Derfor bliver man gnaven, når sulten melder sig

Har du nogensinde snerret af nogen, når du var sulten?

I så fald har du oplevet 'hangry' (en sammensætning af 'hungry' og 'angry') – fænomenet, hvor nogle folk bliver gnavne og mister temperamentet, når det er ved at være spisetid.

Men hvor kommer det fra, at være hangry? Og hvorfor er det kun nogle personer, der synes at lide under det?

Svaret ligger i nogle af de processer, der foregår i kroppen, når den har brug for mad.

Fysiologien bag at være hangry

Kulhydraterne, proteinerne og fedtet i alt du spiser, fordøjes og nedbrydes til en simpel slags sukker (for eksempel glukose), aminosyrer og frie fedtsyrer.

Disse næringsstoffer går over i blodbanen, hvorfra de bliver distribueret til dine organer og væv. Her bruges de til energi.

Som tiden går efter dit sidste måltid, begynder mængden af disse næringsstoffer at falde. Hvis dit blodsukkerniveau falder tilstrækkeligt, opfatter din hjerne det som en livsfarlig situation.

Ser du, modsat de fleste organer og vævstyper i din krop, der kan bruge utallige typer næringsstoffer for at fungere, er din hjerne kritisk afhængig af glukose for at fungere.

Du har sikkert allerede opdaget den afhængighed, din hjerne har af glukose; simple ting bliver svære, når du er sulten, og dit blodsukkerniveau falder. Du kan eksempelvis få svært ved at koncentrere dig, og du laver måske åndssvage fejl.

Måske har du lagt mærke til, at du kludrer rundt i ordene eller taler sløret.

En anden ting, der bliver sværere, når du er sulten, er at opføre sig inden for socialt accepterede normer, som eksempelvis ikke at snerre af folk.

Så mens du eksempelvis kan mønstre nok energi i hjernen til at undgå at være gnaven omkring vigtige kolleger, så kan du slappe af og uforsætligt snerre af dem, du er mest afslappet omkring eller holder mest af, eksempelvis venner og familie. Lyder det bekendt?

De primære hormoner i blodsukkerreguleringen

Ud over et fald i blodsukkerkoncentrationen, er blodsukkerreguleringen en anden grund til, at folk bliver hangry. Lad mig forklare:

Når blodsukkerniveauet falder til en særlig grænse, sender din hjerne instruktioner til flere organer i kroppen om, at de skal syntetisere og udløse hormoner, der forøger mængden af sukker i blodbanen.

De fire primære hormoner i blodsukkerreguleringen er:

1. Væksthormonet fra hypofysen, der findes dybt i hjernen.
2. Glukagon fra bugspytkirtlen.
3. Adrenalin, der nogle gange kaldes epinefrin.
4. Kortisol, der begge er fra binyrerne.

De sidste to reguleringshormoner er stresshormoner, der udløses i blodbanen i alle mulige stressfulde situationer, ikke kun når du oplever den fysiske stress, som lavt blodsukkerniveau medfører.

Faktisk er adrenalin et af hovedhormonerne, der udløses ved 'kæmp eller flygt'-reaktionen ved en pludselig forskrækkelse, som for eksempel hvis du ser, hører eller blot tror, at noget kan true din sikkerhed. Ligesom du nemt kan komme til at råbe af nogen i en 'flygt eller kæmp'-situation, kan den mængde adrenalin du får af blodsukkerreguleringen, fremme en lignende respons.

Hangry-funktionen har tjent mennesket godt

En anden grund til, at sult er koblet sammen med vrede, er, at begge er kontrolleret af simple gener. Produktet af sådan et gen er neuropeptid Y, et naturligt stof i hjernen, der udløses, når du er sulten. Det stimulerer forslugende adfærd ved at spille på flere receptorer i hjernen, inklusiv en ved navn Y1-receptoren.

Ud over at bruge hjernen til at kontrollere sult, regulerer neuropeptid Y og Y1-receptoren også vrede og aggression. I forlængelse af dette har folk med høje niveauer af neuropeptid Y i deres rygmarvsvæske også tendens til at vise høje niveauer af impulsiv aggression.

Som du kan se, er der flere stier, der kan gøre dig tilbøjelig til at blive vred, når du er sulten. At være hangry er uden tvivl en forsvarsmekanisme, der har tjent mennesker og dyr vel. Se sådan her på det: Hvis sultne organismer trak sig og nådigt lod andre spise før dem selv, kunne deres race uddø.

Mens mange fysiske faktorer bidrager til, at man bliver hangry, har psykosociale faktorer også en rolle. Kulturen påvirker, om du udtrykker verbal aggression direkte eller indirekte, for eksempel.

Og da vi alle er forskellige i forhold til alle disse faktorer, undres man ikke over, at der er forskel på, hvor vrede folk bliver, når de er sultne.

Håndtering af sure, sultne folk

Når man er hangry, er den nemmeste måde at håndtere det på, at spise noget før du bliver for sulten. Mens du måske længes efter et hurtigt fix, som for eksempel chokolade eller chips, når du er ved at blive hangry, fremkalder junkfood generelt en høj stigning i blodsukkerniveauet, der hurtigt styrter ned igen.

Ultimativt kan de lade dig føle dig endnu mere hangry end før. Så tænk næringsrige naturlige fødevarer, der hjælper til at tilfredsstille sult så længe som muligt uden ekstra kalorier.

At spise så snart du bliver sulten, er ikke altid muligt. Det kan for eksempel hænde under lange arbejdsdage eller gennem religiøs faste som Ramadanen, eller gennem slankekure, der involverer strenge energibegrænsninger (som tilbagevendende fastekure). Alle disse bør kun udføres, hvis din læge har sagt god for det.

I disse tilfælde kan det hjælpe at huske på, at med tiden vil din blodsukkerregulering sætte ind, og dit blodsukkerniveau vil stabilisere. Når du ikke får noget mad, begynder din krop at nedbryde sit eget fedtlager for energi, hvor dele af det omdannes til ketoner, som er et produkt fra fedtforbrænding.

Man tror, at ketoner hjælper til at holde sult under kontrol, fordi din hjerne kan bruge ketoner til brændstof i stedet for glukose.

Den sidste – og meget civiliserede – måde at håndtere, når man er hangry, er at håndtere svære situationer efter maden, ikke før!

Amanda Salis (udgiver som Sainsbury) modtager støtte fra National Health & Medical Research Council (NHMRC) i Australien, i form af forskningsbevillinger og en postdoc-stilling. Hun er forfatteren til 'The Don't Go Hungry Diet' (Bantam, Australia and New Zealand, 2007) og 'Don't Go Hungry for Life' (Bantam, Australia and New Zealand, 2011), og hun har aktier I et firma (Zuman International Pty Ltd), der sælger disse bøger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation. Oversat af Josephine Søgaard Andersen.