Forestil dig en database med vævsprøver af alle danskere koblet med oplysninger om deres familiære forhold, sygdomsforløb og behandlinger.
Det lyder som noget fra en fantasifuld science fiction-film. Men med Den Nationale Biobank gør Statens Serum Institut fantasien til virkelighed.
Med den nye biobank kan forskerne kombinere et utal af biologisk information med andre oplysninger fra andre registre.
Biobanken åbner med international bevågenhed
Onsdag den 21. marts åbner biobanken officielt med deltagelse af uddannelsesminister Morten Østergaard, kommissæren for forskning i EU Máire Geohegan-Quinn og repræsentanter fra flere EU-lande.
De vil blandt meget andet kunne besigtige en 19 meter lang fryser med plads til 7 millioner prøver, Rolls Roycerne indenfor robot- og laboratorieudstyr og de nye, moderne lokaler, biobanken ligger i.
Mads Melbye, der er professor og direktør for Sektor for Epidemiologi på Statens Serum Institut, har været initiativtager til projektet.
»Idéen var, at gøre de mange biologiske prøver vi har og vil få i fremtiden tilgængelige. På den måde stiller vi en omfattende forskningsressource til rådighed for alle landets forskere,« siger Mads Melbye.
Danskerne følges fra vugge til grav
\ Fakta
Sådan virker registret: I biobankens frysere lagres 15 millioner biologiske prøver. Via det digitale biobankregister kan forskere tilgå prøverne fra en ganske almindelig PC. På den måde kan de eksempelvis se, hvor mange der lider af en bestemt sygdom, og om der er grundlag for at forske i den. For at få adgang til personspecifikke oplysninger, der er knyttet til den enkelte vævsprøve, skal de have tilladelse fra Datatilsynet og Den Nationale Videnskabsetiske Komité. Herefter skal de rette henvendelse til biobankens koordinerende center, der hjælper forskeren videre.
Danmark har i mange år haft landsdækkende registre over blandt andet medicinforbrug, sygdomsdiagnoser og familieforhold.
»Biobanken er det sidste skud på stammen, og med den får vi nu mulighed for i meget større omfang at inddrage den biologiske dimension. Den nye biobank er særligt unik, fordi den på sigt kommer til at rumme prøver på en meget stor del af befolkningen. Altså kan man følge et helt land og dets sygdomme i registret,« siger Mads Melbye
Det store tidsskrift Science kalder Danmark for epidemiologers store drøm, simpelthen fordi de omfattende registre gør det meget lettere for epidemiologer at forske i sygdomme.
Det, der gør Danmark helt unik på registreringsområdet, er, at alle landets borgere er med i statistikken og reelt kan følges fra vugge til grav.
Den slags statistiske undersøgelser kaldes en kohorte, og på verdensplan er Danmark det eneste land, hvor hele befolkningen er en kohorte.
Med den nye biobank bliver det meget lettere for forskere at undersøge sygdomme, genfejl og større sammenhænge.
»Vi forventer, at det bliver en guldmine for dansk forskning, og at biobanken vil danne grundlag for mange vigtige opdagelser i fremtiden,« siger Mads Melbye.
Grupper er i fokus
Danmark har været foregangsland indenfor registrering af borgere siden indførelsen af CPR-registret i 1968.
Med biobanken følger også et biobankregister, som linker oplysninger fra de mange forskellige registre i landet.
Det giver den nye biobank enorme forskningsmæssige fordele, når man f.eks. kan finde ud af om forskellige sygdomme spiller sammen eller om en given behandling mod en sygdom overhovedet har en effekt.
»Indenfor denne type forskning kan man lidt provokerende sige, at det enkelte individ ikke interesserer os. Det skal forstås sådan, at vi i første omgang ikke har fokus på behandlingen af den enkelte patient. Det, der er interessant for os, er de større sammenhænge mellem grupper af befolkningen,« siger Mads Melbye.
Registerkrydsning giver bonus
Effekten af at krydse forskellige registre har allerede vist sig.
For eksempel kombinerede forskere på Statens Serum Institut for nylig oplysninger fra den såkaldte PKU-samling, der rummer blodprøver taget i hælen på alle nyfødte i Danmark de seneste 30 år, med oplysninger fra Landspatientregistret.
Derigennem fandt de tre genvarianter, som spiller en afgørende rolle for udviklingen af tarmsygdommen pylorusstenose – den mest udbredte årsag til operation af spædbørn.
Med Den Nationale Biobank bliver den slags forskning meget lettere.
\ Kilder
\ Den Nationale Biobank er kun for forskere
Mads Melbye kender kun til ganske få biobanker, der er mere omfattende i antal end den danske.
Han håber, forskerne vil tage biobanken til sig, og gøre flittigt brug af den.
»Det skal gerne blive som atmosfæren på et bibliotek, hvor bibliotekaren elsker at låne bøgerne ud. Vi skal også elske at udlevere prøver til forskerne,,« siger han.
Lovgivningen stiller strenge krav til, hvem der kan få adgang til prøverne, og i biobanken er det kun forskere der kan få adgang.
\ Alle danskere får en plads
Den Nationale Biobank kommer til at kunne rumme 15 millioner biologiske prøver. I starten samler biobanken alle de prøver, Statens Serum Institut i forvejen råder over. Det drejer sig om fem-seks millioner biologiske prøver.
En stor del af prøverne er PKU-samlingen, der udgør omkring 1,9 millioner prøver.
På sigt vil alle herfødte danskere automatisk få en plads på de iskolde hylder i registret.
Desuden rummer Den Nationale Biobank blandt meget andet:
- 30 procent af den grønlandske, samt dele af den færøske og islandske befolknin
- 3-4 millioner prøver fra danskere der har fået en blodprøve sendt til mikrobiologisk test hos Statens Serum Institut
- 225.000 blodprøver fra 100.000 gravide kvinder
- 5.000 patienter med testikelkræft
- 1.500 patienter med anal, rektum, vulva eller peniskræft
Hver dag kommer der cirka 1.000 nye prøver ind til biobanken. Mads Melbye håber, at der fremover kan etableres et samarbejde med andre laboratorier, så prøveflowet kan blive endnu større.
Biobanken har kostet 179 millioner kroner, og er finansieret af globaliseringsmidler fra Videnskabsministeriet og to store bevillinger fra Novo Nordisk-fonden og Lundbeck-fonden.
