Dansk HIV-behandling er den bedste i Europa

8 ud af 10 smittede med HIV i Danmark får den bedste behandling, de kan få.

Dermed er andelen af HIV-smittede, der får god behandling, den højeste i hele Europa, lyder konklusionen i et nyt studie.

Da Europa er bedst til at behandle i verden, ligger Danmark formentlig helt fremme som det land i verden, der er dygtigst til både at opstøve HIV-smittede og hurtigt få dem i den optimale behandling.

Den glædelige nyhed begejstrer overlæge på Rigshospitalet Niels Obel, som har været med til at styre HIV-behandlingen i Danmark i årevis og de sidste 20 år har været ansvarlig for indsamlingen af de nationale behandlingsdata for danske HIV-patienter.

Mere end 'bare' længere liv til HIV-patienter

Niels Obel understreger, at Danmark oven i købet har sparet penge på HIV-behandlingen gennem de seneste år. Dermed mener overlægen, at det er noget af en succeshistorie i et dansk sundhedsvæsen, der ellers for nylig blev rangeret til blot at være det 24.-bedste i verden.

»Det er jo ikke bare, at vi får kontakt til patienterne og får dem i behandling. Livslængden for danske HIV-patienter stiger og stiger, og vi kan dokumentere, at de HIV-smittede i dag er langt mindre syge og fungerer bedre socialt,« konstaterer Niels Obel.

»Så vi holder ikke bare patienterne i live, men påvirker rent faktisk deres liv i positiv retning,« bemærker Niels Obel, der også er klinisk professor på Institut for klinisk medicin ved Københavns Universitet.

Den videnskabelige artikel beskriver i tidsskriftet Clinical Infectious Diseases, at Danmark ligger i front med 80 procent velbehandlede HIV-smittede; ifølge Niels Obel noget nær det optimale, fordi der altid vil være patienter, man af forskellige årsager ikke når at fange, før det er for sent.

Derfor er vi gode til at behandle i Danmark

Ifølge Niels Obel er der mange årsager til, at det går så godt med HIV-behandlingen i Danmark. Han nævner blandt andet:

• God oplysning, der har taget luften af den stigmatisering, som HIV-smittede – primært homoseksuelle – kunne opleve især i 1980’erne. Det gør, at mange melder sig til test og behandling.
• Erfaringer fra og data om patienter i behandling er samlet i et stort register; en såkaldt kohorte. På den måde har lægerne relativt hurtigt og meget effektivt kunnet se, om for eksempel en ændret behandling gav bedre resultater.
• Viden om HIV og behandling er centraliseret i få, store afdelinger i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Afdelingerne er ifølge Niels Obel gode til at dele viden med hinanden og vende problemer – også uformelt over en kop kaffe, når det har været på sin plads.

Samtidig har de danske læger gjort, hvad de kunne for at holde de øverste ledelser på hospitaler og i ministerier glade. Dels ved at kommunikere resultater videre, dels ved at sørge for at behandle så billigt som muligt.

Læger sparede ved at finde ny medicin

Et konkret eksempel:

I den bedste behandling indgår tre stoffer, som er virksomme mod HIV. Lægerne fandt ud af, at det var billigere at købe de tre stoffer separat frem for at købe den samlede, dyre løsning i én tablet.

Undersøgelser i HIV-kohorten viste, at den billigere behandling er lige så god som den dyre. Resultat: 25 millioner sparede kroner om året.

»Vi havde patienter, organisationer og medicinalvirksomheder på nakken af os, fordi vi hævdede, at det ville fungere og kunne spare mange penge. Men det kunne det på grund godt samarbejde og god monitorering, og fordi vi kunne vise patienterne data for, at behandlingen var god. Ordentlig dokumentation er enormt vigtigt. Så kan læger rent faktisk godt få fornuftig økonomi og optimal behandling til at hænge sammen,« bemærker Niels Obel.

Kan HIV-erfaringer bruges på diabetes?

Spørgsmålet er, om den store succes på HIV-området kan inspirere til bedre behandling på andre områder – for eksempel inden for diabetes?

Svaret er umiddelbart ja, vurderer professor Allan Flyvbjerg. Han står i spidsen for det nystartede Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), som med blandt andet tre milliarder kroner i ryggen fra Novo Nordisk Fonden skal give behandlingen af diabetes et ordentligt spark fremad.

Allan Flyvbjerg nævner som eksempel, at diabetikere i Region Hovedstaden bliver behandlet 11 forskellige steder. Nu skal de 11 steder blive bedre til at samarbejde, så de kan dele viden og koordinere behandling med hinanden. Det samme skal ske på tværs af regions- og landegrænser, siger han.

»Det er vigtigt at samle de mindre grupper, så man får en større kritisk masse og på den måde sikrer bedre kvalitet i behandlingen. Vi skal også have kliniske studier på tværs af landet, så vi får nogle store kohorter. På den måde er der mange af de ting, Niels Obel fortæller om, som jeg er enig i og kan nikke genkendende til,« siger Allan Flyvbjerg, centerdirektør i SDCC og ligesom Niels Obel professor ved Københavns Universitet.

Allan Flyvbjerg lufter, at der kan være forskel på at få et relativt lille fagområde som behandling af HIV, hvor under 300 nye tilfælde kommer til årligt – og diabetes, som ifølge Diabetesforeningen bliver konstateret hos 79 danskere hver dag.

Ikke desto mindre sidder Niels Obel nu i det nationale medicinråd. Her skal han være med til at beslutte, om ny, dyr medicin skal være standardbehandling; med andre ord, hvordan vi sikrer god behandling så billigt som muligt.

\ Læs mere

Banebrydende dansk HIV-vaccine viser lovende resultater i aber