Gennembrud: Derfor kan MFR-vaccinen give børn feberkramper

Børn bliver vaccineret med MFR-vaccinen, når de er omkring ét år gamle. Et par uger senere, bliver enkelte syge og får feberkramper. Det betyder, at de bliver bevidstløse, og deres arme og ben bliver helt stive.

Det sker for 1 til 2 ud af 1.000 børn, og det kan være en voldsom oplevelse for både børn og forældre. Det får også nogle forældre til at betvivle sikkerheden ved vacciner.

Det er dog ikke tilfældigt, hvilke børn der får feberkramper, viser ny dansk forskning. I et studie, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics viser forskerne, at små variationer i generne har ansvaret for, at nogle børn får feberkramper af MFR-vaccinen.

Opdagelsen kan give forskere og almindelige mennesker en bedre forståelse af, hvad der sker, når nogle mennesker får bivirkninger af vacciner.

Det fortæller seniorforsker ved Statens Serum Institut Bjarke Feenstra, der står bag det nye studie:

»Det er enormt vigtigt i forhold til folkesundheden, at folk har tiltro til vacciner, og derfor er det også meget vigtigt, at vi kan finde årsagerne til, at nogle mennesker får bivirkninger af dem. På den lange bane betyder en dybere forståelse af årsagerne til bivirkninger forhåbentlig også, at vi kan designe bedre vacciner eller forudsige, hvilke bør der er særligt udsatte for at udvikle bivirkninger,« siger Bjarke Feenstra.

Meget vigtigt studie, siger kollega

Professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen fra Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og er meget begejstret.

Ifølge Allan Randrup Thomsen er studiet et af de første, hvor forskere får en mekanistisk forståelse for, hvad der sker, når en gruppe mennesker får mere alvorlige bivirkninger af en vaccine end andre.

Allan Randrup Thomsen er også helt enig med Bjarke Feenstra i, at resultatet er vigtigt i forhold til den voksende skepsis over for vacciner.

»Studiet er en afklaring af det afgørende for, om børn får bivirkninger af MFR-vaccinen. Det er meget vigtigt i en tid, hvor mange mennesker er begyndt at være skeptiske over for vaccination. Når folk er skeptiske over for vaccinering, er det vigtigt, at vi i vores argumentation har styr på, hvad der sker, når nogle mennesker får bivirkninger. Derfor er det godt, at vi nu kan sige, præcis hvad der sker, og hvorfor det sker,« siger Allan Randrup Thomsen.

Hverken Anders Randrup Thomsen eller Bjarke Feenstra mener, at det vil være relevant at genteste børn og undlade at give børn med de specifikke genvarianter MFR-vaccinen.

»Det estimeres, at MFR-vaccinen årligt redder én million liv, så fordelene ved vaccinering opvejer klart de få og sjældne bivirkninger,« siger Bjarke Feenstra.

Samlet information fra tre registre

I studiet har de danske forskere undersøgt generne blandt stort set alle danske børn, der har oplevet at få feberkramper efter vaccination gennem de seneste 20 år.

Det har forskerne gjort ved at sammenligne:

• sundhedsdata fra Landspatientregistret, der registrerer alle indlæggelser, med
• Vaccinationsregistret, der registrerer alle vaccinationer, samt
• genetiske profiler for alle de feberkrampe-ramte børn baseret på prøver fra Danmarks Nationale Biobank.

De genetiske profiler fik forskerne ved at analysere det blod, som alle børn får udtaget fra hælen lige efter fødslen. Disse blodprøver bliver opbevaret i biobanken.

På den måde vidste forskerne, hvilke børn der havde fået feberkramper to uger efter vaccination med MFR-vaccinen, og hvilken genetisk profil disse børn har.

»Det er helt unikt, at vi har den mulighed her i Danmark. Vi er givetvis det eneste land i verden, hvor man kan lave den her form for undersøgelser, fordi vi kan kombinere informationen fra de tre registre,« bemærker professor Mads Melby fra Statens Serum Institut.

Mads Melby er også er en af hovedkræfterne bag studiet.

Fandt også gener for feberkramper generelt

I deres studie undersøgte forskerne tre grupper:

• Børn, der havde fået feberkramper to uger efter vaccination (1.300 børn).
• Børn, der havde fået feberkramper uafhængigt af vaccination (2.000 børn).
• En kontrolgruppe, der ikke havde haft feberkramper (5.800 børn).

Resultatet af undersøgelserne viste ændringer to steder på genomet, hvor ændringerne i genomet hænger sammen med en øget risiko for feberkramper efter vaccinering af børnene.

Desuden fandt forskerne også fire ændringer på genomet, som hænger sammen med feberkramper, men som ikke er koblet til vaccination.

»De fire områder på genomet, som var knyttet til feberkramper uafhængigt af vaccination, var egentlig en bonus, som vi fik i kraft af vores stærke studiedesign,« siger Bjarke Feenstra og forklarer, at tre til fem procent af alle børn oplever feberkramper i perioden, fra de er et halvt år gammelt til de er seks år gamle.

Her opstår feberkramperne på grund af høj feber.

Ændringer i immunforsvarets gener

I videre undersøgelser af de involverede gener fandt forskerne ud af, at de to områder på genomet, som er associeret til en øget risiko for feberkramper efter vaccination, var involveret i immunforsvarets funktion.

Det ene gen fungerer sågar som en receptor for mæslingevirus, hvilket vil sige, at forskere allerede kender genet som et sted, hvor mæslingevirusset binder til DNA’et.

»Det giver god biologisk mening, at ændringer i gener, der er forbundet til immunforsvaret, har indflydelse på børns reaktion på MFR-vaccinerne, da vaccinen gerne skulle styrke immunforsvaret. Det er som sådan ikke overraskende, men vi kender endnu ikke til de bagvedliggende mekanismer, der leder til netop feberkramper. Det næste skridt bliver at undersøge, hvordan de genetiske varianter, vi har fundet, påvirker immunforsvaret. Et spændende spørgsmål er blandt andet, om de genetiske ændringer er med til, at feberen bliver højere også blandt børn, som ikke udvikler feberkramper,« fortæller Bjarke Feenstra.

Ændringer i epilepsi-gener

Da forskerne undersøgte ændringerne, som de kunne associere til en øget risiko for feberkramper uafhængigt af MFR-vaccinen, fandt de også god biologisk mening med ændringernes placering i genomet.

To af ændringerne fandt forskerne for eksempel i gener, der har noget at gøre med ionkanaler i cellens membraner.

Når folk er skeptiske over for vaccinering, er det vigtigt, at vi i vores argumentation har styr på, hvad der sker, når nogle mennesker får bivirkninger

Allan Randrup Thomsen

Det giver ifølge Bjarke Feenstra god mening, da mere sjældne mutationer i disse gener kendes fra folk, som lider af epilepsi.

»Det giver os en hint til at forstå, hvorfor feberkramper netop er associeret med specifikke gener. Her kan man måske tale om, at feberkramperne er en mindre alvorlig effekt af almindeligt forekommende DNA-variationer i et gen, hvor mere sjældne og alvorlige mutationer giver en mere alvorlig sygdom, nemlig epilepsi,« spekulerer Bjarke Feenstra.

Fandt ændringer i rottehjerner

Den tredje af de fire mutationer fandt forskerne i en region af genomet, som kan kobles til reguleringen af niveauet af magnesium i blodet.

Igen giver det ifølge Bjarke Feenstra god mening, da det er velkendt fra dyreforsøg, at for lidt magnesium i blodet kan give kramper. Læger bruger også magnesiumsulfat som lægemiddel til kvinder, der får kramper på grund af svangerskabsforgiftning.

Den sidste mutation fandt forskerne i et gen, som tidligere har været studeret i dyreforsøg.

Her har andre forskere påvist, at laboratorierotter, som mangler dette gen, er mere følsommme over for smerte. I det nye studie undersøgte forskerne rotternes hjerner og fandt ud af, at rotternes hypothalamus, der er et center i hjernen som blandt andet er vigtigt i regulering af kropstemperaturen, ikke reagerede på en normal måde, når forskerne udsatte hjernen for stigende temperaturer.

Desuden blev rotternes hippocampus i hjernen overstimuleret, hvilket måske kan forklare, hvorfor kramperne indtræder ved feber.

»Det er dejligt, når vi kan supplere vores genetiske fund med data og forsøg, der understøtter resultaterne. I alle tilfældene giver det god mening, hvorfor ændringer på de her steder i genomet leder til øget risiko for feberkramper. Der er stadig meget mekanistisk forståelse, som vi ikke har på plads endnu, men det arbejder vi videre med,« fortæller Bjarke Feenstra.