Nyt stort studie: Hjernerystelse øger risikoen for demens markant

Husk nu for pokker hjelmen, når du cykler, rider, bokser eller dyrker andre former for sport, hvor du risikerer at slå hovedet.

Hvis du styrter med hovedet først eller bliver slået så hårdt i ansigtet, at du får hjernerystelse eller en alvorligere hovedskade, er der øget risiko for, at du senere i livet bliver dement, viser ny dansk forskning.

»Når man slår hovedet kraftigt, kan hjernecellerne blive beskadiget, og det kan være årsagen til, at folk, der har haft en hovedskade, oftere får en demenssygdom, når de bliver ældre,« siger Jakob Christensen, der er overlæge og ph.d. på Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

»Risikoen stiger, hvis man slår hovedet flere gange, så det gælder om at begrænse det mest muligt,« fortsætter han.

\ Læs mere

Hvorfor går min hjernerystelse ikke væk?

Flere hovedskader = højere demensrisiko

Jakob Christensen er en af forskerne bag det nye statistiske studie, der bygger på registrerede oplysninger om næsten 2,8 millioner danskere.

Forskerne har sammenlignet forekomsten af demens blandt dem, der på et tidspunkt i livet har slået hovedet, så de har fået hjernerystelse, kraniebrud eller en hjerneskade, med folk, der ikke har haft behandlingskrævende hovedskader.

Studiet, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Psychiatry, viser:

• 24 procent flere af de personer, der på et tidspunkt i livet har haft en behandlingskrævende hovedskade, har senere i livet fået en demensdiagnose, sammenlignet med dem der ikke har slået hovedet.
• En enkelt, meget alvorlig hovedskade (kraniebrud for eksempel), øger risikoen for demens med 35 procent.
• En enkelt, let hovedskade (hjernerystelse) øger risikoen med 17 procent.
• Jo flere gange man slår hovedet, desto højere er risikoen for demens: De, der har skadet hovedet gentagne gange, har op til 183 procents øget risiko for demens i forhold til dem, der ikke har slået hovedet.

Studiet er blandt de største

Kasper Jørgensen, der er neuropsykologisk fagkonsulent i Nationalt Videnscenter for Demens, er imponeret over det nye studies størrelse, men ikke overrasket over resultatet.

»Der er adskillige tidligere studier, som viser stort set det samme. Det er både befolkningsundersøgelser og undersøgelser af bestemte grupper af mennesker, som ofte slår hovedet, for eksempel boksere og amerikanske fodboldspillere,« siger Kasper Jørgensen.

Det nye danske studie udmærker sig ved at være et af de største, der er lavet på området.

Et svensk studie, der blev publiceret tidligere i år, og som også er blandt de største, fandt ligesom det danske en sammenhæng mellem hovedskader og demens.

I det svenske studie kunne det dog ikke udelukkes, at der var andre årsager end hovedtraumer til, at folk, som har haft hjernerystelse eller kraniebrud, oftere bliver demente end andre.

Folk, der drikker for meget eller er afhængige af stoffer, falder oftere og slår hovedet. Måske er det rusmidlerne - ikke hovedtraumerne - der medfører, at de får demens, spekulerede Ingunn Rise Kirkeby, overlæge ved Neurologisk Afdeling ved Rikshospitalet i Oslo på Forskning.no.

Forskerne bag det nye danske studie er næsten sikre på, at det ikke er rusmidler eller andre faktorer, der har øget risikoen for demens hos dem, der har slået hovedet.

Forskere har fjernet fejlkilder

Forskerne har ved hjælp af statistiske modeller renset deres data for eksempelvis for sociale faktorer, psykisk sygdom, rusmiddelmisbrug og livsstilssygdomme for på den måde at udelukke, at noget andet end hovedskaderne har ført til, at folk, der har slået hovedet, oftere har fået demens.

»I den her type studier kan man aldrig helt udelukke, at der er andre faktorer, der spiller ind. Men vi har haft et meget stort datagrundlag, så vi kunnet tage højde for en række andre årsager til demens, og da der efterhånden er flere andre undersøgelser, der peger i samme retning, er der grund til at være bekymret,« siger Jakob Christensen.

Jo flere undersøgelser, der finder en sammenhæng, desto større er sandsynligheden for, at der også er en årsagssammenhæng - i dette tilfælde, at hovedskader kan medføre demens. Det kan du læse i artiklen Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng

Hjernerystelser kan give kroniske skader

Kasper Jørgensen fra Nationalt Videnscenter for Demens har et bud på, hvorfor folk, der har slået hovedet gentagne gange, oftere får demenssygdomme.

Når man slår hovedet hårdt, kan der ske kroniske skader i hjernen, viser dyreforsøg, forklarer han.

»Hver hjernecelle har en akson - en forgrening - som forbinder den til andre celler. Aksoner kan blive revet over, når man slår hovedet,« siger Kasper Jørgensen og fortsætter:

»Meget tyder på, at der også ophobes proteiner i hjernen, når man har fået en hovedskade. Ophobning af proteiner ser vi også ved demens. Når man slår hovedet, sker der altså forandringer i hjernen, som ligner dem vi ser hos demente.«

\ Læs mere

Forskere: For meget hvile efter hjernerystelse kan være skadeligt

Undgå flere skader

Hvad så, hvis man allerede har slået hovedet? Skal man så gå rundt og frygte demens?

»Jeg tror, at man skal tænke på det sådan, at hvis man har slået hovedet, så skal man nok i endnu højere grad sørge for at gøre nogle af de ting, som, vi ved, forebygger kognitive problemer,« siger Jakob Christensen.

Forskning viser, at det kan have en forebyggende effekt, at:

• Være fysisk aktiv
• Holde sit blodtryk nede
• Undgå at blive overvægtig
• Droppe smøgerne
• Lade være med at drikke for meget alkohol

\ Læs mere

9 videnskabelige råd til at undgå demens

Og hvis man har slået hovedet én gang, er det en rigtig god idé at gøre alt, hvad man kan, for at undgå igen at smadre det ned i asfalten, at få en knytnæve i sylten eller at hamre knolden ind i en hård fodbold.

»Et enkelt hovedtraume behøver man nok ikke være så bekymret for, men studiet understreger vigtigheden af at undgå at få flere. Så brug hjelm. Overvej, om det er en god idé at gå til boksning, og om det er en god idé at heade til en fodbold, især hvis du har slået hovedet tidligere,« siger Kasper Jørgensen.

\ Læs mere

Hvad skal man gøre, når man har fået hjernerystelse?