De fleste graviditeter er stort set uproblematiske.
Men nogle gange sker der desværre det uheldige, at moderens immunforsvar reagerer på fostret i maven og opfatter babyens blod som fremmed.
Fænomenet kaldes NAIT (Neonatal alloimun trombocytopeni) og dækker over, at moderens immunsystem forårsager blodplademangel hos det nyfødte barn.
Blodpladerne er med til at sørge for, at blodet størkner ved en blødning.
»Immunforsvaret beskytter jo normalt mod sygdomme, men små forskelle mellem blodpladerne hos mor og barn kan føre til, at mors immunforsvar opfatter fostrets blodplader som fremmede,« siger ph.d.-studerende Maria Therese Ahlen fra Universitetet i Tromsø.
Når det sker, bliver der dannet antistoffer, som fører til, at fostret får blodplademangel og risiko for blødninger. Skrækscenariet er, at resultatet bliver en hjerneblødning, alvorlige hjerneskader eller døden for det lille barn.
Maria Therese Ahlen mener, at alle gravide kvinder burde blive screenet for NAIT. Det giver en dansk forsker hende ret i. Han vil igangsætte et forskningsprojekt, som kan afdække problemet.
Burde sørge for forholdsregler
Maria Therese Ahlen fortæller, at gravide i dag ikke får tilbud om blodprøver for at identificere, om de vil kunne danne eller har dannet antistof mod fostrets blodplader.
»Man burde sørge for, at der kan tages forholdsregler for at forhindre blødning og eventuel død hos fostre og nyfødte,« siger hun.
Ahlens ph.d.-afhandling har set på årsagerne til, at moderen reagerer på fostrets blodplader.
»Vi har som de første isoleret T-celler, som helt specifikt genkender strukturen på barnets blodplader, som moderen opfatter som fremmed. Vi har brugt blod fra kvinder, som har født børn med blodplademangel,« siger hun.
T-cellerne er kort fortalt en form for hvide blodlegemer, som man mener, er helt afgørende for udviklingen af sygdommen.
»Vi har nu værktøjerne til at arbejde hen imod en forståelse af biologien bag sygdommen, samt at vi i fremtiden kan udvikle medicin og forebyggende præparater,« siger Ahlen.
Hun arbejder lige p.t. på Universitetssykehuset Nord-Norge (UNN) i Tromsø.
Her ligger det nationale referencelaboratorium for avanceret blodpladeimmunologi, hvor undersøgelser og opfølgning på immunologisk betingede blodpladesygdomme finder sted. Blodprøver fra hele landet sendes således til Tromsø for at blive analyseret.
Vil tilbyde screening
Forskere fra UNN udførte fra 1995 til 2004 en større screeningsundersøgelse med 100.000 gravide.
\ Fakta
Danske gravide kvinder bliver i dag scannet for rhesus-immunisering, som har visse fællestræk med NAIT. Det er dog ikke den samme sygdom. Rhesus-immunisering er, når moderens antistoffer ødelæggger fosterets røde blodlegemer, NAIT er når moderen ødelægger fosterets trombocytter. Rhesus-fostre får blodmangel, NAIT-fostre får blødninger og i værste fald hjerneblødninger, hydrocephalus og død. Kilde: Morten Hedegaard
Undersøgelsen viste, at et kombineret screening- og interventionsprogram reducerede sygdom og dødsfald, som var relateret til NAIT.
Ifølge Mette Kjær Killie, som forsker ved referencelaboratoriet, vil screening og opfølgning på risikogravide være udgifterne værd, selv ud fra konservative effektestimater. Det er derfor noget, man burde overveje at tilbyde til de gravide.
»Alvorlig NAIT forekommer i et ud af 1200 graviditeter. Ingen lande tilbyder screening for at identificere de graviditeter, der er i risikozonen, så man kan tage de nødvendige forholdsregler og sætte en hurtig behandling i gang,« siger Killie.
Hvis en kvinde i dag føder et barn med alvorlig blødning, som får stillet diagnosen NAIT, er praksis at give hende et tilbud om opfølgning i næste graviditet.
Mere forskning til politikerne
Det norske forskningsprojekt er blevet kritiseret for ikke at være randomiseret.
Det vil sige, at forsøget kun viser resultatet af en situation, hvor man screener alle kvinder, men projektet viser ikke, hvad der sker, hvis man ikke screener kvinderne. Altså er der ikke et solidt sammenligningsgrundlag, som politikere og økonomer kan bruge til at foretage en vurdering ud fra, fortæller ph.d. Morten Hedegaard, som er klinikchef på Obstetrisk Klinik, Rigshospitalet.
Han og hans kollegaer forsøger derfor i øjeblikket at skaffe penge til et forskningsprojekt, som vil kunne bevise, hvorvidt screening for NAIT vil kunne betale sig eller ej.
Rentabelt at screene
I Danmark behandler man ligesom i Norge først kvinder med NAIT, når det én gang er gået galt, fortæller Morten Hedegaard.
»Vi ser ikke førstegangsfødende. De kvinder som får behandling i dag har en tragisk baggrund. De har for eksempel født et dødt, et hjerneskadet barn eller et barn med blå mærker over hele kroppen,« siger forskeren.
Hvis man screenede, ville det ikke bare forhindre hjerneskader og død hos disse børn. Det ville muligvis også være en god samfundsøkonomisk investering, mener Morten Hedegaard:
»Lad os nu sige, at en screening af alle danske kvinder vil komme til at koste eksempelvis 10 millioner kr. Et barn med hjerneskade vil til gengæld komme til at koste samfundet ufatteligt mange penge.«
Mørke tal
Forskeren vurderer, at én fødsel ud 1000-2000 fødsler i Danmark resulterer i et barn med skader fra blodpladesygdommen, og at det resulterer i ca. 30 påvirkede børn om året. Men kun en fåtal af disse børn får rent faktisk stillet diagnosen.
Mange tilfælde af NAIT bliver aldrig opdaget, fordi hjerneskaden måske først viser sig på et tidspunkt i barnets liv, hvor man ikke længere spore sygdommen i barnets blod.
(Artiklen er opdateret 28.3.2011, red.)
