Hvis et foster hører en vuggevise i mors mave, kan det genkende melodien flere måneder, efter det er blevet født som baby. Mekanismen er muligvis med til senere at hjælpe barnet til at lære at tale.
Sådan lyder det fra forskere ved universitetet i Helsinki.
»Det her er det første studie, som undersøger, hvor længe minder fra fosterstadiet forbliver i hjernen. Resultaterne er betydningsfulde, for når vi studerer hjernens reaktioner, får vi grundlæggende indsigt i fostrets hukommelse. I øjeblikket er de tidlige mekanismer i vores hukommelse ukendte for os,« siger Minna Houtilainen, docent ved universitetet i Helsinki, i en pressemeddelelse.
Vuggevise blev hængende i hjernen i månedsvis
I studiet har de finske forskere undersøgt 24 kvinder i graviditetens sidste tre måneder. Halvdelen af kvinderne spillede den klassiske vuggevise ’Twinkle Twinkle Little Star’ – der på dansk bliver kaldt blandt andet ’Blink, lille stjerne’, men nok er bedre kendt som 'Alfabetsangen' – fem dage om ugen i det sidste trimester af graviditeten. (Se videoen herunder.)
Forskerne konstaterer i tidsskriftet Plos One, at hjernerne hos de vuggevise-indoktrinerede fostre reagerede stærkere på at høre melodien både lige efter og fire måneder efter fødslen, end babyerne i kontrolgruppen gjorde.
Resultaterne viser ifølge forskerne, at fostre kan genkende og huske lyde, som trænger ind i mors mave fra verden udenfor.
»Selvom vores tidligere forskning har indikeret, at fostre kan lære små detaljer af tale, så har vi ikke været klar over, hvor længe de kunne gemme på den information. De nye resultater viser, at babyer kan lære i en meget ung alder, og at effekterne af den læring står skarpt i hjernen i lang tid,« siger Eino Partanen, som er ved at lægge sidste hånd på sin ph.d.-afhandling ved universitetets ’Cognitive Brain Research Unit’, i pressemeddelelsen.
Bombarder ikke fostret med lyde!
De finske forskere gætter på, at evnen til at genkende sange og snak gavner babyer, når de skal til at lære at tale. I øjeblikket mener man nemlig, at behandlingen af lyde fra sange og tale delvist bliver håndteret på samme måde i hjernen, og på den måde er begge dele muligvis med til at påvirke evnen til at lære at tale.
Forskerne har i en anden artikel – for nylig udgivet i tidsskriftet PNAS – vist, at tale til fostret også sætter sig spor i hjernen hos nyfødte.
Ph.d.-studerende Eino Partanen understreger dog over for Videnskab.dk, at det er meget vigtigt, at vordende forældre ikke går helt grassat i iveren efter at smide lyde i hovedet på det lille foster i mors mave.
»Lad endelig være med at sætte højttalere på maven af den gravide mor. Vi ved fra rottestudier, at støj kan være skadelig for den neurale udvikling, og vi ved, at støj kan ødelægge søvnrytmen hos mennesker og skabe stress.«
Moderens stemme er den sødeste musik
»Så hvis gravide mødre vil give deres børn noget at lytte til, hvorfor så ikke bare synge eller nynne dejlige melodier? Moderens stemme lyder højere end nogen andre lyde i livmoderen, og det kan godt være, at det er mere sandsynligt, at den nyfødte vil huske melodien efter fødslen på den måde.«
»Det kan også være ret brugbart, når barnet skal trøstes, efter det er født,« skriver Eino Partanen i en mail til Videnskab.dk
Forskerne er nu gået i gang med at finde ud af, hvordan det mere konkret påvirker babyer, hvis de bliver udsat for støj fra f.eks. moderens arbejdsplads i løbet af det sidste trimester.
