Inden for dyreriget er mennesket fuldstændigt overlegent, når det gælder udnyttelse af genstande som nyttigt værktøj.
En del andre dyregrupper har dog også udviklet sofistikeret brug af værktøj, men indtil nu har dette fænomen hovedsagligt været kendt hos pattedyr og fugle.
Derfor vakte det stor international bevågenhed da et forskerhold fra Australien/UK offentliggjorde historien om blæksprutter, der benytter værktøj – nærmere betegnet skaller af kokosnødder, der bliver benyttet som transportabelt skjul.
Det skulle angiveligt være første gang, at et sådant brug af værktøj er fundet hos hvirvelløse dyr (invertebrater).
Blæksprutter i gakket gangart
Forskerne Julian Finn og Mark Norman ved Museum Victoria i Melbourne, Australien, studerer hvirvelløse dyr som blæksprutter på havbunden.
De har udført mere end 500 timers dykning på sedimenthavbunde på op til 18 meters dybde ved det nordlige Sulawesi og Bali i Indonesien, hvor de har studeret mere end 20 individer af den venede blæksprutte Amphioctopus marginatus.
Her opdagede de, at blæksprutterne bevægede sig rundt medbringende halve kokosnødskaller, som de satte sammen som et 'blæksprutte-hus', når det var påkrævet, dvs som værn imod rovdyr.
Når huset ikke var i brug, slæbte dyret rundt på skallerne, og forskerne fik sig et godt grin, de da opdagede, hvordan blæksprutten transporterer skallerne ved brug af en særlig 'stylte-gangart', hvor den bærer skallerne under sig, mens den tripper på tæer på de hævede arme.
Værktøj har kun funktion, når det er i brug
Det særlige ved denne opdagelse er, at blæksprutterne ikke kun samler skallerne ind og benytter dem til bestemte formål men holder fast i dem og medbringer dem, når de ikke er i brug.
Det er naturligvis velkendt, at for eksempel snegle og eremitkrebs benytter sig af sneglehuse til beskyttelse mod rovdyr, men disse huse er permanente og derfor konstant i brug.
Definitionen af, hvornår en genstand benyttes som værktøj, er netop, at genstanden benyttes til et bestemt formål, og at der ikke er nogen fordel forbundet med at besidde den genstand, undtagen når den benyttes til formålet.
Eremitkrebs bor i sneglehuset hele tiden, og dermed har huset en permanent funktion.
Blæksprutterne må i dette tilfælde betale en omkostning ved at transportere skallerne under sig, idet det forsinker det tempo, de kan bevæge sig i, og gør dem mere udsatte over for rovdyr, når de går 'styltegang' med skallerne samlet under sig. Når skallerne skal i brug, skal de vendes korrekt og samles for at fungere som skjul.
Samlet set betyder det, at skallerne medfører så stor en overlevelsesfordel, når de er i brug, at det kan betale sig at slæbe dem rundt på dem, selv når det medfører en omkostning.
Mennesket er ikke et højere dyr i forhold til værktøj
Den specielle adfærd, den venede blæksprutte benytter, er sandsynligvis oprindeligt opstået ved, at dyret har fundet ud af at bruge store muslingeskaller som skjul.
Blæksprutterne har så udvidet repertoiret til at omfatte skaller, som er smidt i vandet af mennesker langs kysten.
Forskerne har observeret blæksprutter finde og rense kokosnødskaller ved brug af deres jetstrøm af vand for så at tage dem i brug. Opdagelsen har sat fornyet gang i debatten om, hvad et værktøj er og hvem, der benytter værktøjer.
Det er ikke længe siden, at mennesker blev regnet som 'højere' dyr i forhold til andre dyregrupper, netop fordi de er enestående i brug af værktøj.
Dette gælder naturligvis ikke længere, og der findes givetvis et kontinuum af genstande, som kan kategoriseres som værktøj, der benyttes til forskellige formål i dyreriget af så forskellige grupper som insekter, bløddyr, fugle og pattedyr.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
