Vi bliver dagligt udsat for bisphenol A igennem kontakt med vandflasker, medicinaludstyr, sportsudstyr, mobiltelefoner, cd'er, konservesdåser og mange andre produkter.
Det er blevet bevist utallige gange, at bisphenol A har mange skadelige virkninger, men alligevel kommer både børn og voksne i kontakt med kemikaliet dagligt.
Specielt de produkter, der har kontakt med fødevarer, giver anledning til bekymring hos forskere og myndigheder.
For eksempel er indersiden af konservesdåser og drikkedunke beklædt med plastik, der indeholder bisphenol A, og afsmitningen er derfor uundgåelig. Gennem det vi spiser og drikker, overføres bisphenol A let til mennesker og der igennem også til vores ufødte børn.
Bisphenol angriber fostre
I et netop offentliggjort studie i PNAS har en forskergruppe fra University of Missouri i USA givet bisphenol A til drægtige mus.
Formålet var at undersøge, hvordan påvirkning af bisphenol A i fosterstadiet kommer til udtryk senere i livet.
Resultatet viser, at han-mus, der havde været udsat for bisphenol A i fosterstadiet, senere i livet bliver frasorteret af hun-mus, når de skal vælge partnere.
Desuden mister han-musene evnen til at udøve aktiviteter, der fremmer deres seksuelle adfærd, som f.eks. evnen til at udvide deres territorier i jagten på hunner.
Ydermere viser forskningen, at hunnerne ikke har samme lyst til at tage sig af deres afkom, hvis det har været udsat for bisphenol A i fosterstadiet.
»Det er spændende data, og diskussionen er velafbalanceret. Specielt er studiet interessant, fordi de doser af bisphenol A, der er brugt, ikke ligger så langt fra, hvad mennesker kan risikere at være udsat for,« fortæller forskningsleder Anna-Maria Andersson fra Rigshospitalets Klinik for Vækst & Reproduktion og Center for Hormonforstyrrende Stoffer.
Desværre ser det ud til, at det ikke kun er mus, der bliver påvirket af det hormonforstyrrende stof i fosterstadiet.
»Sex-specifikke træk hos andre arter, herunder mennesker, er muligvis også følsomme over for bisphenol A,« vurderer forskerne bag undersøgelsen.
Bisphenol A fører til afmaskuliniserede han-mus
Han-mus bruger i høj grad udvidelse af deres territorium i jagten på hunner under paringssæsonen.
Hanner, der udviser de bedste evner for at navigere i omgivelserne, har bedre chancer for at møde hunner.
Det var et at de vigtige træk for musenes seksuelle adfærd, som forskerne undersøgte i deres studier.
I laboratoriet løb musene rundt i en labyrint, der var designet til at vurdere deres evne til at tillære sig bevidsthed omkring deres omgivelser.
De han-mus, der var mest eventyrlystne, var også de mus, der i naturen ville have haft størst mulighed for at afsøge et stort territorium og derved finde flest hunner.
Resultaterne af forsøget viser, at hanner, der har fået bisphenol A i fosterstadiet, i langt højere grad holder sig inden for kendte omgivelser. Det sker muligvis på grund af angst, mener forskerne.
Konklusionen er, at de hanner, der er udsat for bisphenol A i fosterstadiet, har mistet en af deres meget vigtige færdigheder, når det kommer til seksuel adfærd.
»Man ved fra tidligere studier, at hjernens udvikling bliver påvirket af stoffer, der forstyrrer hormonbalancen. Selv ved de lave doser af bisphenol A, som der er brugt i disse forsøg, sker der en påvirkning af hannernes udvikling af hjernen. Deres hjerner ligner mere hun-musens hjerner. Det er formentligt den underudvikling, som kommer til udtryk, når musene bliver kønsmodne,« forklarer Anne-Marie Andersson.
Hormonerne ikke berørt af bisphenol A
En af årsagerne til, at forskerne endnu en gang råber “vagt i gevær”, er, at mange af de parametre, der normalt kigges på, når man undersøger hormonforstyrrende stoffer, ikke blev berørt af de bisphenol-mængder, som forskerholdet undersøgte.
Hverken deres udseende, sanseevnerne eller koncentrationerne af testosteron og corticosterone blev påvirket af, at mus var udsat for bisphenol A i fosterstadiet. Det er ellers de parametre, der ofte undersøges, når man tester, om forsøgsdyr har taget skade af hormonforstyrrende stoffer.
Ifølge forskerne må det give anledning til en diskussion om, hvilke parametre der er mest følsomme over for giftige kemikalier.
Såfremt det er den seksuelle adfærd, der først rammes af hormonforstyrrende stoffer, er det nok den, der bør kigges på først.
»At der ikke ses en effekt på testosteron, er meget i tråd med de resultater, som andre forskergrupper finder frem til. Det er sådan i forskning, at man finder det, man kigger efter. I dette studie fandt de effekter, som ikke ville være opdaget, hvis de kun havde kiggede på fysiske parametre som dyrenes kønsorganer eller deres testosteron-mængde. Det er interessant, at resultaterne peger på andre funktionelle snarere end fysiske “end-points” for at måle bisphenol A's toksicitet,« fortæller Anna-Maria Andersson.
Danmark går forrest i kampen mod bisphenol A
Sidste år blev bisphenol A forbudt i en lang række produkter beregnet til børn fra 0-3 år på det danske marked. Den 1. juni i år fulgte resten af Europa trop.
»Bisphenol A-debatten er noget, vi følger med spænding. Der er resultater, der peger i retning af, at det er mere giftigt, end vi tror. Der er samtidig resultater, der peger i retning af, at det er mindre giftigt, end vi tror. Diskussionen går på om de doser af bisphenol A, der skal til at give effekter i dyr, er relevante for mennesker. Jo flere resultater, hvor de benyttede doser af bisphenol A ligger tættere på, hvad vi mennesker er udsat for, som i dette studie, jo mere grund til bekymring, « siger Anna-Maria Andersson.
