Øget risiko for hjertekarsygdomme, diabetes og forhøjet indhold af triglycerider i blodet - og det på trods af, at man ellers følger Sundheds-styrelsens anbefalinger om motion.
Det er nogle af de kedelige og efterhånden velbelyste effekter af at sidde stille uden afbrydelser i længere perioder.
De effekter bliver understreget af et australsk forskerteam, der netop har udsendt endnu et studie om stillesidning.
Foruden at understrege, at det er farligt at tilbringe for lang tid på den flade, bidrager studiet også med en særdeles positiv nyhed.
Selv små pauser i det stillesiddende arbejde lader nemlig til at reducere de skadelige følger.
Et enkelt minut, hvor du rejser dig for at hente et print, gå på toilettet eller sludre kort med sidemanden er ifølge studiet gavnligt. Og jo flere pauser, jo bedre.
Hovedforfatter på studiet, Dr. Genevieve Healy, der er fellow ved School of Population Health ved University of Queensland, udtaler i en pressemeddelelse, at selv små pauser kan være med til at mindske den helbredsrisiko, som lange siddende perioder udgør for store dele af befolkningen i vestlige lande.
Stemmer overens med dansk studie
\ Fakta
Det australske studie er baseret på objektive data for næsten 5000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af den amerikanske befolkning.
Dataene kommer fra stor amerikansk undersøgelse, der løb fra 2003-2006.
Antallet af stillesiddende timer og pauser er målt med et accelerometer - læs mere om det her.
Mette Aadahl er forsker ved Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, og kender forskerne bag studiet. Hun deltog i 2007 og 2010 i to danske studier, der minder om det australske.
Hun og kollegerne konkluderede, at det at sidde stille er forbundet med et højere niveau af forskellige risikofaktorer forbundet med hjertekarsygdomme, blandt andet kolesteroltal, blodtryk og body mass index (BMI). Deres konklusioner ligner altså dem, de australske forskere er kommet frem til.
»Vores og deres konklusioner stemmer meget fint overens. Vi har kun set på stillesiddende tid, mens de som de første også har set på afbrydelser af den. Desuden har Healy anvendt objektiv måling af stillesidning, mens vi har brugt selvrapporterede oplysninger fra spørgeskemaer.«
»Det kan måske forklare, at de har observeret forøget risikoprofil på nogle områder, hvor vi ikke registrerede ændringer, blandt andet HDL-kolesterol og taljemål,« siger Mette Aadahl.
Få pauser = plus 4,2 centimeter
Netop taljemålet er det område, hvor de australske forskere har registreret de største forskelle på dem, der holder henholdsvis få og mange pauser.
I pressemeddelelsen forklarer dr. Healy, at de 25 procent, der holdt færrest pauser, havde et taljemål, der gennemsnitligt var 4,1 centimeter større end for de 25 procent, der holdt flest pauser. Den forskel definerer Mette Aadahl som både statistisk og klinisk signifikant, altså er det en forskel, der virkelig betyder noget.
Studie mangler årsagssammenhænge
Men før man konkluderer, at mange pauser gør én slank, skal man huske, at det ikke er muligt at finde årsagen til et bestemt fænomen ud fra den slags data, det australske studie er baseret på. Dataene kommer nemlig fra en såkaldt tværsnitsundersøgelse.
\ Fakta
Svaghederne i undersøgelsen er i følge Mette Aadahl:
- Mangel på årsagssammenhæng
- At accelerometrene i undersøgelsen kun måler i et plan og ikke måler kropsposition. Derfor kan det tælle med som stillesidning, hvis man står bomstille. (hvis accelerometeret registrerer færre end 100 enheder (små bevægelser) pr. minut, kategoriseres det som stillesidning).
- At der i analyserne ikke er skelnet mellem langvarige og kortvarige pauser eller taget højde for forskellig intensitet af akvitivitet i pauserne.
»Man kan strengt taget ikke se, om dem, der holder færre pauser gør det, fordi de i forvejen er tykke, eller om de bliver tykkere af at holde færre pauser. Det kræver en anden slags studier, for eksempel interventionsstudier, hvor man direkte blander sig i folks liv, det vil sige forsøger at formindske stillesidning i hverdagen og efter en tid måler effekten af denne ændringen. Sådan et er vi for eksempel i gang med,« fortæller Mette Aadahl.
Retningslinjer for stillesidning
På trods af, at man ikke kan drage konklusioner om årsagssammenhænge ud fra undersøgelsen, er Mette Aadahl positiv.
»Jeg synes, det er en fin undersøgelse. Der er nogle svagheder, men dem lægger forfatterne selv frem. Jeg mener, de bidrager med interessant og ny viden uden at overfortolke resultaterne,« siger hun.
Hovedforfatter på det australske studie, dr. Healy, efterlyser, at man begynder at betragte lange stillesiddende perioder som en isoleret sundhedsrisiko og laver nogle retningslinjer.
Hun går så langt som til at sige, at hvis alle dem, der sidder meget ned, kan lave en reduktion af den stillesiddende tid på 1-2 timer om dagen, så vil det have en markant effekt på forebyggelsen af hjertekarsygdomme.
Mindre stillesidning del af forebyggelsesindsats
Mette Aadahl er enig i, at man bør sætte stillesidning på dagsordenen.
»De retningslinjer for fysisk aktivitet, vi har i dag, er baseret på, hvordan tingene var for ti-tyve år siden. I dag sidder folk meget mere ned, og derfor vil det give mening at tage retningslinjerne op til revision,« siger hun.
»Jeg synes, at vi i forebyggelsen af blandt andet hjertekarsygdomme er nødt til tænke mere på begrænsning af stillesidning som supplement til fremme af fysisk aktivitet.«
