Kan man omvende en bøsse med elektroder i hjernen?

Homoseksualitet er en sygdom, der kan og bør behandles. Det har langt op i moderne tid været holdningen i dele af sundhedssystemet, hvilket et uhyre kontroversielt forsøg fra starten af 1970'erne vidner om.

Den amerikanske psykiater Robert Galbraith Heath fra Tulane University havde hørt om forsøg, hvor rotters nydelsescenter i hjernen blev stimuleret med strøm fra elektroder. Når rotterne selv fik lov til at aktivere hjernecenteret, var de så vilde med det, at de blev ved og ved uden ophør - alt andet blev ligegyldigt for dem, inklusive at få noget at spise og drikke.

Robert Heath tænkte, at så stærk en stimulering kunne bruges i den psykiatriske behandling - herunder behandlingen af homoseksuelle. Han fandt en passende forsøgsperson i form af en 24-årig mand, der fik implanteret elektroder i hjernen.

B-19 skulle omvendes

Manden var åbenlyst homoseksuel og fandt tanken om at have heteroseksuel sex frastødende. Han led i øvrigt også af epilepsi, var stærkt deprimeret, selvmordstruet og afhængig af narkotika.

Forskerne havde fundet ud af, at et område kaldet septum dybt inde i hjernen er en vigtig del af hjernens belønningscenter. Elektrisk stimulering af dette område fik forsøgspersonerne til at føle sig rigtig dejligt til mode.

Robert Heath ville finde ud af, om stimulering af septum kunne anvendes til at få en åbent homoseksuel mand som B-19, som den stakkels forsøgsperson blev kaldt, til at opføre sig heteroseksuelt.

Intens nydelse hvert 7. sekund

Elektroderne i hjernen på B-19 blev forbundet til en boks med knapper, som manden selv kunne aktivere, når han havde lyst. Og det havde han tit.

Han fik lov til at styre apparatet i tre timer i gangen, og på den tid kunne han nå at give sig selv små stød i hjernen op til 1.500 gange, altså en gang hvert 7. sekund. Han protesterede voldsomt, hver gang forskerne ville tage boksen fra ham.

Manden kunne berette, at hjernestimuleringen gav ham en følelse af nydelse, varme, selvsikkerhed, eufori og ikke mindst liderlighed - han fik lyst til at onanere.

Onani til hetero-pornofilm

Så var spørgsmålet, om den seksuelle lyst, der blev fremprovokeret af hjernestimuleringen, også var til stede i heteroseksuelle sammenhænge.

Noget tydede på det. I hvert fald blev B-19 sat til at se en pornofilm, hvor en mand og en kvinde gik til den, og han havde ingen problemer med at få rejsning og tilfredsstille sig selv.

Elektroderne havde øjensynligt gjort manden mere interesseret i heteroseksuel sex.

Sex med en luder i videnskabens navn

Men Robert Heath gik et skridt videre. Han hyrede en 21-årig kvindelig prostitueret til at have sex med B-19 i laboratoriet for 50 dollar.

Den stakkels mand var noget modvillig til at starte med, og der gik lang tid, før han - udstyret med sine elektroder i hjernen forbundet til boksen via en forlængerledning, der sikrede ham større bevægelsesfrihed under akten - fik gennemført et samleje, der førte til udløsning.

I Robert Heaths øjne var eksperimentet en succes. Den homoseksuelle mand var gjort heteroseksuel ved hjælp af elektrisk hjernestimulering.

Dyb hjernestimulering vinder frem

I dag vil de fleste vil nok mene, at eksperimentet var uetisk og ret uhyggeligt. Men i det mindste har Robert Heaths banebrydende forsøg også ført noget godt med sig. De åbnede trods alt for at behandle neurologiske sygdomme på en helt ny måde.

Deep brain stimulation - dyb hjernestimulering - hvor elektroder dybt inde i hjernen påvirker bestemte hjernecentre, er nu en anerkendt metode til behandling af Parkinsons sygdom og dystoni (ufrivillige spændinger i musklerne).

På forsøgsbasis vinder metoden også frem til behandling af andre neurologiske sygdomme som epilepsi, tvangstanker og depression.