Ser han træt eller trist ud? Er hun vred eller chokeret? Og var det smil egentlig ægte eller falsk?
Vores hjerner sættes til daglig på prøve for at læse andres ansigtsudtryk. Vurderingen foretager hjernen i løbet af et øjeblik, og resultatet er ofte yderst vigtigt for vores omgang med andre mennesker.
»Det har vist sig, at vi er gode til at genkende det med falske og ægte smil, men der er også stor forskel fra person til person, hvor god man er,« siger hjerneforskeren Thomas Z. Ramsøy.
Men hvorfor er der egentlig så stor forskel på, hvor gode vi er til at forstå vores medmenneskers mimik?
Smil smitter
Det har Thomas Z. Ramsøy sammen med sin forskningsgruppe Decision Neuroscience Research Group på CBS sat sig for at opklare, og forskningen skydes i gang med en undersøgelse her på Videnskab.dk, hvor brugerne selv kan teste deres evne til at afsløre de falske smil.
Forskernes teori er, at de mest empatiske brugere - altså dem der er gode til at sætte sig i andres sted - vil klare sig bedst i testen.
Og skanninger af hjerneaktiviteten hos mennesker, der kigger på et smil, tyder på, at der er noget om snakken. Det viser sig nemlig, at det er de samme områder af hjernen, der aktiveres, når man ser på en anden persons smil, som når man selv udtrykker glæde.
»På den måde ser hjernen ud til at spejle det ansigtsudtryk, vi ser, med vores egen hjerneaktivitet. Så for at forstå andres følelser, bruger vi det samme netværk af hjernen, som om vi selv var i den tilstand,« forklarer Thomas Z. Ramsøy.
\ SMILEUNDERSØGELSE
Hjernen afslører de falske smil ubevidst
Det er ikke nogen simpel opgave for hjernen at forstå andres mimik, for ansigtet er et af de mest fleksible områder på kroppen. Det indeholder hundredvis af muskler og sener, der er arrangeret, så vi kan udtrykke et næsten ubegrænset antal forskellige ansigtsudtryk. Både naturlige - men altså også kunstige smil.
»Hvis du måler på, hvilke muskelgrupper, som bliver aktiveret, når du smiler ægte til forskel fra falsk, så er der ret stor forskel. Men det er nogle forskelle, der er svære at få øje på udefra« siger Thomas Z. Ramsøy.
Selvom forskellen på et sandt eller et falsk smil altså udadtil er minimal, så har hjernen en sofistikeret evne til at analysere muskeltrækningerne og afsløre det forlorne smil, på trods af at vi ikke rigtig selv kan pege på hvorfor. »Det betyder, at det altså er en ret kompleks bearbejdning af hjernen, uden at vi selv er bevidste om det, som gør, at vi er i stand til at sige 'ah, jeg tror, det der er et falsk smil',« forklarer Thomas Z. Ramsøy.
Hvorfor er vi forskellige?
Forskerne er klar over, at nogle er meget bedre end andre til at læse ansigtsudtryk. Netop den store forskel imellem os har sendt hjerneforskernes små grå på arbejde.
»Vi prøver at forstå, hvorfor folk er forskellige. Hvorfor bliver folk forskellige til forskellige typer opgaver? I det her tilfælde til at forstå andre mennesker og sætte sig i deres position, og hvor gode de er til at opdage folk, der snyder - altså folk, der smiler falsk,« siger Thomas Z. Ramsøy og fortsætter spørgende:
»Kan det have med intelligens at gøre? Kan det have med folks generelle empati at gøre? Er der en kønsforskel? Er der en aldersforskel?«
Forskerne håber på at få svar på spørgsmålene i webundersøgelsen og senere i mere dybdegående undersøgelser i laboratorierne på CBS. På sigt er håbet, at lignende tests kan bruges som værktøj til at måle og træne empati og sociale kompetencer.
