Nu kan en vaccine mod sukkersyge måske være på vej.
Danske forskere har netop publiceret et studie, som viser, at mus, der får sprøjtet et stof kaldet gliadin op i næsen, har mindre risiko for at udvikle type 1-diabetes. Gliadin er den alkoholopløselige del af gluten, som er et protein, der især findes i hvede.
»Vi har tidligere vist, at man kan bremse udviklingen af type 1-diabetes hos mus ved at sætte dem på glutenfri diæt, og en enkel lovende human case er publiceret. Men det er besværligt at spise kost helt uden gluten, så vi har længe ledt efter en anden metode til at bremse sygdommen,« siger Karsten Buschard, der er professor på Bartholin Instituttet, Rigshospitalet.
»I vores seneste forsøg har vi vist, at når man sprayer gliadin op i næsen på mus, så får de sygdommen i langt mindre grad end ellers - også selv om de fortsætter med at spise gluten,« fortsætter han.
Nasal vaccine hjælper diabetiker-mus
Karsten Buchard er en af forskerne bag de nye resultater, som blev publiceret i det seneste nummer af det videnskabelige tidsskrift PLOS One. I forsøg har han og kolleger sprayet gliadin op i næsen på en særlig slags mus, der er fremavlede til at udvikle type 1-diabetes (NOD mus).
Da musene havde fået gliadin-dråber i næsen fem gange, havde de op til 44 procent mindre risiko for at få sukkersyge end mus, der ikke havde fået gliadin-vaccinen.
Gliadin virker også mod gluten-allergi
Den nasale kur kan tilsyneladende bremse diabetiker-musenes sygdomsudvikling, fordi gliadin-dråberne på en måde vænner musenes tarmsystemer til at tolerere gluten. Gluten har vist sig at være et stof, der forværrer type 1-diabetikeres symptomer, forklarer en anden forsker bag studiet, professor Axel Kornerup fra København Universitets Institut for Veterinær Sygdomsbiologi.
»Det er en vigtig del af livet, at man så tidligt som muligt lærer at leve med de ting, man har svært ved at tolerere. Hvis immunsystemet ikke har lært at tolerere gluten, udvikler man intolerance. Ved at give 4-13 uger gamle mus gliadin, før deres immunsystem er færdigudviklet, øger man deres tolerance overfor stoffet,« siger Axel Kornerup Hansen.
\ Fakta
Hvis en glutenfri diæt eller gliadin-næsedråber skal have en effekt mod type 1-diabetes, skal kuren sættes i gang, før sygdommen udvikler sig – det vil sige, før for mange af de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen er forsvundet. Forskere har fundet en række biomarkører, som kan forudsige, hvilke børn der får type 1-diabetes. Biomarkørerne kan afsløres gennem blodprøver, som skal tages med års mellemrum, mens børnene vokser op. Nogle børn er genetisk disponeret for at udvikle type 1- diabetes.
Gliadin-næsedråberne kan altså også vise sig at være en virksom kur mod gluten-intolerance.
»Gluten er generelt et stof, som er ret svært at fordøje. Flere og flere danskere får gluten-intolerance, og forskning viser, at der er en forbindelse til type 1-diabetes. 10 procent af alle type 1-diabetikere har også intolerance overfor gluten,« siger Axel Kornerup Hansen.
Glutenfri diæt standser type 1-diabetes
Tilbage i 1999 publicerede Karsten Buschard og kolleger et studie, der siden har vakt opsigt i hele verden. De danske forskere havde lavet forsøg, som viste, at de særlige diabetiker-mus havde helt op til 94 procent mindre risiko for at få sukkersyge, hvis de blev sat på fuldstændig glutenfri diæt fra starten af deres liv.
Når musene slet ikke spiste gluten, fik de langt færre af de symptomer, der ellers er kendte risikofaktorer i forbindelse med type 1-diabetes. Musene på gluten-fri diæt fik:
- En bedre bakterieflora i tarmene.
- Mindre inflammation i tarmene.
- En mindre permeabil (utæt) tarm.
Flere og flere får type 1-diabetes
I løbet af de seneste årtier er flere og flere mennesker blevet ramt af type 1-diabetes, som er en sygdom, hvor kroppen angriber sine egne insulinproducerende celler, så organismen ikke kan lagre sukker og kulhydrater.
I dag er omkring 25.000 danskere type 1-diabetikere. Gennem hele livet skal de flere gange dagligt tage insulin-indsprøjtninger.
Karsten Buschard håber, at han eller andre får mulighed for at lave de kliniske tests, der er nødvendige for at finde ud af, om gliadin-næsedråber kan bremse sygdommen i at udvikle sig hos mennesker ligesom hos mus.
»Glutenfri diæt er en mirakelkur mod type 1-diabetes i mus, men for mennesker er det svært at spise kost helt uden gluten. Det ville lette livet for rigtig mange mennesker, hvis man kunne udvikle en form for vaccine, som kan forhindre type 1-diabetes og gluten-allergi i at udvikle sig,« siger professoren.
\ Kilder
- Karsten Buschards profil
- Axel Kornerup Hansens profil
- Camilla Hartmann Friis Hansens profil
- PLOS One 2014: Prevention or Early Cure of Type 1 Diabetes by Intranasal Administration of Gliadin in NOD Mice. DOI: 10.1371
- Diabetes 2014: A maternal gluten-free diet reduces inflammation and diabetes incidence in the offspring of NOD mice. Doi: 10.2337
\ Glutenfri diæt under graviditeten kan beskytte mod sukkersyge
Hvis mus, der er særligt fremavlede til at udvikle type 1-diabetes (NOD mus), kommer på glutenfri diæt, mens de er gravide, er der mindre risiko for, at deres unger får sygdommen, viser nye forsøg fra Københavns Universitet, der netop er publiceret i tidsskriftet Diabetes.
I forsøgene satte forskerne gravide diabetiker-mus på glutenfri diæt. Andre gravide forsøgsmus fik normal kost.
Når musene kom på glutenfri diæt ændrede tarmbakteriernes sammensætning sig både hos mødrene og deres unger. Ændringen i bakteriefloraen beskyttede ungerne mod at udvikle type 1-diabetes senere i livet.
Tarmbakteriefloraen spiller en stor rolle for, hvordan immunsystemet udvikler sig, og om et barn udvikler sukkersyge. Selv om effekten af glutenfri diæt endnu ikke er testet på kvinder, der er genetisk disponeret for at få et diabetiker-barn, er der gode grunde til at tro, at mennesker også kan forebygge, at deres barn bliver sygt ved at spise glutenfri kost, mens de er gravide, mener forskerne bag studiet.
»Tidlig intervention giver god mening, fordi type 1-diabetes udvikler sig tidligt i livet. Vi ved fra tidligere forsøg, at glutenfri diæt har en gavnlig virkning på type 1-diabetes,« siger Axel Kornerup Hansen, som har været involveret i forskningsprojektet.
Adjunkt Camilla Hartmann Friis Hansen, der har stået i spidsen for forsøgene, håber at resultaterne på sigt kan bruges til at udvikle nye behandlingsmetoder mod type 1-diabetes.
»Hvis vi finder ud af, hvordan gluten eller særlige tarmbakterier kan moderere immunsystemet og beta-cellernes fysiologi, kan vores viden bruges til at udvikle nye behandlinger,« siger Camilla Hartmann Friis Hansen fra København Universitets Institut for Veterinær Sygdomsbiologi i en pressemeddelelse.
