Lus – de små blodsugende parasitter, som kribler og krabler i vores hovedbund – lever en kongetilværelse for tiden. Børnene i den skolepligtige alder er tilbage på skolebænken, og der skal ikke mere end et kram eller et læn ind mod hinanden til, før lusene lystigt kravler videre fra én vært til den næste.
Som du sikkert er fuldt klar over, hvis du selv er forælder, er skolestartstiden uden sammenligning lusenes favorittid, og det går især udover de 3-10-årige børn. Men hvorfor er lus egentlig stadig sådan et stort problem? Er alle de andre forældre simpelthen for dårlige til at få tjekket deres børn? Og kan det så egentlig ikke være lige meget, at man gør det selv?
For to år siden søsatte biolog, ph.d. og luseekspert Kim Søholt Larsen fra firmaet KSL Consulting sammen med et internationalt forskerhold en større undersøgelse om lus. Resultaterne var på nogle punkter nedslående:
»Det er nogle ærgerlige tendenser, vi ser. Tallene tyder på, at forældrene glemmer at tjekke for lus, og så mistror de i øvrigt hinanden for ikke at tage problemet seriøst nok,« siger Kim Søholt Larsen, som tidligere har arbejdet for Statens Skadedyrlaboratorium.
Forældrene er ikke gode nok til at tjekke
Oprindeligt var målet for undersøgelsen ’What are the costs of headlice to the society?’ at finde ud af, hvor mange penge lus koster samfundet. Det kan du læse om i artiklen ’Hvor mange penge suger lus ud af samfundet?’
\ Fakta
HVAD ER LUS? Sugelus (Anoplura) er blodsugende snyltere på forskellige pattedyr. Hver enkelt luseart har tilpasset sig et bestemt ’værtsdyr’ og kan kun leve på det. Lus, der har tilpasset sig et livKilde: ’Vejledning om hovedlus’ (AU og Sundhedsstyrelsen)
På grund af meget få besvarelser har forskerne dog ikke turde konkludere så hårdt på resultaterne. Det skal derfor siges, at ’tendenserne’, som fremgår af undersøgelsen og fremlægges her, netop kun er tendenser.
Både Kim Søholt Larsen og seniorforsker Karl-Martin Vagn Jensen fra Institut for Agroøkologi - Entomologi og Plantepatologi, Aarhus Universitet kan dog fra deres mangeårige arbejde med luseproblemer genkende undersøgelsens umiddelbare resultater:
At forældrene simpelthen ikke er gode nok til at få tjekket deres børn for lus. Begge eksperter såvel som de fleste lærere, pædagoger og sundhedsplejersker i undersøgelsen er dog enige om, at det ér op til forældrene at få tjekket deres børn for de små hovedbunds-vampyrer.
»En væsentlig del af årsagen til, at vi stadig har så mange lus, er, at mange simpelthen ikke får tjekket for det derhjemme. Det ér vigtigt, at skoler, SFO’er osv. gør sig store anstrengelser for at informere, men det må altså i sidste ende være forældrenes opgave at komme af med det,« siger Karl-Martin Vagn Jensen, som selv har arbejdet 30 år ved Skadedyrlaboratoriet og i en periode også sammen med Kim Søholt Larsen. Han var dog ikke selv en del af studiet.
LÆS OGSÅ: Kæmning for lus virker kun, hvis naboen også gør det
82 % følger ikke retningslinjer

Forskerne udformede tre spørgeskemaundersøgelser, der blev gennemført i foråret 2011 og omfattede skoler, børnehaver, SFO’er, sundhedsplejersker og danske familier fordelt over hele landet.
Konklusionerne, der her drages frem, er baseret på den af undersøgelserne, hvor 47 familier med børn i alderen 3-10 år deltog:
-
Blandt disse familier var der 61 procent, der på et tidspunkt havde haft lus i familien.
-
93 procent tog det meget eller rimelig seriøst, hvis deres barn har lus.
-
Halvdelen af familierne gav besked til omgangskredsen, hver gang der var lus i familien. Det var ligeledes halvdelen, der tjekkede deres børn for lus, hvis de var blevet opfordret til det af skole, børnehave eller SFO.
-
18 procent af forældrene tjekkede deres barn for lus en gang om ugen, som det anbefales.
- Til spørgsmålet, om forældrene mente, at andre end dem selv burde tage mere ansvar for problemer med lus, var svarmulighederne: ingen andre, Sundhedsstyrelsen, sundhedsplejen, skole, børnehave, SFO eller andre forældre. Til det svarede 58 procent af forældrene, at det burde andre forældre gøre, 34 procent svarede ingen andre, og 20 procent mente, at de resterende parter burde tage mere ansvar.
Tættekammen skal have fast plads
Forældrene påstår altså, at de tager det meget alvorligt, når deres børn har lus – men alligevel følger mange af dem ikke Sundhedsstyrelsens retningslinjer: At tjekke for lus en gang om ugen, informere omgangskredsen, hvis ungerne har lus, og at tjekke ekstra jævnligt, hvis der er lus i omgangskredsen.
Samtidig er der ifølge undersøgelsens resultater en stor andel af forældrene, som mener, at de andre forældre bør tage mere ansvar, når det kommer til luseproblemer. Men hvis alle peger fingre af hinanden, kommer vi jo aldrig af med lusene – så hvad gør vi så?
Kim Søholt Larsen mener, at løsningen på problemet ligger i, at lusetjek bliver en del af helt almindelig børnehygiejne på linje med bad og tandbørstning, og at forældrene finder en fast plads til lusekammen derhjemme.
Der sker ikke noget som helst ved at have hovedlus en gang om året. Men derfor klør det stadig helt vildt, det er ubehageligt, og der er en risiko for, at man kan få betændelse i sårene. Det er klart, at man ikke skal have parasitter på sig, hvis man kan undgå det.
Karl-Martin Jensen
»For 50 år siden var det heller ikke normalt at børste tænder to gange om dagen. For mig at se, handler det om et normskifte. Tættekammen skal simpelthen have en fast plads derhjemme, hvor den ligger, så man bliver husket på det.«
Vi kommer aldrig af med lusene
Karl-Martin Vagn Jensen er enig i, at lusekammen skal ligge et synligt sted, hvor den minder folk om det hensigtsmæssige i at få tjekket ungernes hovedbund en gang imellem. Han mener dog ikke, at der er en reel chance for, at vi nogensinde kommer helt af med luseplagen.
»Der er så mange andre vigtige ting i livet end lus, som for eksempel sund mad og tandpleje. Det er vigtigt, at man minder folk om, at nu er det tid til at være ekstra opmærksomme, men man kan aldrig nogensinde stille alle danske børn op på en række og sige: ’Så, nu kommer vi af med det her én gang for alle'.«
Det skulle da lige være, hvis vi levede i DDR – og selv da skulle alle børnene kæmmes i 14 dage i træk for at det gav mening, tilføjer Karl-Martin Vagn Jensen skælmsk.
\ Hvordan ser hovedlus og deres æg ud?
Hovedlus er små, flade, aflangt ovale insekter. De voksne hovedlus er 2-3 mm lange; hunnerne er større end hannerne. De nyklækkede lus er kun 0,5-1 mm. Lus har tre par ben forrest på kroppen, de har ikke vinger, og de kan hverken flyve eller hoppe.
På hovedet har de et par antenner, små øjne og munddele, der er bygget til at bide og suge blod med. Hvert ben ender i en klo, der er specialiseret til at gribe om et hårstrå. Lusenes farve kan variere fra nærmest gennemsigtig gråhvid til meget mørk. Denne variation skyldes, at lusene kan forekomme mere mørke, lige efter de har suget blod.
Luseæg er ca. 0,8 mm lange og sidder på en ’stilk’, der er kittet fast til hårene helt nede ved hovedbunden. På toppen af ægget findes et lille ’låg’, som lusen skubber af, når den er færdigudviklet. Nylagte levende æg sidder helt nede ved hårbunden, hvor de er svære at få øje på. Tomme, klækkede æg sidder længere ude på hårstrået og er hvidlige, mens mørkfarvede æg typisk indeholder døde lusefostre. Efter klækning bliver de tomme æggeskaller siddende på hårstråene og vokser ud med håret.
Kilde: ’Vejledning om hovedlus’ (AU og Sundhedsstyrelsen)






























