Ny behandling mod slagtilfælde skal udvikles i Glostrup

Du er dårligt stillet, hvis du som én ud af 10.000 danskere hvert år bliver ramt af et slagtilfælde, altså en hjerneblødning eller blodprop i hjernen.

Femten procent dør med det samme. Kun en fjerdedel af patienterne kan vende tilbage til et normalt liv efter slagtilfældet. De resterende 60 procent må enten på plejehjem eller passes i hjemmet.

Blandt patienter, hvis slagtilfælde skyldes hjerneblødninger, opstår mange af de hjerneskader, der gør dem invalide, først i tiden efter selve hjerneblødningen.

En veloverstået operation er altså ikke en garanti for, at en patient med et slagtilfælde bliver rask, for efter 4-5 dage kan der opstå alvorlige komplikationer, som lægerne hidtil har været magtesløse overfor.

Det skyldes, at blodgennemstrømningen i det ramte område af hjernen falder, og det dermed ikke får nok ilt. Det resulterer i, at området tager skade eller 'dør' på grund af nedsat blodforsyning og sammentrækninger i blodkarrene - og det leder til alvorlig hjerneskade eller død.

Et meget stort fremskridt

Hidtil har lægerne altså intet kunne gøre, når komplikationerne opstod, og grunden til den nedsatte blodgennemstrømning har heller ikke været klarlagt. Men nu står et dansk forskningsprojekt for et gennembrud, der forhåbentlig kan lede til en behandling.

Lars Edvinsson er professor ved Københavns Universitet, Lunds Universitet, daglig leder af Forskerpark Glostrup og desuden leder af Klinisk Eksperimental Forskningsafdeling under Glostrup Hospital, og han har sammen med sit forskerteam netop modtaget 25 millioner kroner i støtte fra Lundbeck-fonden til deres videre forskning indenfor behandling af slagtilfælde.

»På nuværende tidspunkt findes der ingen medicinsk behandling, som man kan give patienterne, efter deres hjerneblødning er stoppet. Man kan ikke gøre andet end småting,« fortæller Lars Edvinsson.

»Men hvis vi har ret, kan der blive meget større muligheder for at behandle patienter, så skaderne bliver mindre. Det ville være et meget stort fremskridt,« siger han.

Blodgennemstrømning under lup

Lars Edvinsson og hans team har udført et studium på rotter, der har påvist, at den mindskede blodgennemstrømning i den ramte del af hjernen skyldes en over-produktion af fire forskellige receptorer (signalmodtagere) på blodkarrenes yderside.

Receptorernes rolle er at få blodkarrene til at trække sig sammen, og når der bliver produceret flere receptorer, trækker blodkarrene sig mere sammen.

Den slags sammentrækninger kan være meget gode, hvis der er tale om et alvorligt sår i en arm. Her skal blodkarrene nemlig trække sig sammen, så blødningen kan ophøre.

Men i hjernen er det en helt anden sag, for her leder det altså til, at områder i hjernen dør, når der ikke kommer tilstrækkeligt blod.

Receptor-kontrol er nøglen

For at undgå, at blodgennemstrømningen i blodkarrene i de ramte områder falder, skal man altså have styr på de receptorer, der får karrene til at trække sig sammen.

Og også den del af udfordringen har forskerne fra Glostrup fundet et svar på.

I deres studium har de undersøgt rotter, der har fået sprøjtet enten saltvand eller blod ind i kraniet, så det har lagt sig omkring hjernen og simuleret en hjerneblødning på hjernens yderside - den type slagtilfælde, forskerne har koncentreret sig om i deres forskning.

En del af rotterne fik efterfølgende stoffet U0126 i forbindelse med en operation for den simulerede hjerneblødning.

Og stoffet gav klare resultater. Ved en test af rotternes hjernefunktion efter operation og behandling med stoffet viste det sig, at det klart formindskede graden af hjerneskade i sammenligning med de rotter, der kun blev opereret.

Ny tilgang giver succes

Stoffet U0126 formår nemlig at stoppe den proces, der leder til over-produktion af de receptorer, der får blodkarrene til at trække sig sammen.

»Vi har anlagt en helt ny tilgang til problemet. Vi har fundet et stof, der sørger for, at den proces, der får receptorerne til at udvikle sig, slet ikke starter,« forklarer Lars Edvinsson.

Og dermed giver han en del af forklaringen på, at forskerne fra Glostrup har løst en af de gåder, der ellers har fået videnskabsfolk til at rive sig i håret i 40 år.

»Forskere fra hele verden har forsket i dette, men ikke fundet løsningen. De har arbejdet med at blokere én ud af de fire receptorer, givet betændelseshæmmende medicin og flere andet ting, men det har ikke virket. Vi er gået en ny vej, og har fundet et stof, der kan sørge for, at udviklingen af receptorerne slet ikke starter,« siger Lars Edvinsson.

Fremtiden er planlagt

Forskerne har løst problemet ved at undersøge blodkarrene og alle de små dele, de består af.

På den måde har de gennemskuet den komplicerede proces, der starter receptorernes overudvikling og leder til mindsket blodgennemstrømning.

De 25 millioner kroner fra Lundbeck-fonden skal bruges til at fortsætte i samme spor.

»Vi skal blandt andet arbejde med at finde ud af, hvad det er, der 'tænder' for receptorcellernes udvikling til at begynde med. Desuden skal vi se mere på mennesker. Hidtil har vi ikke testet på levende forsøgspersoner, men vi har set på hjerner fra patienter, der er døde af slagtilfælde, og vi kunne bekræfte, at de samme receptorer gør sig gældende,« fortæller Lars Edvinsson.

»Drømmen er at afprøve, om hypotesen fungerer på mennesker indenfor 5 år,« fortæller Lars Edvinsson.

Store perspektiver

Med de nuværende behandlingsmuligheder kan lægerne ikke gøre noget, når patienterne oplever komplikationer efter en hjerneblødning, og mellem 50 og 60 procent af slagtilfælde-patienter ender som invalide, der skal passes af andre.

Lars Edvinsson og kollegernes forskning kan altså ikke kun forbedre behandlingsmulighederne og livskvaliteten efter et slagtilfælde for den enkelte patient, men også være med til at spare samfundet for store udgifter, hvis deres hypotese holder stik.

Bevillingen fra Lundbeck er en såkaldt 'Grant of Excellence'. Den løber over 5 år, og gives til internationalt anerkendte forskere med stor erfaring.