev behandlet, og dem, der ikke gjorde. I Schweiz er det nemlig tilladt for asylansøgere at arbejde, mens deres sag bliver behandlet, men den mulighed ændrer altså ikke ved den negative effekt af ventetiden:

»Det er en kraftig indikation af, at ventetiden rammer de ventende asylansøgere hårdt,« siger Dominik Hangartner, der samtidig erkender, at forskerne kan blive endnu klogere på de mekanismer, der ligger bag den negative effekt af ventetiden, hvis de får lov til at kigge på det schweiziske sundhedsministeriums data for asylansøgerne. Den aftale er dog endnu ikke på plads.

LÆS OGSÅ: Debatten om asylstramninger hviler på ultratyndt grundlag

17.000 asylmodtagere indgår i studiet

Forskerne har haft adgang til schweiziske registre, der indeholder data for perioden 1994 til 2010 for 17.000 asylmodtagere.

Registrene har data for asylansøgernes oprindelsesland, religion, køn, alder og dato for ankomst til Schweiz. Og ikke mindst er der ved udgangen af hvert år lavet opgørelse over, om asylansøgerne er i job eller ej.

De gode registre har givet forskerne mulighed for at lave noget meget solid forskning:

»Det er ikke super komplekst. Vi har forsøgt at kvantificere effekten af asylansøgeres behandlingstid på økonomisk integration blandt accepterede asylansøgere. Med de tilgængelige data har vi foretaget den bedst mulige analyse,« siger Dominik Hangartner.

LÆS OGSÅ: Engelsk forsker: Danmark kunne tage flere syriske flygtninge

Brug for mere forskning i sammenhæng mellem ventetid og beskæftigelse

Selvom Jonas Felbo-Kolding som udgangspunkt mener, at der er tale om et »robust og overbevisende studie«, mener han, at der fortsat er behov for at se undersøgelsens svage punkter:

»Spørgsmålet er, om der er systematiske forskelle mellem, hvilke typer af ansøgere der er lang tid om at få deres sag behandlet? Hvis der er en systematik i, hvem der får behandlet deres sager hurtigt, kan det være en del af forklaringen på den effekt, de finder ved ventetiden.«

Den bekymring anerkender Dominik Hangartner fuldt ud:

»Udfordringen er, hvis mere motiverede og parate asylansøgere ikke bare er hurtigere til at finde arbejde, men også finder veje til at speede processen omkring deres asylbehandling op.«

LÆS OGSÅ: Jurister: Ja-partier kan sagtens løbe fra løfte om EU-asylpolitik

Statistiske tests bakker op om konklusionen

For at undgå den faldgrube, har forskerne bag studiet udført en række avancerede statistiske tests på data for asylansøgerne og ansøgningsprocessen. I korte træk viste deres tests følgende:

• Sagsbehandlingen i Schweiz tager udelukkende hensyn til flygtningenes situation og de juridiske kriterier for behandlingen af deres sager. Forskerne testede, om de kunne finde karakteristika hos asylansøgerne, som påvirkede behandlingstiden. Det kunne de ikke.
  
• Forskerne testede den gennemsnitlige behandlingstid for asylansøgere, der ankom samme dag. Her fandt de, at behandlingstiden var ens på tværs af forskellige grupper, når blot de ankom samtidig.
  
• Det havde ingen betydning for asylmodtageres jobsituation et år efter, de modtog asyl, om de havde været i job, mens deres sag blev behandlet

»Med de mange forskellige tjek kan vi være temmelig sikre på, at vi rent faktisk finder en negativ effekt for tilknytningen til arbejdsmarkedet ved en længere asylbehandlingstid,« forklarer Dominik Hangartner.

LÆS OGSÅ: Britisk migrantforsker: Danmark har mistet hjertet

Vil undersøge, om uddannelse spiller en rolle

Samtidig ønsker Dominik Hangartner sig i fremtiden at kunne tage højde for asylansøgernes uddannelsesmæssige baggrund:

»Selvom vores resultater er ens for alle grupper af asylansøgere, hvilket indikerer at deres uddannelsesniveau ikke har nogen stor betydning, kunne jeg godt tænke mig at kunne tage højde for det i vores analyser.«

Det vil dog kræve, at Dominik Hangartner og hans kollegaer kan få adgang til asylansøgernes oprindelige ansøgninger, som ligger i papirform.

Hvis den tilladelse kommer i hus, venter der en gennemgang af de omkring 17.000 asylansøgeres ansøgninger, så det resultat ligger lidt ude i fremtiden.