Hvordan får man en edderkop til at tage stoffer?
Vi lader spørgsmålet hænge lidt i luften, for et andet trænger sig umiddelbart på: Hvorfor i alverden vil man overhovedet give en edderkop stoffer?
Det vil man, viser det sig, hvis man er den schweiziske farmaceut P.N. Witt og skal hjælpe sin gode edderkop-studerende ven med at fremskynde de ottebenedes spinderi, så den gode nattesøvn kan bevares.
Måske kunne speed skynde på edderkopperne
Historien begynder i 1948, hvor den tyske zoolog H.M. Peters blev træt af sine haveedderkoppers spindelvævsvaner. Han ville gerne studere deres bygge-adfærd, men fandt det utroligt svært, da edderkopperne stædigt insisterede på kun at spinde silke i de tidlige morgentimer – typisk mellem klokken to og fem.
Frustreret spurgte han sin ven, Witt, om han monstro ikke skulle have noget på lager, der kunne fremskynde processen lidt, så edderkopperne ville væve deres spind på en mere rimelig tid af døgnet.
Witt var nemlig farmaceut og efter at have studset lidt over den usædvanlige forespørgsel, fik han en idé: Edderkopperne ville nok begynde spinderiet lidt hurtigere, hvis de fik en god dosis amfetamin (også kendt som speed).
Og det fik edderkopperne så, men det ændrede ikke deres spindevaner – til gengæld ændrede det selve spindelvævet, der syntes at være lidt mere ’tilfældigt’ konstrueret end normalt.
Peters var ærgerlig, mens Witt derimod var fascineret, og gennem de næste årtier fortsatte han med at fodre de ottebenede skabninger et overflødighedshorn af stoffer, inklusive marijuana, LSD, koffein og meskalin.
Edderkopperne ’trippede’ ud over tråden
Men hvordan får man så rent faktisk en edderkop til at tage stofferne?
De små lodne skabninger kan jo ikke drikke fra en kaffekop eller ryge en mini-joint, så Witt og hans kollegaer måtte finde på noget andet. I stedet opløste de stofferne i sukkervand eller også – og det her var ret udspekuleret – injicerede de stofferne i fluer og gav dem til edderkopperne.
Stofferne påvirkede størrelsen og udformningen af edderkoppernes spind. Særligt var der stor forskel på de forskellige substansers indvirkning på spindlernes fornemmelse for geometri (se galleri).
Ved at sammenligne billeder af normale spindelvæv med ’vævearbejdet i påvirket tilstand’ kunne Witt og andre forskere få et indblik i, hvordan stofferne ændrede edderkoppernes motorik og adfærd.
NASA proppede også edderkopper med stoffer
Forskningen havde dog ikke særlig mange praktiske anvendelser, og til sidst stoppede den da også, men kun midlertidigt.
I 1995 genoptog en gruppe forskere fra NASA-eksperimenterne – denne gang med assistance fra computere, så de kunne analysere og sætte mål på forskellene mellem de forskellige spindelvæv.
NASA-forskernes tanke var, at edderkop-forsøgene ville vise sig som et godt alternativ til forsøg på ’højerestående dyr’ såsom mus eller aber, når man skulle måle giftigheden af forskellige – til tider illegale - substanser.
Resultaterne blev efterfølgende publiceret, akkompagneret af forskernes analyse af stoffernes effekt på edderkoppernes adfærd (se faktaboks).
Året efter gentog NASA eksperimentet, men denne gang på encellede organismer. Sidan da har der så vidt vides ikke været nogle videnskabeligt sanktionerede forsøg med LSD, marijuana eller lignende på edderkopper
Nedenfor kan du se en video, der tilbyder et ganske humoristisk tag på hele affæren:
(Kilde: Hinterland Who's Who, National Film Board of Canada)
Via Mental Floss
Edderkopper - både frygtelige og fascinerende. Verdens største spindelvæv, der hidtil er fundet i naturen, stammer fra Darwins barkedderkop, og det var 25 meter bredt. Men hvordan havde det mon set ud, hvis edderkoppen var skæv? (Foto: Shutterstock
Stoffers effekt på mennesker har fascineret forskere gennem tiden. Problemet er bare, at det kan være svært at få tilladelse til at eksperimentere på mennesker. Derfor forsøgte forskere fra NASA at finde et alternativ, og valget faldt på edderkopper. På de næste sider kan du se resultatet. Alle fotos er fra NASA.
Upåvirket edderkop.
Marijuana.
Koffein.
Benzedrine (amfetamin).
Kloralhydrat (sovemiddel).
LSD.
Meskalin.
\ Andre forsøg med stoffer
Gennem tiden har efterretningstjenester, militæret, psykiatere og vovehalse eksperimenteret med stoffers effekt på virkelighedsopfattelsen, og særligt LSD var en yndet substans til formålet. Her er nogle eksempler fra historien:
Frederiksberg Hospital (1960’erne): I kælderen under hospitalet udførte overlæge Einar Geert-Jørgensen forsøg med LSD på 400-500 patienter. Ingen af patienterne havde givet deres samtykke, og ofte var de ikke informeret om, at de var forsøgsdyr. Einar Geert-Jørgensen var mente at LSD kunne kurere psykiske lidelser og i sin stræben efter at bevise dette, overdoserede han hyppigt – nogle gange med tidobbelte doser.
Den britiske hær (1960’erne): For at undersøge LSD’s effekt fik en gruppe soldater administreret det hallucinerende stof, inden de blev sendt på øvelse. Episoden blev optaget på film og dokumenterer, hvordan soldaterne mildest talt blev hylet helt ud af den.
CIA og MKULTRA (1950-73): Som et led i det sagnomspundne og ganske uhyggelige forsøg på at finde en metode til at styre folks hjerner, begyndte CIA også at eksperimentere med LSD. De gav stoffet til CIA-ansatte, militærpersonel, læger, statsansatte, prostituerede, psykiatriske patienter og almindelige borgere for at studere deres reaktioner – typisk uden personens viden.
