Tagrenden er i stykker, børnene bliver hentet i sidste øjeblik dag efter dag, du kommer altid op at skændes med din partner på grund af dumme ting som opvask og rengøring, og du har stadig ikke fået lønforhøjelse.
For de fleste kvinder lyder ovenstående som en naturlig del af hverdagen – men for mænd kan det være stressende i en sådan grad, at de udvikler hjertekramper eller får en blodprop i hjertet.
Mænd, som er udsat for store krav og bekymringer fra deres partner, børn og venner, er nemlig i risikogruppen for at udvikle stressrelateret åreforkalkning. Det viser foreløbige resultater fra et studie med 7.000 danske mænd og kvinder.
»Der bliver forsket rigtig meget i arbejdsrelateret stress, men vi ved jo alle sammen, at der er andre stressende faktorer i livet end arbejde,« siger lektor Rikke Lund fra Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Københavns Universitet, som står bag undersøgelsen.
»Vores resultater støtter op om antagelsen af, at mænd er meget sårbare over for psykiske stressfaktorer såsom krav fra partneren og bekymringer om børnene. Det er vigtig viden, hvis vi skal kunne forebygge stress i fremtiden.«
Mænd med sociale belastninger var i farezonen
Resultaterne stammer fra et syv år langt studie, som blev påbegyndt i år 2000, hvor de 7.000 tilfældigt udvalgte mænd og kvinder første gang blev kontaktet. Dataindsamlingen stoppede i 2007, men forskerne er stadig igang med at analysere resultaterne. Deltagerne var enten 40 eller 50 år gamle, da forsøget startede, og deres sociale netværk blev målt ved hjælp af spørgeskemaer.
Der blev også spurgt ind til deltagernes øvrige livsstil i forhold til for eksempel rygning, alkohol og motion, samt hvordan deres helbredsmæssige tilstand var. Sidst skulle de svare på, hvilket erhverv og hvilken uddannelse de havde, så forskerne kunne kortlægge deres sociale forhold.
Alle deltagerne blev koblet til Landspatientregistret, hvor det blev registreret, hvis de fik en diagnose forårsaget af åreforkalkning.
Da studiet sluttede efter syv år, havde 170 personer været diagnosticeret med iskæmiske hjerteproblemer, såsom hjertekramper og blodpropper i hjertet, forårsaget af åreforkalkning. Til forskernes store overraskelse var langt størstedelen af de, der havde haft en diagnose, mænd – som havde oplevet store belastninger fra deres tætteste sociale netværk.
»Ved at sammenholde deres score på belastninger fra sociale relationer med deres risiko for at blive indlagt, kunne vi se en tydelig sammenhæng. Det kom bag på os,« siger Rikke Lund.
Uoverensstemmelse med tidligere undersøgelse
Tidligere i år publicerede forskergruppen nemlig en undersøgelse med stort set samme fremgangsmåde, men i stedet for diagnosticeringer målte de på forsøgspersonerne egen rapportering af brystsmerter som sandsynligvis hang sammen med hjerteproblemer.
I den undersøgelse så forskerne ingen forskel på mænd og kvinder – begge grupper havde forøget risiko for brystsmerter, hvis de havde haft en hård belastning fra deres umiddelbare nære netværk.
I den nye undersøgelse ser belastningen fra det sociale netværk stort set ikke ud til at påvirke kvindernes risiko for at blive diagnosticeret med hjerteproblemer. Det eneste, der slår ud, er, hvis kvinderne har oplevet store bekymringer i forhold til børnene - men selv her er den forøgede risiko minimal.
»Der kan være flere forklaringer på de forskellige resultater i vores undersøgelser,« siger Rikke Lund.
»Kvinder viser symptomer for åreforkalkning på en anden måde end mænd, og det er noget, man først for nylig er blevet opmærksom på. Derfor kan der gemme sig nogle alvorlige tilfælde i gruppen af kvinder, som ikke er blevet diagnosticeret, og som derfor ikke indgår i vores resultater.«
»Derudover er kvinder i mindre risiko end mænd, fordi de er beskyttet af det kvindelige hormon østrogen, indtil de når overgangsalderen. Så man kunne tænke sig, at der kommer en klarere sammenhæng for kvinderne også senere i livet.«
Er kvinder vant til bekymringerne?
Sidst men ikke mindst, fortæller Rikke Lund, kan det tænkes, at kvinderne har en anden tilgang til bekymringer i livet end mænd. At de simpelthen antager bekymringer og krav fra deres tætte netværk for at være en naturlig del af livet.
Den forklaring tror hun dog ikke selv på, da det vil være i strid med resultaterne fra den første undersøgelse.
»Jeg tror godt, at vi kan stole på resultaterne for mændene. Så kan vi altid diskutere, om sammenhængen for kvinder dukker op senere i livet, men det vil kræve en ny undersøgelse,« siger hun.
»Det vi er mest overraskede over, er den manglende kønsforskel i vores første studie, mens forskellen på mænd og kvinder er meget fremtrædende i det nye studie.«
Resultaterne fra undersøgelsen er foreløbige, fordi databehandlingen stadig er i gang. Næste skridt bliver at undersøge, hvilken betydning konflikter har haft for forsøgspersonernes stressrelaterede hjerteproblemer. I første forsøg var der ingen sammenhæng imellem de to, så nu er forskerne meget spændte på, om der er den samme uoverensstemmelse i de to undersøgelser på dette punkt.
»Forskning i de belastende dele af sociale relationer er vigtig, fordi det der findes på området lige nu er meget begrænset – selvom de fleste ved, at det ikke altid er gode ting, man får ud af sit netværk,« slutter Rikke Lund.
