De smertelindrende aspirinpiller har vist sig at have nogle heldige bivirkninger.
Først fandt forskere ud af, at en daglig dosis kan reducere risikoen for at dø af hjertekarsygdomme. Så fandt man for nylig ud af, at risikoen for at dø af mave- og tarmkræft kan reduceres med en tredjedel, hvis man tager pillerne over en periode på fem år.
Nu viser et studie fra Oxford University, at risikoen for et dø af en hvilken som helst kræftsygdom kan reduceres med 20 procent, hvis man over en længere periode tager 75 mg aspirin hver aften (en pille indeholder 500 mg).
Det skriver ScienceDaily på baggrund af en artikel publiceret i det anerkendte lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet.
Pillernes fordele opvejer ulemper
Hidtil har man frarådet ellers raske mennesker at tage aspiriner forebyggende, fordi pillerne kan give blødninger i maven, men den nye viden rykker ved balancen mellem fordele og ulemper. Forskerne bag er dog forsigtige med at ændre de eksisterende anbefalinger.
»Resultaterne betyder ikke, at alle voksne øjeblikkelig skal begyndte at tage aspirin,« siger forskningsleder og professor Peter Rothwell fra Department of Clinical Neurology ved Oxford University til ScienceDaily, men han tilføjer:
»Tidligere anbefalinger har advaret om, at hos sunde midaldrende mennesker overgår risikoen for blødninger gevinsten ved at forebygge hjerteanfald, men reduktionen i kræftdødsfald vil nu rykke ved den balance for mange mennesker.«
Samtidig understreger han, at ingen endnu kender bivirkningerne ved at tage aspirin over en periode på 30 år eller mere.
Skal tage pillerne i fem år
Forskerne fra Oxford, Edinburgh, London og Japan brugte data fra otte forskellige forsøg med i alt 25.000 tilfældigt udvalgte personer, hvoraf nogle indtog aspirin dagligt.
Mens forsøgene kørte, viste det sig, at aspirinen reducerede kræftdødsfaldene med 20 procent. Men effekten blev først synlig efter at have taget pillerne i over fem år.
Efterfølgende brugte forskerne sundhedsdata til at følge forsøgspersonerne, og det viste sig, at over en 20-årg periode var risikoen stadig reduceret med 20 procent, selv om forsøgspersonerne højst sandsynlig var stoppet med at tage aspirin efter forsøgene.
Det tog således fem år, før en gavnlig effekt på spiserørs-, bugspytkirtel-, hjerne- og lungekræft kunne ses. 10 år for mave- og tarmkræft og 15 år for prostatakræft.
Over de tyve år blev dødstallet reduceret med 10 procent for prostatakræft, 30 procent for lungekræft, 40 procent for tarmkræft og 60 procent for spiserørskræft.
Start som 40-årig
Peter Rothwell peger på, at især personer i slutningen af 40'erne eller starten af 50'erne muligvis kunne have gavn af at tage aspiriner forebyggende, fordi risikoen for kræft først derefter begynder at stige.
Han mener også aspirinpillerne i en cost-benefit-analyse vil være at foretrække frem for kræftscreeninger.
Næste skridt er at undersøge ikke kun reduktionen af dødstallet, men også at se på andre positive effekter ved aspirin i forbindelse med udviklingen af kræft.
